Thomas Vinterbergs nylige Oscar-nominering for biografbestselleren ”DRUK” er et klassisk eksempel på, hvordan danskerne føler det som en fælles indsats – en fælles sejr, når ”en af os” klarer sig godt i den store verden.
Lad mig indledningsvis fortælle en historie. Jeg er opvokset i en gennemsnitlig, hvad end det betyder, provinsby i Nordsjælland. Selv samme by som tidligere svømmer og OL-atlet Lotte Friis er fra. Gennem hele hendes karriere har min mor levet højt på Lottes flotte resultater – for hun var jo fra Allerød. En ”lille” by, hvor jeg i selskab med de øvrige 25.000 indbyggere har slået mine folder siden 1996. Om indbyggertallet er stort eller småt er vel relativt. Men når man kommer fra en by på den størrelse, opstår en form for nation stolthed indenfor kommunegrænsen. Pludselig føler ”alle os, der har haft vores daglige gang i den samme Netto som Lotte Friis”, at vi har aktier i hendes succes. Følelsen forstærkes naturligvis endnu mere, jo mindre lokalsamfund vi taler om. Der er jo efterhånden opstået et kendis-regulært mønster i den midtjyske landsby Ørum, der både kan bryste sig af Frank Hvam og Martin fra SAVEUS. Hvor jeg ved det fra? Det må være fordi nationalistrytterne fra Ørum er gode til at berette om deres fælles succeshistorie.
Kan du ikke allerede nu nikke genkendende til følelsen af at høste popularitet på geografiske medsammensvorne, så lad mig præsentere en anden slags analogi. Jeg har absolut ingen anelse om, hvor mange af de nyere James Bond film, der er. Navnene på dem kan jeg heller ikke prale af at kunne. Og dog. Jeg kan én. For Casino Royale er jo den, der har ikke bare én, men hele to danskere på rollelisten. Og jeg bilder mig ind, at min indre stolthed, den lille patriot, der bor derinde et sted, får mig til at huske netop den film, fordi jeg er stolt over Mads Mikkelsen og Jesper Christensen. Og det er til trods for, at jeg hverken deler blod, venner eller interesser med dem.
Oscar-nomineringen af filmen ”DRUK” er et klassisk eksempel på, hvordan danskere, der aldrig har været det mindste interesseret i hverken Oscarakademiet eller klassikere i Pulp-Fiction kategorien, pludselig ser den danske nominering som en forsideværdig historie. Og medierne griber den interesse i stor stil. De fleste medier fejrede tilmed allerede nomineringen, inden den overhovedet var bekræftet.
Jeg har mine overvejelser omkring danskernes trang til at høste stolthed og popularitet på andres succes. Ligesom historien med Lotte Friis, så vil jeg vove og påstå, at vores stolthed blandt andet bunder i størrelsen på vores nu engang lille land. Vores totale indbyggertal er trods alt stadig mindre end en lille amerikansk stat.
Jeg har spurgt professor og identitetshistoriker Uffe Østergaard, hvordan det kan være, at vi danskere lader os sådan rive med af en national stolthed. Ifølge Uffe Østergaard er det altid sådan med små lande i relation til de større. Det kommer hurtigt til at føles som en fælles sejr, når ”en af os” klarer sig godt ude i den store verden. Uffe Østergaard fortæller dertil, at stoltheden forstærkes når vi har at gøre med to lande som Danmark og USA. ”I Danmark er vi meget orienterede mod USA og det engelske sprog, og det forstærker følelsen af stolthed, når danskere klarer sig godt derovre,” fortæller han. Man kan altså konstatere, at ”the american dream” og ”if you can make it there, you can make it anywhere” er fænomener, der, til trods for at være to outdatede udtryk, der bedst matcher en 2010’er agtig citat-plakat, er fænomener, der lever i bedste velgående – også i et land som Danmark, hvor vores videns – og uddannelsesniveau ellers ligger i den høje ende.
Oscar-nomineringen af DRUK samler os på tværs af den politiske skala, og forstærker en fædrelandsfølelse, der ikke handler om integrationspolitik og fremmedfjendsk retorik. Det handler om vores lille land, og dem der er med til at sætte Danmark på verdenskortet. Tillykke til Thomas Vinterberg. Tillykke til Mads Mikkelsen. Tillykke til min mor. Tillykke til os alle. Den danske sang er ikke en ung blond pige. Den er en oscar-nominering, der fremkalder den indre patriot i os alle.