Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Falske nyheder, destruktiv debat og antisocial medieadfærd

Efterhånden har de fleste med en mobil, computer eller anden teknologisk device mulighed for at dele sine meninger og holdninger. Tilgængeligheden af digitale talerør er facilitator for tendensen, og det blev jeg endnu en gang gjort opmærksom på, da jeg forleden sad og lyttede til det første afsnit af Det sociale dilemma fra sæson to.

I afsnittet taler Mia Ben-Ami med gæsterne Rasmus Brohave og Johan S. Jensen om falske nyheder og offentlig person-udskamning, der deles på de sociale medier. Det satte en del tanker i gang hos mig, da jeg generelt oplever, at vi har et kæmpe dilemma særligt inden for mediebranchen, når brugerne kan interagere med nyheder og private opslag og skal sortere herimellem.

Vi kan læse, når moster er glad for sit nye haveskur, eller morfar er politisk uenig med Mette Frederiksens håndtering af syriske flytning. Her vil jeg mene, vi befinder os i den light-afdeling af information, man selv skal sortere i, hvis man besøger sine sociale medier.

”Der er mange, der ikke fortjener at være på nettet,” siger Johan S. Jensen i afsnit 1 af anden sæson af Det sociale dilemma.

Gæsterne i studiet har fået tilsendt en brugers dilemma, der omhandler en antivaxer i vedkommendes netværk, der deler falsk information. Her er spørgsmålet fra brugeren, om vedkommende skal anmelde eller blokere, eller hvad der skal til for at stoppe denne adfærd, som brugeren finder provokerende.

”Hele ens omgangskreds både familie, venner og kollegaer har jo en eller anden pligt til at sige til denne person: “Hør engang, det du slog op der, det er jeg faktisk ikke enig i” og så argumentere for det og gå ind i en dialog med vedkommende,” mener Rasmus Brohave.

For at tage eksempler fra den tungere afdeling kan man nævne begivenheder hos medier, hvor informationer og nyheder om samfundstendenser deles. Flere medier deler SoMe-opslag som nyhedshistorier, der berører emner og følelser, der vækker enten den ene eller anden følelse hos læseren med den konsekvens, at vi deler, liker og bruger vores private platforme til at bekræfte eller tage afstand til et kontroversielt emne eller budskab. Netop dette nye aspekt af det at læse nyheder og samtidig have en let tilgængelig privat platform er en farlig cocktail, når det kommer til den offentlige debat.

Der er mange, der ikke fortjener at være på nettet.

Johan S. Jensen

Et aktuelt eksempel på hvilken magt sociale medier har, er den delte nabostrid mellem den 19-årige influenser Louise Madsen og hendes overbo, 46-årige Steffen Hou. Steffen har beskrevet overfor både Ekstra Bladet og TV2, hvordan Louise gennem de seneste seks måneder, har delt en potentiel iscenesat nabostrid med sine følgere på YouTube og Instagram, hvor Louise har henholdsvis 100.000 abonnenter og 170.000 følgere. Her har Steffen oplevet at blive hængt ud som både potentiel voldtægtsmand og psykopat af Louise Madsen. Efter at Steffen har delt, hvordan Louise Madsen har udstillet ham på sine sociale medier, har influenceren fortrudt sin deling af nabostriden, hvilket hun skriver i en mail til TV2.

I forlængelse af sagen påpeger eksperter også netop det moralske ansvar, der ligger i at være influencer og have indflydelse på så mange tilskueres holdninger til en konkret situation.

Et andet ældre eksempel kan tages fra EM-finalen i fodbold tilbage i maj 2021. Her tabte England til Italien. Tre af de engelske fodboldspillere skød enten ved siden af målet eller ind i målets målmand og var med til, at England ikke fik det afgørende mål i de sidste minutter af kampen. Uden for stadion sidder de fleste af os og følger med og observerer, hvem der scorer og laver fine afleveringer osv. De fleste af os, der overværer en fodboldkamp, lyder nærmest, som om vi næsten kunne sidde som dommere, trænere eller kommentatorer på kampen. Det har vi heldigvis eksperter til.

I stedet for at råbe direkte til spillerne sker det, at flere vælger at svine fodboldspillerne til på deres sociale platforme. Efterfølgende tager medierne fat i disse offentlige udtalelser. Pludselig er der omkring 1.000 beskeder i fodboldspillernes direkte beskeder, som spreder sig til mange overskrifter, influencere og privatpersoners sociale medieprofiler.

Det er her, jeg ser et problem. For hvem vinder så egentlig i sidste ende? Er det dem, der forsøger at nedgøre fodboldspillerne? Eller er det dem, som er uenige i tilsviningen af fodboldspillerne? Det er blot et eksempel på, hvad der sker, når flere deler deres holdninger på sociale medier og endda personligt direkte til vedkommende, samtidig med at medierne dækker historien, så forargelsen spreder sig.

Had og racisme skyllede ind over 19-årig efter EM-finalen: Nu opfordrer han techgiganter til at tage ansvar.

Spørgsmålet, der kan tages videre til fremtidig debat, er, hvordan vi generelt behandler de nyheder og tendenser i samfundet på vores sociale medier. Er du en af dem, der ofte deler holdninger på de sociale medier, eller er du helt imod, at man deler holdninger og politiske emner på sin private platform? Skriv din kommentar i feltet herunder.

Du kan lytte til hele episode 1 fra sæson 2 lige her:

Kunne du lide indlægget?

Indlæg af Amalie Sofie Olsen

Uddannet journalist, 28 år og digital redaktør på Kiosk. Jeg har været med fra den spæde start og stået for Kiosks identitetsudvikling, teknisk opsætning og samtidig haft ansvaret for Kiosks sociale medier.
Jeg har en aktivistisk og innovativ tilgang til mit fag, og jeg tror på, vi kan omforme journalistens rolle og mediernes rolle i dag til noget helt nyt, som ikke går efter sociale mediers agenda og clickbait, men tager borgeren i hånden, samtidig med at jeg som journalist skal kunne varetage langt flere tekniske, kommercielle og databaserede egenskaber i et digitalt univers. Du kan altid skrive til mig, hvis du har emner eller andet, jeg skal undersøge. //amalie@kiosk.social

Skriv et svar