Amalie Sofie Olsen
LYT TIL HELE INDLÆGGET HER:
Nogle dage har jeg virkelig lyst til at tage noget spraglet og farverigt på, så alle kan se, at jeg har tænkt over det, og ‘se mig, jeg har gjort noget ud af mig selv’ – og andre dage, vil jeg helst bare gemme mig i en sort eller grå hættetrøje og et par løse bukser. For mig er der følelser forbundet med det tøj, jeg vælger hver dag.
Uanset om du er til sokker i dine Birkenstock, kun knapper din skjorte halvt op, ikke vil gå i stiletter, aldrig går i rødt eller kun vil gå i kjole – hvad end, du er til, kan det være vigtigt at tænke over, hvor mange penge man bruger på sit tøj, hvor tøjet er produceret, og hvad modehusene forsøger at diktere for egen vindings skyld og andre (sjældnere) gange for din skyld.
Modeindustrien er den næstmest forurenende i verden
I 2020 var Signe Molde på udebane hos modebranchen. Her tog hun en tur rundt til forskellige Fashion Week events og besøgte kendte danske modebrands for at stille skarpt på netop bæredygtighed med et kækt glimt i øjet.
Her kom det kom lidt som et chok for mig, men så alligevel ikke, at rigtig mange modebrands mærker deres tøj med fine pap-øko-labels, hvor der står alt det, du som forbruger med øje for økologi, recycle og bæredygtighed gerne vil høre – MEN det gælder måske for tre-fire stykker tøj ud af en hel kollektion, og så er resten produceret under problematiske forhold eller indeholder flere kemikalier, der er skadeligt for dig selv og miljøet.
Det er stort set ren marketing og lokkemad, at flere brands lige får sat nogle items på indkøbslisten, der viser en bæredygtig omtanke.
Men magten ligger hos forbrugerne – det er dig og mig, der får lov at styre showet, når vi går ind på Zalando, Asos eller andre steder, der sælger tøj til billige penge, men til dyre konsekvenser for miljøet.
Det kommer hurtigt til at lyde en smule frelst, når man som skribent, sidder og peger fingre. Det skal siges, at jeg slet ikke, er god nok selv. For mig er fokusset meget på, hvad der fremhæver min person, og hvad der er rart at have på. Det afhænger derudover af, hvor mange penge, der står på kontoen.
Jeg kan dog nævne flere stykker tøj, jeg bruger hver dag, som stammer fra ‘genneren‘. Jeg har købt et par Gucci bukser til 80 kr, en Kappa dunjakke til 65 kr, en Boii kjole til 60 kr, en Modström top til 25 kr, og en Fendi genbrugs vintage taske til 2.000. Det er ting, jeg har købt over længere tid, og som jeg er utroligt glad for.
Når det kommer til, hvor ofte jeg bruger al mit tøj, så er det faktisk sjældent, jeg skifter mellem mere end i hvert fald seks stykker tøj, der indebærer: bukser, jakke, top, hættetrøje, kjole eller nederdel på en hel uge.
Undersøgelser kommer med rådet om at have 37 stykker tøj i sin garderobe, og det skulle være nok. Det lyder jo også af meget, synes jeg.
Jeg har til gengæld forsøgt flere gange at benytte mig af Trendsales, Tradono og Facebook-marketplace, hvor jeg sælger mit brugte tøj. Det gør jeg, så jeg kan komme af med al det, jeg ikke bruger. Det dumme ved det, er, at jeg i længere tid har brugt de penge på at købe nyt. Og det dur ikke… Så er hensigten uden effekt.
Det mest interessante for mig, ville være at kunne se flere garderober, inspirere til andres og måske få nogle sjove historier og gode råd med på vejen til, hvordan man kan tænke bæredygtigt og skære ned på sit forbrug.
Nu er spørgsmålet bare, må jeg se DIN garderobe?
Jeg vil i de næste måneder tage rundt og besøge flere danskernes garderober. Youtube-formatet ”How much is your outfit?” har inspireret mig til at lave et lignende take på de danske garderober, men med et ret anderledes set-up og tema. Jeg vil derfor forsøge at kaste mig ud i, at vinkle det på bl.a. bæredygtighed og leder efter personer, der synes det kunne være sjovt at blive udfordret på netop dette.
Hvis du gerne vil medvirke eller har gode idéer – så kontakt mig gennem kiosk på:
amalie@kiosk.social
