Amalie Sofie Olsen
For halvandet år siden besøgte jeg Garderhusarkasernen i Slagelse for at undersøge kvinders trivsel i Forsvaret og den kultur, der ligger til grund for værneretten og værnepligten. Jeg har genbesøgt mine kilder og deres udtalelser og undersøgt, hvordan det står til nu. Her fandt jeg ud af, at der er inden for de seneste år er sket en stigning i antallet af kvindelige ansøgere til værnepligt, som for kvinder hedder værneret.
Værnepligten har eksisteret, siden værnepligten blev indført i Danmark i købstæderne i 1849. Her foregik der en særlig form for lodtrækning blandt de myndige unge mænd. Først i 1998 fik kvinderne retten til værnepligtslignende vilkår efter flere års historisk fremgang for ligestillingen. I Forsvaret har kvindernes kamp for accept i de militære stillinger været under opbygning.
Da jeg besøgte Garderhusarkasernen i Slagelse i 2019, fornemmede jeg en vis forskelsbehandling af mænd og kvinder i værnepligt. Primært fordi kvinderne, når de er i trøjen med deres frivillige ansøgning og værneretskontrakt, har nemmere ved at droppe ud igen. Alligevel viser det sig, som Altinget beskriver, at et stigende antal af kvinder benytter sig af værneretten.
Læs også: Unge soldater: Man skal ikke trække flere kvinder til Forsvaret for enhver pris
Under mit daværende besøg og mine samtaler med de unge mænd og kvinder, fik vi talt om, hvad forskellen betyder, når man er inde og aftjene værnepligt.
’Jeg vil ikke sige, at det er fedt for pigerne, at de har værneret. Vi er på kontrakt, så vi kan opsige, og det er latterligt og unfair i forhold til drengene, fordi de ikke har ret til at opsige. Så man kan som pige stoppe fra den ene dag til den anden, og sige at det her gider man ikke mere, og så har man snuppet en plads fra en anden, der rigtig gerne ville være her. Det synes jeg ikke er i orden,’ siger Sofie Amalie Dybdal Storm, der tidligere har aftjent sin værnepligt i Slagelse.
’Jeg synes, det er lidt for dårligt. Jeg synes generelt, at alle burde blive tvunget ind i Forsvaret, fordi man får rigtig meget holdning, og man lærer seriøsitet omkring liv og væremåde. Jeg synes, at alle burde være en del af Forsvaret,’ mener Caroline Sofie Twertek Annweiler, der tidligere har aftjent værnepligt.
En grund til at der er sket en positiv udvikling, når det kommer til kvinder, der vælger at aftjene værneret, er, at det som nogle af kvinderne i Slagelse nævner, kan være med til at give dem mere holdning og bevidsthed om dem selv.
’Jeg synes, det er lidt for dårligt. Jeg synes generelt, at alle burde blive tvunget ind i Forsvaret, fordi man får rigtig meget holdning, og man lærer seriøsitet omkring liv og væremåde. Jeg synes, at alle burde være en del af Forsvaret,’ mener Caroline Sofie Twertek Annweiler, der også tidligere har aftjent værnepligt.
Ny research viser, at det i dag er mere end hver femte rekrut i Forsvaret, der er kvinde.
’Man tager det lidt mere seriøst, og man føler sig lidt mere på lige fod med de andre, når man har værnepligten. Man siger også, at der ikke er nogen piger i Forsvaret, man er bare mænd herinde,’ fortæller Caroline Banke Holm, der sammen med de andre piger har aftjent værnepligt i Slagelse.
Anne Petersen er sergent, og har tidligere været ude i Hesteeskadronen, som har en høj tilslutning af kvinder.
’Det, jeg synes, er allermest irriterende, det er denne her værneret og værnepligt, fordi jeg ikke synes, det er fair over for drengene. Og det gør bare, at pigerne trækker splitten lidt hurtigt, hvor at hvis de var blevet lige en uge mere og havde fået lidt mere sammenhold, så kunne det være, at de var blevet hængende lidt længere. Hvis man grundlæggende skal sige noget, så vil det være denne her med, at pigerne trækker sig ret hurtigt på grund af deres værneret.’
Drengene kan vælge at melde fra, hvis de bliver syge eller får skader. Værnepligten har i Danmark været den samme i mange år, men for pigerne er der nogle små justeringer, der gør, at der bliver taget et unødigt hensyn ifølge Michelle.
’Kvinder har nemmere ved at tage tingene nært, fordi man er på en værneret. Vi må f.eks. tage hjem fra felten og gå i bad, hvis vi har menstruation. Hvis man har den mulighed, så tænker man mere over det. Kvinder kan vælge at stoppe, fordi det er en ret og ikke en pligt, så derfor har man nok også nemmere ved at give op. Jeg går ind for at alle burde tjene værnepligt, jeg tror man ville få et bredere spektre af folk igennem, og ikke kun de her machotyper. Det vil også åbne folks øjne op for folk i Forsvaret og give et nyt syn på de stillinger, der er,’ mener tidligere værnepligtige Michelle Marie Berg Nielsen, der efter sin værnepligt var med i Afghanistan som journalistskribent for Forsvarets blad SOLDATEN.
En ung mand jeg også fik lov at tale med, var Kristoffer Dahl der tidligere har aftjent værnepligt i Haderslev. Han oplevede også, hvordan kønnenes forskellige vilkår i værnepligten påvirkede kønnenes indbyrdes syn på hinanden.
’Det med at pigerne har muligheden for at slippe ud. Det var ikke noget, man ville tale eller se som en mulighed som dreng. Men det var lidt irriterende at de havde muligheden for at stoppe, og det talte de meget om.’
’Det med at pigerne har muligheden for at slippe ud. Det var ikke noget, man ville tale eller se som en mulighed som dreng. Men det var lidt irriterende at de havde muligheden for at stoppe, og det talte de meget om.’
Som loven antyder
I den danske grundlov, gives der udtryk for, at det er mændenes pligt at bidrage til forsvaret i Grundlovens § 81, der lyder: ‘Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.’
Hvis man skulle ændre på vilkårene for drenge og piger i Forsvaret, ville det kræve en lovændring fra Forsvarsministeriets side, og det vil være med til at skabe et signal om ligestilling ifølge forsvarsekspert Beate Sløk-Andersen, som jeg var heldig at få fat i, da jeg undersøgte emnet. Hun fortæller:
’Når jeg taler for en værnepligt for begge køn, så er det som et led i, at forsvaret kan opfylde deres egne ambitioner om at få flere kvinder inden for egne rækker. Det betyder ikke, at en kønsneutral værnepligt i sig selv vil kunne udrydde alle barriere, men det kan både inden for forsvaret og resten af samfundet, være med til at sende et signal om at mænd og kvinder naturligvis har samme muligheder,’ understreger ph.d. forsker Beate Sløk-Andersen, der har forsket i værnepligt og køn.
Men … Efter en nyere undersøgelse af kvinders tilslutning til værnepligten, viser det sig, at der er sket en positiv udvikling på trods af forskellen mellem kønnene.
Jeg vil nu gerne have dig som læser til at fortælle, hvad du kunne tænke dig, jeg tog op af emner, faggrupper eller andet interessant, man kunne undersøge kønnene imellem?
