Kiosks team rakte ud til deres forhåbentligt kommende gæster på sitet gennem en spørgeundersøgelse, der skulle pege i retningen af et navn til mediet.
Det, kom der noget smukt ud af.
Vi greb fat om Mikkels udstrakte hånd, og tilbage fik vi et nyt navn. Nemlig Kiosk.
Jeg har talt med Mikkel Hamann, der er 25 år og bosiddende i Århus.
Jeg spurgte Mikkel, hvorfor han lige kom med et forslag som kiosk?
‘Det er et sted, hvor man selv vælger, hvad man vil læse om. Et sted, hvor man kan suge alt muligt til sig. Det kan man hos mange medier i dag, men hos jer virker det som om, der er en både bred og specifik udvælgelse af perspektiver, fordi det er personligt’.
Mikkel husker kiosken før i tiden, som det sted man mødtes og diskuterede forsiderne. ‘Det meget sjovt, fordi I vil skabe brugergenereret indhold. Jeg hørte engang, at journalister før i tiden fandt historier ved at lytte på folk i kiosken. Når nogen stod og diskuterede eller kommenterede på nyhederne, så vidste journalisterne, hvad der interesserede folk. Mikkel forbinder kiosken med et samlingspunkt. ‘Ligesom hos jer er kiosken et socialt sted, hvor man mødtes både inde og ude foran kiosken og talte om hverdagsting og nyhederne på tværs af politiske holdninger.
– Derfor gav det god mening med det navn.
Hvad tænkte du, da du hørte Kiosk var valgt ud af alle forslag?
Da jeg fik at vide, det var Kiosk, der var valgt, kunne jeg slet ikke huske mine andre forslag, jeg kunne kun se Kiosk klart for mig. Det var det, der stak lidt ud. For mig var det anderledes og samtidig traditionelt. Det er et gammelt navn sat ind i en ny stilling. Folk vil måske have svært ved at forstå det og tænke, hvad handler det her om? Men ligeså snart man kommer ind hos jer, så giver det meget god mening, synes jeg.
Hvad ønsker du dig af fremtidens nye medie Kiosk?
Det, jeg håber mest på sammenlignet med andre digitale medier og sociale medier, det er, at der bliver større mulighed for at moderere, hvad det er, der kommer ind. Der er opstået et vakuum på sociale mediers kommentarfelter, og det er noget af det, der går mig mest på, at medierne lever meget på netop det. De lever på folks mulighed for at reagere på nyhederne, hvilket rigtig ofte bliver usammenhængende og usagligt. Hos jer har jeg en forhåbning om, at debatten og værterne vil gøre emnerne og perspektiverne mere saglige og give mere troværdighed.
Det er Mikkels fortælling. Så tak til dig Mikkel for vores nye navn og første skridt for et medie, hvor brugerne bestemmer.
Vil du også bidrage til Kiosk? Send os dine ideer til tekst, video eller lyd.
Hvad forbinder du med en kiosk?
Har du haft en mærkelig, sjov eller speciel oplevelse i en kiosk?