Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Måden vi lever på, slår os ihjel

HØR AMANDA MONA LÆSE SIT INDLÆG OP ELLER LÆS SELV VIDERE UNDER AFSPILLEREN

I februar afholdt FN´s sikkerhedsråd et globalt topmøde omhandlende klimaforandringer og global sikkerhed med Boris Johnson i spidsen. Her spurgte formanden:

”Hvis ikke vi handler nu? Hvornår vil vi så handle? … Det er nu, fuldstændig klart at klimaforandringerne er en trussel for vores kollektive sikkerhed.”

Jamen, hvis folk vidste dette her, så ville de da gøre noget?

Jeg sidder med ungeambassadørerne fra UNESCO Verdensmålsskolerne.

De unge sad med åbne munde og sagde “jamen, hvis folk vidste det her, så ville de da gøre en forskel med det samme?!”, og det sad jeg faktisk også og tænkte selv.

Jeg ryster på hovedet “Seriøst, det troede jeg også, men altså hvorfor får vi ikke det her at vide?”. “Hvorfor går vi rundt og tror, at vi skal redde Jorden? Jorden bliver da ved med at eksistere uanset hvad vi gør, og når vi er væk, så begynder ting jo bare at gro igen, det er da os selv, vi skal redde?”

Vi snakkede om sammenhængene mellem COVID19, øget forekomst af globale pandemier og klimaforandringer, og hvorfor politikere og medierne overhovedet ikke nævner den sammenhæng.

Når jeg befinder mig sammen med koordinatorerne og UNESCO Verdensmålsskolernes ambassadører, så føler jeg mig totalt fri til at sige min mening og dele min viden. Her er en gruppe mennesker, der virkelig nuancerer billedet, deler viden, er handlingsorienterede og godt kan rumme at vi snakker om elefanten i rummet. Det er mennesker der er klar til at vi skaber store strukturelle forandringer, og det er mennesker der er fuldt ud villige til at gå forrest.

Når jeg nu om lidt opfordrer dig til at spise flere grøntsager, tage cyklen og stoppe med at købe Coca Cola produkter, så bliver du nok lidt irriteret. Jeg vil dog alligevel gerne bringe det her perspektiv ind i billedet, for jeg hører simpelthen ikke regeringen udtrykke klart nok, at vores ikke-bæredygtige livsstil faktisk provokerer fremkomsten af pandemier, og at det ikke er “ny viden”.

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor vi ikke taler om det, for jeg synes det tager vores “agens” fra os. Vores lyst til og følelse af at vi kan handle. At vi skal handle nu.  

Et indblik i dansk og international forskning

I artiklen “COVID-19 is possible a consequence of the antropogenic biodivrsity crisis and climate change“, bragt i Danish Medical Journal, i april 2020, fremhæver forskerne at “forstyrrelser I det naturlige økosystem, eks. handel med vilde dyr, masseøger overførelsen af sygdomme fra vilde arter til mennesker. Derudover er det blevet foreslået som værende den førende grund til stigningen I forekomsten af negligerede, glemte og nye sygdomme.”

De argumenterer også for, at forholdet mellem nye sygdomme som COVID-19, klimaforandringer og reduktion i biodiversitet indbyrdes er forbundet på et dybt og problematisk niveau, der kræver en hastende & presserende opmærksomhed.

De skriver videre, at det er veletableret viden, at flagermus er værter for flere virus der er i stand til at hoppe mellem arter, såsom: Rabies, Ebola virus, SARS, Coronavirus 1, MERS, Nipha virus og Hendra virus. Hvor disse virus ofte medfører voldsom sygelighed og dødelighed i pattedyr, såsom os mennesker, så forbliver flagermus uden symptomer under infektion.

Hvad fremhæves som den største påvirkning?

Blandt de årsager der nævnes som at havde den største påvirkning på formindskelsen af biodiversiteten er eks. ødelæggelse af dyrenes naturlige hjemsteder eller habitater. Eks. fældning af skov, der skal give plads til fodermarker der skal brødføde landbrugsdyr. Klimaforandringer fremhæves flere steder som at spille en rolle i at dyrene bliver nødsaget til at skifte bosteder og tvinges til at overleve i semi-naturlige habitater, der bringer dem tættere på os mennesker.

Mennesker har kraftigt reduceret biomassen af vilde pattedyr til omkring 4% hvoraf mennesker og husdyr inkl. landbrugsdyr består af 96% af pattedyrsbiomassen på jorden. For de omkring 11.000 fuglearter, består ca. 70% af biomassen, primært af kyllinger.

De skriver videre at, fra et mikrobisk perspektiv, er der kun én ressource der er i overflod, der er stabil og udbredt, nemlig mennesker.

I det økonomiske kølvand, COVID -19 vil medføre, vil der komme en stigende debat omkring hvorvidt eller ej vi har råd til at investere i bæredygtige løsninger på den globale biodiversitets-krise og klimaforandringer generelt. I følge de danske forskere, så har vi simpelthen ikke råd til at lade være.

Økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne og en øgning i fremkomne pandemier er ikke ukendte problematikker

I 2019 mødtes World Economic Forum for at diskutere de globale økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne. Følgende er et uddrag fra det Whitepaper de udgav i samarbejde med Harvard global institute – Outbreak readiness and Business impact – protecting lives and livelihoods across the Global Economy.

”On the 100th anniversary of the 1918 influenza pandemic, it is tempting to believe the world has seen the worst epidemics. However, with increasing trade, travel, population density, human displacement, migration and deforestation, as well as climate change, a new era of the risk of epidemics has begun. The number and diversity of epidemic events has been increasing over the past 30 years, a trend that is only expected to intensify.

Udover at sætte klart fokus på at stigningen i pandemier er en klar og velkendt problematik, fremhæver rapporten, at nyere forskning i økonomiske omkostninger af pandemier foreslår at potentielle økonomiske tab vil være massive og lignende den årlige indvirkning som klimaforandringer har”. Det vil sige at det økonomiske tab der vil komme i forbindelse med pandemier som eks. COVID-19 altså ryger oven i omkostninger af eks. øget ørkendannelse, mangel på rent drikkevand, skovbrande, flygtningestrømme ect.

Hvem skal gøre noget, og hvad skal vi gøre?

”Please make no mistake: climate change is the biggest threat to security that modern humans have ever faced, I don’t envy you. The responsibility is on all of you and your governments.”

–      David Attenborough

På FN´s sikkerhedsråds møde i februar, leverede gæstetaler David Attenborough en fremragende tale, hvori han lidenskabeligt argumenterede for at ”vi må anerkende det moralske ansvar de rigeste velfærdssamfund har overfor resten af verden og at vi må en sætte en værdi på naturen der går langt udover økonomisk værdi.

Endnu engang understreger både han, nationale og internationale forskere og store globale institutioner at ansvaret ligger på den enkelte, men også på virksomhederne og regeringer verden over. Alle skal og kan bidrage og det starter med os, de rigeste samfund i verden.

Ifølge samtlige aktører jeg har nævnt i denne artikel, skal vi handle nu for at kunne forebygge den næste pandemi og vi skal handle kritisk hurtigt, ikke for at undgå klimaforandringerne, det er for sent, men for at sikre vores egen overlevelse.

Vi skal ændre den adfærd der leder til afskovning, der er den primære årsag til de store klimaforandringer, dette vil nemlig kunne stoppe tab af biodiversitet og udryddelse af vilde dyrs habitater. På den måde kan vi forebygge at dyr migrerer og bærer sygdomme med sig. Ebola havde netop sit udspring fra vilde flagermus, der havde flyttet habitater. Vi skal stoppe handel og konsumering af vilde dyr, husdyr og landbrugsdyr, vi skal skære ned på vores kødforbrug, ned på konventionelt landbrug og investere i bæredygtigt landbrug som eks. vertikal farming. Vi bliver nødt til at reducere vores affaldsmængde og overforbrug generelt.

Dette ligger både et ansvar på forbrugeren, men i endnu højere grad på virksomheder og regeringer. 

”Among businesses, the risk of infectious disease is rarely emphasized in their considerations of risk. If large enterprises fully appreciate the commercial threat, they will no longer be able to justify remaining on the sidelines of efforts to strengthen global health security.” – Harvard C-Change

Dette betyder også, som Boris Johnson så fint sagde på FN sikkerhedsråds møde:

“I know there are people around the world who will say this is all kind of green stuff from a bunch of tree-hugging tofu-munchers and not suited to international diplomacy and international politics, I couldn’t disagree more profoundly. The causes of climate change, we’ve got to address. But the effects… are absolutely clear.” – Boris Johnson

Men hvor er den danske regering henne i dette her?

Hvorfor fortæller de ikke dem der demonstrerer mod restriktionerne, at de kun har set toppen af hvad der kommer og at de i stedet burde skifte deres skilte og vrede ud med ”Fridays for future”?

Hardcore videnskab og de største internationale organisationer ved allerede og bakker op, at fremkomsten og spredning af eks. store pandemier er skabt af den livsstil vi har i dag. Vi kan ikke blive ved med at leve som vi har gjort det tidligere og vi bliver nødt til selv at gøre noget og kræve af vores regering og virksomheder, at de også tager massive og hensyn til klimaforbedringer og handler med det samme. 

De unge jeg sad sammen med, synes ikke det er “synd for dem, at de ikke oplever det samme som andre unge.” De ved godt at deres fremtid og generationer efter, ikke kommer til at have den samme livsstil som andre unge førhen. De ved godt at de kommer til at gøre tingene anderledes, de er med til at kræve forandring og de er klar til det. For sådan nogle som mig og andre i mit netværk der har været interesseret i klimaforandringer længe, er det svært at skulle være tålmodig, når vi ikke oplever at folk omkring os tager det alvorligt og ikke “tror” på at klimaforandringer faktisk har fatale konsekvenser nu. Ikke om 10 – 20 -30 -40 år, men nu.

COVID-19 er et af de mest synlige eksempler på, at klimaforandringer og globaliseringen har direkte konsekvenser for den enkelte borger, også i trygge Danmark. Et synligt eksempel på, at vi ikke kan kontrollere naturen med teknologisk udvikling, som vi historisk har tradition for at tro og et eksempel på, at når vi mister trygheden og vores “plejer” så bliver vi edderspændt rasende og får det fysisk og psykisk dårligt. Vi har brug for at rette vreden et sted hen. Jeg vil opfordre til at rette den mod roden af problematikken. Rette den mod, regeringens og erhvervslivets manglende villighed til at handle og kanalisere den ind i jeres egen drivkraft for at skabe små bæredygtige forandringer i spise, forbrug og adfærdsmønstre. 

Under hele COVID har der fra politisk side og i medierne været meget tydeligt fokus på den samme retorik “Vi skal udvikle vacciner så vi kan komme igennem krisen”. Jeg er total pro-vacciner. Men jeg vil gerne starte en anden kamp. Ikke en kamp for frihed til at gå uden maske, eller at få lov til at rejse. Ikke en kritik af regeringen som “magthavere og kontrollerende”, for hvis vi kigger verden over så har alle regeringer uanset politisk “farve” handlet kontrollerende og mere eller mindre i fuld panik. Men en kamp for styrke bæredygtige handlinger og forandringer, uanset stor eller små. Jeg ved ikke med dig, men jeg har ikke lyst til at sidde igennem endnu en pandemi, selvom jeg også ved, at det kommer jeg sandsynligt til og selvom denne her pandemi, har ført mig tilbage til virkelig at værdsætte naturen endnu mere end før.  Så, jeg spørger mig selv dagligt, hvad skal der til for, at alle bliver villige til at tage individuelle bæredygtige klimahandlinger og kræver at regeringen, store organisationer og virksomheder gør det samme?

What do you think?

Written by Amanda Kristiansen

Amanda Mona R. Kristiansen pædagog, Cand. mag i læring og
forandringsprocesser, debattør og bæredygtigheds entusiast.

Jeg har altid ville være tættest på kanten af hvad der ikke er opdaget
endnu og jeg trives bedst i usikkerheden ved at skabe nyt, i arenaer
hvor der er få referencepunkter og at skrive bringer mig altid tættere
på kanten. Jeg er en nysgerrig supernørd, med mange forskellige
interesser og det kan være svært at sætte mig i en særlig kasse. Dog har
jeg i årevis været tiltrukket af at lære hvordan man skaber bæredygtige
sociale forandringer og hvad der kan gøre det nemmere for mennesker at
forundres og blive nysgerrige og få lyst til at følge med bæredygtige
forandringer. At skrive har i mange år været min måde at skabe
forandringer på og historier er det mest kraftfulde redskab til
forandring i min optik, historier kan påvirke os dybt, frembringe
empati og bryde vægge ned i det sociale stof der binder os alle sammen.
De seneste par år har jeg brugt min stemme bl.a. gennem
teatervirksomheden C:NTACT og forskellige andre medier, til at påvirke
forandring i den sociale sektor, specifik på anbringelses området.
Sideløbende har min store nysgerrighed ligget på ungedrevet innovation
og bæredygtig uddannelse og udvikling. Nu glæder jeg mig til at indvie
jer i mine tanker og den nyeste viden indenfor både social og
miljømæssig bæredygtighed.

Skriv et svar