in , ,

Amanda interviewer ReClothes: ‘Vi har en mission om at gøre genbrug til noget moderigtigt og luksuriøst.’

LYT TIL HELE INDLÆGGET OVENFOR

Det er langt fra alle, der forbinder køb af tøj med klimaforandringer, men sammenhængen er massiv. En af de industrier i verden, der bruger flest ressourcer og forurener mest, er mode- og tekstilbranchen. Det kræver et stort forbrug af energi, vand, kemikalier og sprøjtemidler at producere nye tekstiler, og det påvirker både arbejdsmiljø, miljø og klima.

Over halvdelen af det producerede tøj bliver hverken genbrugt eller genanvendt og ender i stedet på forbrændingen og dermed som værdiløst.

Nadja og Camilla, der begge har en fortid med et alt for stort og ligegyldigt forbrug, valgte at starte deres egen Instagram-genbrugsbutik ReClothes, da det gik op for dem, at de selv var en del af problemet. Med en mission om at ville bruge deres årelange erfaringer med at bytte og købe genbrugstøj til at inspirere andre til at shoppe mere bæredygtigt.

Nadja er praktikeren, der kan spotte et godt produkt på lang afstand, og Camilla er akademikeren, der har en bred viden indenfor bæredygtige forandringsprocesser indenfor netop tøj og udviklingsprojekter. Med ReClothes udvælger og sælger de lækre, moderigtige styles til kvinder, og det bedste af det hele, det er alt sammen genbrug.

Jeg tog en snak med de to seje, unge kvinder om rejsen fra idé til opstart af klimavenlig selvstændig virksomhed.

Foto: ReClothes

Begyndelsen
Camilla: Nadja og jeg har kendt hinanden, siden vi var helt små og har altid haft én ting for fælles – shopping. På et tidspunkt kiggede vi hinanden i øjnene over en kop kaffe og sagde: ”Hold da op, vi har et kæmpeforbrug, og vi har alt for meget tøj.”

Vi blev meget opmærksomme på, at vores eget forbrug var et kæmpestort forbrug. Det var både genbrug og nyt tøj fra de store virksomheder, der bare spytter tøj ud helt op til 24 gange om året. Qua at jeg på mit studie skrev rigtig meget om bæredygtigt tøjforbrug, blev vi mere og mere nysgerrige på, hvad det egentlig er for en effekt og betydning, tøjindustrien har på miljø- og klimaforandringer. Der fik vi ret hurtigt dårlig samvittighed af at opdage, at tøjindustrien er den fjerdestørste indflydelsesfaktor på klimaforandringerne.

Vi startede med at lave et lille selvstudie for at finde ud af, hvad der skulle til, for at vi selv kunne skabe et bæredygtigt tøjforbrug. Derfor besluttede os for, at vi kun måtte købe tøj i genbrugsbutikker i hele 2020. Altså måtte vi ikke købe nyt tøj, bortset fra undertøj. Vi måtte erkende, at vi havde og stadig har et forbrugsbehov. Vi havde jo ikke behov for den der ekstra strik, og alligevel er der noget dopamin, der bliver udløst, når vi køber den der strik, så forbrugsbehovet var der jo.

Camilla: Vi fandt ud af i løbet af året, at der primært var positive ting ved at købe genbrug. Du kan skabe fuldstændig din egen stil, der også kan følge moden fuldstændig, fordi folk hele tiden skifter ud. Du sparer penge, og du hjælper miljøet. Du sviner altså mindre.

Nadja: Der er også en anden fordel. Vi går efter at finde tøj inden for nogle bestemte mærker, der ligger oppe i en specifik prisklasse. F.eks. får man ikke en særlig høj løn som eks. pædagog, men ved at købe genbrug, har man pludselig råd til at købe en Malene Birger-nederdel. Gennem genbrug kan vi få tøj, der normalt ville ligge over 1000 kr. prisklassen, til en 3-400 kr.

Det er det budskab, vi gerne vil ud med. Der er gode varer derude, og meget af tøjet er god kvalitet og måske kun blevet brugt én gang, Det er også det, der er noget svineri. At folk bare går ud og køber noget og får det kun brugt én gang, og så bliver det smidt ud.

Foto: ReClothes

Camilla: Da vi nåede slutningen af året omkring oktober 2020, så kiggede vi hinanden i øjnene igen og sagde: ”Det her, det kan man sgu godt!” og det ville vi egentlig gerne inspirere andre til også at gøre, altså at få et bæredygtigt tøjforbrug, som ikke støtter de her kæmpestore koncerner.

Det, vi synes, der manglede, var et sted, hvor man kan købe genbrugstøj, der mere fulgte den stil, vi selv havde. Vi har en stil, der er lidt mere klassisk, og den følger også de lidt mere konservative high-end-trends der er, og vi er måske ikke så meget til de helt vildt spraglede farver og trompetbukser og store hatte.

Nadja: Der manglede en profil, der kunne give os dét udvalg. Og derfor tænkte vi, at vi lige så godt kunne lave sådan én, der passede til vores egen smag. Så når vi går i genbrugsbutikker for at købe ind til vores egen profil, går vi efter, hvad vi selv kan lide og håber på, at vi rammer nogle mennesker, der manglede den profil.

Der er flere, der gør ligesom os. Der også har fundet ud af, hvor mange fordele der er ved at gå i genbrugsbutikker. Vi ville bare gerne nå ud til flere, sådan så der var flere, der blev bevidste om fordelene ved at købe genbrugstøj, og hvor meget tøj- og modeindustrien egentlig påvirker klimaforandringerne.

Med ReClothes drømmer vi også om, at vi kan leve af vores hobby. Og vores hobby er at finde genbrugsfund. Vi får selvfølgelig også en glæde, hver gang vi finder nogle fede styles til billige penge. Selvfølgelig håber vi, at vi kan leve af det på sigt. Der drømmer vi jo stort. Derfor var det vigtigt for os, at hvis vi skulle starte noget sammen, skulle det være noget, der tog udgangspunkt i vores interesser.

Autenticitet
Camilla: Vi tror på, at for at vores virksomhed skal kunne blive til noget, så kræver det også, at vi hele tiden kan se os selv i det. Der er f.eks. sindssygt meget salg i de her spraglede ting og salg i en stil, der er meget farverig og måske, jeg ved ikke, om jeg kan kalde det, men en mere autonom stil. Der kunne vi også bare sige, ”fuck vores egne værdier, fuck vores egne visioner, nu kører vi bare rent salg, og vi skal bare have nogle penge i kassen.” Men nej, vi har fra starten besluttet os for, at vi fastholder ejerskab og autenticitet. Hvis det ikke kan køre økonomisk, kan vi ikke selv være med.

Vi har fokus på at have os selv med hele tiden for at skabe noget personlighed og noget nærvær for dem, der følger os og handler hos os. Det betyder virkelig noget for dem, der følger os, at vi er med på videoerne, og at vi selv er med til at præsentere tøjet i situationer, hvor vi selv er med. For os ville det blive en fiasko, hvis vi gik ind og præsenterede noget tøj, vi ikke selv ville gå i.

Det er vigtigt for os at holde fast i, at vi gerne vil inspirere andre til at leve på samme måde, for man kan godt blive fristet af hurtige penge, fordi der er salg i noget andet.

Vi ved godt, hvad der er salg i, men vi skal tænke over og forholde os meget til, hvilke mærker vi vælger, og hvordan vi prissætter. Hvis vi prissætter eks. ONLY og Vero Moda-ting til samme udsalgspris, så går folk bare ud og køber det på udsalg. Så vi skal tænke meget over, hvordan vi gør de gode varer attraktive, også prismæssigt. Således at man vælger vores genbrug over udsalgsvarer.

Det er jo der, problemet er, at man prismatcher. Så folk tænker: ”Jeg kan få denne her kjole på udsalg for 250 kr., og jeg skal købe den brugt af dig for 200 kr.? Det giver ikke økonomisk mening for mig.”

Men det er den tankegang, vi skal fuldstændig forbi. Vi skal ikke kunne se nogen anden vej end genbrug. Vi skal se: ”Du kan få denne her kjole for 200 kr., og du bliver skideglad for den, for du har ledt efter den, og det er genbrug.” Vi skal væk fra det der med, at man vejer priserne op imod hinanden.

Vores målgruppe er ikke helt der endnu, at de ikke tager økonomiske aspekter med indover, og vi vil rigtig gerne påvirke det der skift i deres mindset.

Da vi udfordrede os selv, var der nemlig ingen anden udvej, vi kunne ikke bare sige ”Nå, men jeg køber den lige på udsalg i H&M.” Nej, fordi vi har indgået denne her ”pagt” omkring, at vi skal købe genbrug, så må vi betale det, for det det koster at købe genbrug.

Vores målgruppe lige nu er dem, som både er mellemgrønne og helt grønne forbrugere. Det er dem, som både køber lidt konventionelt, og dem, der også køber genbrug. Fordi studier viser, at man kan ikke nå dem, der er fuldstændig anti-grønne, for deres tankemønstre er simpelthen for langt væk fra vores. Mellemgrønne kæmper jo stadig med at føle sig lidt fanget i, at de gerne vil have det nye, men man vil også gerne tænke bæredygtigt.

Foto: ReClothes

Kandidaten bruges til at skabe bevidsthed
Nadja: Det første man gør, når der kommer en eller anden begivenhed, er typisk at tænke ”Okay, hvad har jeg at tage på?” og så må man straks ud og købe noget nyt.

Camilla: Der er mange forskellige parametre der spiller ind, når vi giver den viden, vi har videre. Vi ved meget om det her emne, men vi kan ikke bare smække det i hovedet på forbrugerne eller lave sådanne nogle store forbudtskilte. Så vi har måtte finde ud af, hvordan vi kan inspirere og påvirke dem til øget bevidsthed om, hvilke mekanismer, der gør, at man ubevidst og ureflekteret føler et kæmpe behov for at købe nyt.

Det gør vi f.eks. gennem vores leveringskoncept, hvor man som køber kan få leveret sit tøj gratis, mod det at vi tager noget af deres tøj. Så skaber vi en cirkulær proces. De skal altså tage stilling til, hvad de har i deres skab, som de ikke bruger og kan give videre til os som en slags ”betaling”. Det, mener vi, får vores kunder til at skabe en videre refleksion.

Da jeg (Camilla) skrev mit speciale, blev jeg bekendt med en teoretiker, der hedder Allan Ward, der har lavet en del forbrugsstudier. Han opstiller 5 mekanismer, der gør, at vi forbruger.

Essensen er, at vi:

· har et behov for at sammenligne os med andre

· har behov for at skabe vores egen identitet

· bliver mentalt stimuleret, når vi køber noget nyt

· Og så er der også tale om ”Diderot-effekten”. Man starter med at købe en kjole, og så mangler man lige pludselig sko, der matcher kjolen samt en halskæde, og så ruller forbrugsfesten

· Og sidst men ikke mindst: I vores hverdag er der nogle specielle arrangementer, der gør, at vi har behov for nogle specifikke produkter. Sport kræver f.eks. udstyr.

Da jeg blev opmærksomme på de her mekanismer, kunne jeg se ”ja, hold da op, der er da overhovedet ikke nogen grund til, at jeg har 8 eksemplarer af denne sweater.”

Jeg synes, det er virkelig spændende at reflektere over, hvordan vi kan være med til at videreføre den viden, vi har uden, at det bliver for dikterende. Hvordan kan vi skabe refleksion over, hvorfor folk har brug for at forbruge.

Det gør ReClothes på forskellige måder. Vi vil jo gerne have, at det hele skal tænkes cirkulært, og vi vil gerne have, at folk også donerer tøj til os. Vi afholder tøj-event live, hvor vi meget billigt sælger tøj, som vi har fået doneret, men som vi ikke kan tjene ”nok” på gennem ReClothes, men som stadig har mange år i sig.

Modstand og barrierer
Camilla: Da vi startede med at gå i genbrugsbutikker, fortalte vi ikke til hinanden, at vi gik i genbrugsbutikker. Det var lidt et tabu. Hvor man gemte sig og hurtigt gik derind og ud, for tænk nu, hvis der var én, der så det. Det er jo blevet meget mere moderne bare her indenfor de seneste år at gå i genbrugsbutikker. Der er stadig nogen, der har modstand på det. Jeg har ret mange veninder, der ikke kan lide at gå i genbrugsbutikker. Her er igen forskellige parametre eller fordomme, der spiller ind. Nogle synes, de lugter helt vildt meget sådan nogle butikker, og/eller at det er uoverskueligt.

Nadja: Det kan ligeledes være svært at finde det, man gerne vil have. Ofte har man jo en specifik vare, man går efter. F.eks. står man lige og mangler en hvid T-shirt, og hvordan går man bare lige ned og finder en hvid T-shirt? Så kommer du ind og spotter lige 50 forskellige T-shirts, men du ved ikke engang, om det lige er din størrelse. Så må du videre i en anden butik. Det er også noget, vi gerne ville hjælpe med at gøre nemmere.

Camilla: Forbrugerådet tænk har lavet et studie over lige præcis det her med, at dét tøj vi bruger tid og kræfter på at lede efter, det er også ofte det tøj, vi går med, og dét vi har svært ved at skille os af med, fordi det har en affektionsværdi. I samme studie fandt man også, at det billigste tøj man fandt, der ofte var på tilbud, var noget, man gik med max 3 gange, og så har det aldrig nogensinde været på din krop efterfølgende.

Det er jo helt ubevidst, at man tænker, at man skal ned og have det nyeste, da vi bliver påvirket af sociale medier. Nadja og jeg havde netop en diskussion om, hvorvidt vi blev påvirket af vores instagram eller ej. Eller i det hele taget forskellige medier. Men det gør vi. Du ser eks. noget på instagram, når du scroller og tænker ”fedt”. Og så ser du tilfældigvis noget, der minder om det i en butik på gaden og får pludselig lyst til at købe det.

Fra newbies til pros. En kæmpe læreproces.
Camilla: Vi synes, det er så lærerigt, det her vi er i gang med, altså at starte vores egen virksomhed fra bunden. Vi er ikke designere, der har siddet og arbejdet for Malene Birger i 100 år, og vi har heller ikke en designuddannelse bag os, og det gør processen mere spændende og lærerig, for vi bliver grebet af nuet og tilegner os de kompetencer, vi har behov for henad vejen.

Det har været rent ”learning by doing”. Vi lærer kun af at prøve tingene af, og vi har haft det meget sådan, at vi er blevet nødt til at have nogle mål. Både nogle overordnede mål, men selvfølgelig også nogle delmål for, at vi også kan mærke et rush og fastholde en struktur. Så det ikke bliver lidt sådan, laissez-faire og ”nu gør vi lige, hvad vi har lyst til”.

Nej, nu er vi professionelle, og vi gør det ordentligt. Det har krævet rigtig meget af vores tid, bl.a. fordi vi hele tiden justerer på konceptet. Vi tager hele tiden små skridt og tager forskellige kurser, der gør os klogere på f.eks. markedsføring og branddesign. Vi får visualiseret det og skitseret, hvad det er, vores brand skal og vil kunne. Det skal vi faktisk til at sidde og lege med nu. Vi sidder og kigger på sådan noget med, hvad farver kan. Der er sindssygt meget psykologi i farver, og i begyndelsen tænkte vi slet ikke over, hvad farver kan betyde for, hvilke mennesker der følger os. Vi tænkte bare ”nåh ja, men grøn symboliser jo klima.”

Nadja: Jeg tror også, læreprocessen er vigtig for at holde os selv i gang og få nogle succesoplevelser en gang imellem, ved at vi bliver ved med at udvikle ReClothes. Det kan godt være, at vi prøver nogle ting af, som ikke bliver et hit, men så går vi jo bare tilbage igen og prøver noget andet af. Og det er godt, at vi er to, for hvis jeg (Nadja) har et breakdown, så kan Camilla være den, der lige holder mig oppe og omvendt.

Da der var gået 2 uger, var jeg sådan lidt. Okay, der er ingen der har fulgt os, og vi har nærmest ikke solgt noget. Og alligevel skete der jo noget. Så vi har fundet ud af, at det går lidt op og ned. Det er vigtigt at have tålmodighed. Jeg synes i hvert fald godt, vi kan være stolte af, at vi på under et halvt år har fået over 500 følgere. Altså vi synes, det er spændende, jeg bliver drevet af vores følgere, og vi er spændt på, hvor fremtiden fører os hen.

Til sidst er der bare at sige, at vi håber, vi kan være med til at skabe en bæredygtig bevægelse omkring genbrugstøj, og at vi er åbne for ideer, donationer og samarbejde. Vi tror på, at vi sammen kan tage ansvar.

Kunne du lide indlægget?

Indlæg af Amanda Kristiansen

Amanda Mona R. Kristiansen pædagog, Cand. mag i læring og
forandringsprocesser, debattør og bæredygtigheds entusiast.

Jeg har altid ville være tættest på kanten af hvad der ikke er opdaget
endnu og jeg trives bedst i usikkerheden ved at skabe nyt, i arenaer
hvor der er få referencepunkter og at skrive bringer mig altid tættere
på kanten. Jeg er en nysgerrig supernørd, med mange forskellige
interesser og det kan være svært at sætte mig i en særlig kasse. Dog har
jeg i årevis været tiltrukket af at lære hvordan man skaber bæredygtige
sociale forandringer og hvad der kan gøre det nemmere for mennesker at
forundres og blive nysgerrige og få lyst til at følge med bæredygtige
forandringer. At skrive har i mange år været min måde at skabe
forandringer på og historier er det mest kraftfulde redskab til
forandring i min optik, historier kan påvirke os dybt, frembringe
empati og bryde vægge ned i det sociale stof der binder os alle sammen.
De seneste par år har jeg brugt min stemme bl.a. gennem
teatervirksomheden C:NTACT og forskellige andre medier, til at påvirke
forandring i den sociale sektor, specifik på anbringelses området.
Sideløbende har min store nysgerrighed ligget på ungedrevet innovation
og bæredygtig uddannelse og udvikling. Nu glæder jeg mig til at indvie
jer i mine tanker og den nyeste viden indenfor både social og
miljømæssig bæredygtighed.

Skriv et svar