Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in

Fire nye sange og to boblere fra danske artister: Fra nye juletoner til rørende fanreaktioner

Andreas Odbjerg
God Jul

Med singlen “Føler Mig selv 100” fik Andreas Odbjerg kæmpe succes. Nummeret lå længe i top 10 på den danske airplay chart og har været et kæmpe radiohit. Streaming-mæssigt har nummeret også været Odbjergs største succes til dato – så stor, at den faktisk har rundet de 10.000.000 og er gået guld for længe siden.

For et halvt år siden toppede Odbjerg så det hele med at udsende den fremragende single ” I morgen er der også en dag ”, som hurtigt gik top 50 på Spotify og som kort tid efter gik nr. 1 på den danske airplay chart. Og netop nu er han så nr. 1 på Spotify med ‘Stor Mand’ sammen med Tobias Rahim, som de i sidste uge vandt P3 Guld lytterhittet med.

Oven i al denne succes så udkommer Odbjerg sørme også med titelsangen til TV2´s julekalender ”Kometernes jul”. Singlens titel er ”God Jul” og er endnu et bevis på, at Odbjerg lige nu er Danmarks største sangskriver.



Freja Kirk

Say Goodnight

Freja Kirk har brugt det seneste års tid på at skrive nogle af de bedste og mest reflekterende sange, hun hidtil har skrevet, og tager en ny drejning over i et mere poppet univers på hendes nye sange. Freja Kirk var med i Vild Med Dans på TV2 i efteråret 2021, hvor hun som den første kvinde nogensinde i programmets historie dansede med en kvindelig dansepartner.

Freja udgav første single ‘Glassy Eyes’ på hendes nye pladeselskab i foråret 2021 og fulgte op med singlen ‘But I’m Okay’.
Nu er hun klar med den smukke ballade ‘Say Goodnight’.

“Say Goodnight handler om, at jeg ikke kan sove, når jeg er sur på min kæreste. Eller når hun er sur på mig. Forsoningen er mega vigtig for mig, inden jeg kan finde ro til at sove, eller inden jeg siger farvel. Jeg bliver hver dag mindet om, at det vi har, kan blive taget fra os hurtigere, end vi ved, og derfor er det blevet essentielt for mig at få sagt alt det, jeg gerne vil sige, til alle dem jeg elsker, inden jeg lukker øjnene – også i overført betydning”, fortæller Freja Kirk.



Ida Laurberg
Singing Mars a Lullaby

Laurberg, som for nyligt udgav singlen ”Personal Letters”, er nu klar med nyt nummer, som tager et noget andet tema og budskab op, end hvad vi ellers har hørt fra Ida. Tracket omfavner Idas betagende, fine vokal, men bringer et noget mere råt budskab på bordet til verdens milliardærer, om at tænke lidt over hvad de egentlig går og laver.

Ida Laurberg fortæller selv om tracket:

”Jeg havde lidt gang i sådan noget 00’er pop/rock/punk på min seneste single ”Personal Letters”, som ligesom er genopstået over det sidste år. Og sådan blev ”Singing Mars a Lullaby” også til. Jeg plejer at skrive om personlige oplevelser, som hjertesorger, dårlige venskaber osv. Nu havde jeg lyst til at skrive om noget ude fra den store verden, men noget som stadig fylder ret meget hos mig selv. ”Singing Mars a Lullaby” handler om milliardærers mærkelige ønske om at rejse ud i rummet i stedet for at bruge deres enorme formue på at hjælpe med at hele vores jord. Om hvordan det slet ikke burde være muligt at have så mange penge. Og så handler den mest af alt om, hvordan den slags mennesker en dag nok skal komme til at føle sig rigtig ensomme.”




LIFE

”Ting går op, ting går ned. For alle de gode dage, er der også de dårlige. Det er, hvad det er, for sådan er livet.”

Kå er tilbage med en sprød single, der er første udspil i en række singler, der trækker et godt stykke ind i 2022. KÅ aka Kay, aka K, eller bare Kailash, som hans forældre kalder ham, reflekterer her over en realistisk ny-stoisk forventningsafstemning med livet. Hvor lykken værdsættes 100% velvidende om, at pendulet formentlig svinger modsat i morgen. Ingen pessimisme, bare realisme. En del af den menneskelige oplevelse er smerte og tragedie. De her ting oplever vi ofte senere i livet, men nogle gange også i en tidlig alder.

”For mig handler LIFE om at forberede sig på smerten, der venter, og at noget forfærdeligt kan ske når som helst. Spørgsmålet er så, om ”man” vil gå i en dyb depression eller kæmpe videre, fordi man er forberedt og klar til at kigge tingene i øjnene. Altså, man lever sundt, man er taknemmelig for sit liv. Man sætter pris på de små ting. Det kræver, at man kan finde ud af at være god mod sig selv”, fortæller KÅ.



UGENS BOBLERE:

Albert
Monogamia


WIINSTON
Blood Moon

What do you think?

Written by Amin Safari

Amin Safari er 30 år gammel. Han har arbejdet med musik og events, siden han var 13 år gammel. Til daglig er han A&R på labelmade records og manager for unge musikalske talenter - og så skriver han musikklummer og sammensætter playlister til dig her på kiosk.social.

Skriv et svar