Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Amin anbefaler: Nye sange fra Gilli og eee gee, du skal høre lige nu

Gilli
Carnival

En af Danmarks største musikalske superstjerner, Gilli, er ude med et nyt album i dag.

Gilli hav valgt at udgive ‘Carnival’ uden at smide en single på forhånd, derfor havde jeg virkelig glædet mig til at høre, hvilken lyd han havde tænkt sig at præsentere, selvom jeg havde en idé ud fra album-artworket og titlen.

Det er også her, at jeg for første gang hører jødeharpe i dansk musik.

Amin Safari

Størstedelen af albummet er produceret af Nicki Pooyandeh, men producer-duoen T&O har også et par tracks med på albummet, samt den legendariske danske producer Lucas Secon. Men det er helt klart Nicki Pooyandeh og Gilli, der er stjernerne, på det her album. Allerede fra åbningstracket ‘Baianá’, som er en fortolkning af et “Barbatuques” track af samme titel, bliver vi præsenteret for den brasilianske lyd, som går igen på ‘Carnival’. Det er også her, at jeg for første gang hører jødeharpe i dansk musik. Ja, det hedder instrumentet faktisk.

Allerede på track to kommer Gilli med et track, som vi måske føler, vi har hørt før, men det er, fordi det er så velkendt en Gilli-lyd med et hook, som kun han kan formå at lave. Her bliver vi også for første gang præsenteret for nogle af de overgange mellem sangene, som gør det her album til et af de mere helstøbte værker, som Gilli har lavet.

Læg mærke til Nicki Pooyandehs meget “Mike Dean agtige” synth outro, som går over i den meget 80’er inspirerede “No Pasa Nada”. Resten af albummet skifter mellem den her brasilianske lyd og den 80’er inspirerede trommer og synths. Men ét track skiller sig ud herimellem og det er tracket ‘Brazil’ som er featuring Prinsess Jorge. Nu tænker du sikkert hvem er Prinsess Jorge? Jo Prinsess Jorge er en fransk elektronisk producer/sanger med rødder i Brasilien, som har lavet det her track “Natural”, som Gilli har lavet en direkte fortolkning af. Jeg synes, det her er album er noget af det bedste, Gilli har lavet længe, og det er værd at lytte til albummet fra start til slut.

eee gee
Contraband

Ovenpå et succesfuld debut-år, der både bød på en P3s Uundgåelige, en Steppeulven-nominering til ‘Årets Håb 2022’ samt rosende ord på tværs af både nationale og internationale medier, ser ‘eee gee’ nu frem mod endnu et hæsblæsende år, der vigtigst af alt byder på en masse ny musik. For udover at være en af VEGAs Udvalgte, der skal bevise sit værd i slutningen af januar, løfter hun nu også sløret for et kommende debutalbum. Men inden da, er hun ude med ‘Contraband’ som er sidste sang i en perlerække af singler som ‘Favourite Lover’, ‘All Or Nothing’, ’Killing It’ og senest ‘Bad Person’ inden debutalbummet.

Contraband handler om de her glimt af gamle minder, fra en svunden tid med en eks-kæreste.

eee gee

‘Contraband’ lægger op til storslået kinddans med erindringerne om den store kærlighed, der endte i et forlist forhold. En lettere sentimental tur ned af memory lane, der som oftest romantiseres en anelse mere, end hvad det egentlig var. Og så hjælper det heller ikke på nostalgi-trippet, at ‘Contraband’ lyder som soundtracket til samtlige af de allerstørste kærlighedsfilm gennem tiden.

Om sangen fortæller hun:

“Contraband handler om de her glimt af gamle minder, fra en svunden tid med en eks-kæreste. De her melankolske følelser om en eks kommer i bølger, og narrer dig til at tro, at der måske stadig er en stor, uforløst kærlighed, der nager, men inderst inde ved du godt, at du bare savner den person og værdsætter de tider, I havde sammen. Bare, fordi du elsker nogen for evigt, betyder det ikke, at det er meningen, at du skal være sammen med dem hele livet. At mindes en stor kærlighed får mig også til at tænke tilbage på den, jeg var, på det tidspunkt. Det lyder mærkeligt, men jeg føler, at dét, at savne nogen, du kendte, for 10 år siden, også handler om at savne mit gamle jeg, der plejede at spejle sig helt naivt i den anden person.”

‘Contraband’ er et virkelig smukt track, som er produceret i ren 60’er stil med nutidige synth lyde og ‘eee gee’ lyder helt fantastisk på det.




What do you think?

Written by Amin Safari

Amin Safari er 30 år gammel. Han har arbejdet med musik og events, siden han var 13 år gammel. Til daglig er han A&R på labelmade records og manager for unge musikalske talenter - og så skriver han musikklummer og sammensætter playlister til dig her på kiosk.social.

Skriv et svar