Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Amin Safari afslører nye hits: “Vi har endnu en landeplage på vej”

Tobias Rahim
Mucki Bar

Tobias Rahim er ude med den nye single “Mucki Bar” fra sit kommende album. Produceret af Arto Eriksen, som også stod bag “Stor Mand”. Jeg vil egentlig ikke sige så meget andet end, at vi har endnu en landeplage på vej. Men resten vil jeg lade Tobias om. Læs brevet fra Tobias Rahim her:

Artigeardit
Hensigt

Ardit har i flere år været en del af den danske ungdom i flere henseender: Til fest, til kærlighed, til refleksion og til de blå dage. Det unge stjerneskud er bl.a. husket for hans ærlighed, når det kommer til alt fra fristelser til nedture. Ardits flere dimensioner gør, at han i de seneste år har været en af de største og mest relevante artister, vi har haft i Danmark – på tværs af både generationer og genrer.

Hans sange taler om menneskelige fejl og gamle vaner, men med viljen om forandring. ‘Hensigt’ repræsenterer dog ikke kun artistens egne mangler. Gennem teksten introduceres vi for dét pres, der kommer udefra. “De tror virkelig, jeg ikke kan mærke, når de vil bruge mig”, lyder det på andet vers. Linjer som: “De siger Ardit du’ for vild, vi ved slet ikke, hvad dine planer er, og hvad ”din hensigt” betegner, hvordan der ikke kun gøres op med den skjulte hensigt fra alle omkring ham, men også med den direkte agenda fra de, der forlanger en plan fra rapperen. Men singlen illustrerer dermed også lysten til at pleje sit eget velbefindende. Selvom det lyder på rapperen som en evig kamp, mærker vi med ‘Hensigt’ en målrettet Artigeardit.


Springer
Zombie


Jakob Emil Pedersen, der står bag kunstnernavnet Springer, er en nuanceret og moderne musiker, som på unik vis skaber musik, der blander elementer fra punkens energiske nerve med poppens catchy æstetik, bundet sammen af elektroniske beats. Med en fortid i punkrockens undergrundsmiljø og som tidligere medlem af en lang række bands i selvsamme miljø, udgiver Springer nu musik på egen hånd. For Springer er det vigtigt fortsat at kunne skrive musik om samfundet og dets problematikker, og han har endelig fundet sig til rette i at lave popmusik, der fylder rummet med en storladen vokal og vild energi, som klæber sig fast i hukommelsen. “Zombie” tager mig tilbage til 00’ernes College Rock, som der er rigtig meget af for tiden, og jeg elsker alt ved det.

Kind mod Kind
Du Gør Mig Blind

Hvordan vil det lyde, hvis When Saints Go Machine og Medina fik et kærlighedsbarn med flair for techno? Måske endda 5 af slagsen? Kind mod Kind er en ny dansk gruppe bestående af fem fyre i starten af 20’erne, der efter at have lavet musik sammen i en håndfuld år, nu har fået hul på et musikalsk univers, der er helt deres eget. Et univers fyldt med kontraster, hvor forsangeren Julius’ inderlige falset danser henover mørke elektroniske produktioner, som på samme tid er dansevenlige og eftertænksomme. Fælles for alle sangene er en storladen, næsten cinematisk stemning, som giver lytteren en følelse af at tænke tilbage på minder, som de ikke har haft endnu.’Du Gør Mig Blind’ er første single fra Kind mod Kind, og jeg er allerede stor fan!

DAYYANI
Casual

Dansk-Iranske DAYYANI på 22 år er mødet mellem pop, r&b og orientalske elementer, der skiller sig ud fra den danske popscene. Der er masser af Y2K-energi hos DAYYANI og også masser af attitude. Hendes seneste singler er blevet spillet flittigt på P3 og både Soundvenue samt Gaffa har peget på hende som en man skal holde øje med i 2022.

På ”Casual” skrues der lidt ned for tempoet, end hvad vi er vant til at se hos DAYYANI, og vi ser en ny side af det frembrusende talent.

Mercedess
Obvious

Den unge sanger og sangskriver Mercedess fra Amager laver stilfuld gangster-pop til de dage, hvor man insisterer på at have solbriller på indenfor. I 2020 debuterede hun med singlen ”Shy Gangster” via sit eget label Big Benz Records, og Mercedess’ forførende vokal fangede straks medierne og lytternes opmærksomhed. Nu er Mercedess klar med den underspillede pophymne ”Obvious”, hvor hun samtidig annoncerer debutalbummet Casa Fantasia. Idéen til sangen opstod efter en musikbranche-fest, hvor Mercedess følte sig akavet tilpas. Om dette fortæller hun:
“Jeg følte mig gennemsigtig og ekstrem selvbevidst. Det er en følelse, jeg nemt får blandt mange mennesker. ”Obvious” handler om følelsen af at føle sig fanget i sit eget hoved og være usikker på sig selv. Med sangen prøver jeg at tage kontrollen tilbage og minde mig selv om, at jeg er god nok – og at der er plads til mig​​”

Boblere:

Skinz ft. Basim
Versace Badekåber

Føl Som
Parader

Hør alle Amins anbefalinger og hold dig opdateret på Amins Anbefalinger – Vinteredition her:

What do you think?

Written by Amin Safari

Amin Safari er 30 år gammel. Han har arbejdet med musik og events, siden han var 13 år gammel. Til daglig er han A&R på labelmade records og manager for unge musikalske talenter - og så skriver han musikklummer og sammensætter playlister til dig her på kiosk.social.

Skriv et svar