Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in

Amin Safari: Nye sange fra danske artister, du skal høre lige nu

Coco O.
Soldier
Coco O. er ude med første single fra sit kommende album. ‘Soldier’ er skrevet og produceret af Silas Moldenhawer (When Saints Go Machine/Kenton Slash Demon) og Coco selv. Det er virkelig en god Soul/RnB sang, og giver mig totalt Miguel og Snoh Aalegra vibes. Sangen handler om at stå op mod mænd, der tror, de er hævet over kvinder og ligeså deres forventninger til, hvordan en kvinde skal se ud. “It must be something to be a guy, that kind of ignorance, maybe it’s time to be alike,” synger hun f.eks. i broen. Jeg er meget spændt på det kommende album fra Coco O. Hvis det her er standarden for sangene.

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Coco O. (@cocoowino)

Bathsheba
LALA
Bathsheba’ nye single ‘LALA’ er en energifyldt og quirky single fra den unge sangerinde. Bathsheba’ vokal og melodier leder mig automatisk hen på SIA på denne her single, og produktionen af Rasmus Søegren er inspireret af bl.a. Bloodpop og Labrinth’ basdrevne og legesyge produktioner.

Om sangen siger hun: “’LALA’ blev skrevet en dag, hvor jeg virkelig var i mine følelsers vold. Det var dagen efter det amerikanske præsidentvalg. Jeg var bekymret for, at Trump ville vinde igen, samtidig med at jeg var helt fyldt til randen med frustrationer over COVID-19 restriktioner og aflysninger. ”

Jeg vågnede, tog i studiet og tænkte bare: Jeg kan simpelthen ikke rumme det længere. Hver gang jeg åbner min telefon, er der en ny hjerteskærende eller frustrerende nyhed.”

Ved at dele ud af sine frustrationer på ’LALA’ håber Bathsheba, at hun kan få andre til at føle sig mindre alene med deres tanker. Bathsheba er på vej i den rigtige retning musikalsk, og hun er bestemt en, man skal holde et skarpt øje med!

June
Something To Lose
June er en Københavnsk trio, der består af de tre venner Celine Svanbäck, Jeppe London og Lauritz Emil Christiansen. De er klar med deres 4. Single ‘Something To Lose’. Det her track tog mig med bukserne nede. Det starter roligt ud med simple guitar akkorder og Celine Svanbäk’ nedtonede og atmosfæriske vokal, som så bliver forløst af eksplosivt hook med distorted synths, fire-i-gulvet kick og en chopped distorted vokal, der brager igennem højtalerne.

Om sangen siger June: “Something to lose har en særlig plads i vores hjerter, fordi den gør noget helt andet end vores tidligere sange, men har samme følsomhed. Den føles som june 2.0, og man kan høre, at vi har udviklet os. Selvom den er så voldsom, er den faktisk stadig meget sparsom og minimalistisk i lyden, som er en gennemgående ting i vores sange. Lyrikken handler om at finde fred med, at man har noget at miste i relation til en anden, på trods af at man ikke ved, om det vil briste eller bære. Det er en glædelig overraskelse! Vi håber, at folk får chokket og opturen.“

June har formået at få massiv succes, primært i udlandet. Der er skabt et community omkring deres animerede univers. Junes sange har mere end 60 millioner streams kombineret og mere end 15 millioner af dem kommer fra USA. Musikvideoen til “A Little Messed Up” er indtil videre set 22,3 millioner gange og har mere end en halv million likes. Det er imponerende tal for et act, som de fleste måske ikke kender, endnu. Jeg synes personligt, at June skriver nogle stærke pop sange, som har en simplicitet og nerve i tekstuniverset og produktionerne.

What do you think?

Written by Amin Safari

Amin Safari er 30 år gammel. Han har arbejdet med musik og events, siden han var 13 år gammel. Til daglig er han A&R på labelmade records og manager for unge musikalske talenter - og så skriver han musikklummer og sammensætter playlister til dig her på kiosk.social.

Skriv et svar