Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Amin Safari: Nye sange fra danske artister du skal høre, lige nu

William
Vejen Hjem
William er det seneste skud på en sand pop artist i Danmark. Han er 21 år og lærte som helt ung at spille guitar og klaver. Hans debut EP “Leve Med, Leve Uden”, som udkom i weekenden, består af 4 sange, som han har arbejdet på sammen med producerne Kephoi og Lukas Visti. Hvis man har hørt Kephoi navnet før, så er det fordi han primært har arbejdet med artister som Artigeardit, Carmon og RH, så det er lidt uvant at høre ham på decideret pop-produktioner, men her viser han bare sin store alsidighed. Så kan jeg også afsløre, at hans største guilty pleasure er dansk 80’er pop. ‘Vejen Hjem’ er en sand popsmasker som leder tankerne hen mod tidlig Scarlet Pleasure og Charlie Puth. Man kan høre, at Williams hjerte bløder pop og han er ikke bange for at vise det. Det er på en eller anden måde forfriskende. Jeg kan høre ‘Vejen Hjem’ igen og igen, overalt!

Scarlet Pleasure
Somebody Else
Hvad skal jeg sige. Scarlet Pleasure. De gør sgu alt rigtigt og det har de gjort, ja siden jeg så en video med dem på youtube for 7 år siden fra en eller anden stue. Nu har de gjort det igen. De har lavet temasangen til en oscar vindende film og en uge efter smider de en single. ‘Somebody Else’ er en lidt quirky og insisterende single, som hurtigt sætter sig fast. Der er lidt Kraftwerk på steroider over lydbilledet. Som jeg startede med at sige, så er der altså ikke meget at sige om Scarlet Pleasure. De er sgu bare gode altså.

Freja Kirk
Glassy Eyes

Freja Kirk er en ude med første single, efter hun udgav EP’en ‘Sloppy Seconds’ for snart 1 år siden. Hun har taget en drejning over i et mere poppet univers på den her single og det synes jeg passer rigtig godt til hende. Om ‘Glassy Eyes’ fortæller Freja Kirk: “Jeg var i en sygt svær periode med min kæreste, hvor vi var virkelig meget i tvivl om vi skulle fortsætte. Og jeg kan huske jeg var i studiet den dag hvor det var allerværst, og der stod jeg ude foran studiet og røg smøger med Gisli og kunne bare mærke at den eneste vej frem var, at vi gik fra hinanden. Så gik vi ind og skrev Glassy Eyes. Sangen handler om at have taget beslutningen om at gå fra sin kæreste, selvom kæresten ikke ved det endnu. Det er kun dig selv der bærer på hemmeligheden. Vi var et virkelig dårligt sted, men vi klarede det jo. Så måske det her kan være et eksempel på, at uanset hvor håbløst det hele virker, så kan man altså godt kæmpe sig ud på den anden side og finde hinanden igen.”


Vi har brug for Freja Kirk i dansk musik og jeg håber hun bliver ved med at gå mere og mere over i en poppet retning. Jeg synes virkelig ‘Glassy Eyes’ er et godt nummer. den ryger sgu direkte på playlisten.

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Freja Kirk (@frejakirk)

Mags
I can’t get over you
mags er klar med sin første single, siden debutalbummet ”mags” udkom i efteråret 2020. ‘I can’t get over you’ handler om uforløst kærlighed og om at befinde sig i spændingsfeltet mellem at være kommet videre, og på samme tid egentlig stadig gerne vil vide, hvor den anden person står i det hele. Jeg kan virkelig godt lide Mags og ‘I can’t get over you’ åbner op for en side af mags, som hviler mere i sig selv end nogensinde før, og emmer af selvsikkerhed og frisk energi.

What do you think?

Written by Amin Safari

Amin Safari er 30 år gammel. Han har arbejdet med musik og events, siden han var 13 år gammel. Til daglig er han A&R på labelmade records og manager for unge musikalske talenter - og så skriver han musikklummer og sammensætter playlister til dig her på kiosk.social.

Skriv et svar