Amin Safari
Investeringsfonde som bl.a. “Hipgnosis Songs Fund” og “Primary Wave” har siden 2018 investeret i master-rettighederne fra artister, sangskrivere og producere. De har købt rettighederne til nogle af de største hits gennem tiden samt musikernes fulde bagkataloger. Siden er der dukket flere og flere investeringsfonde op, og selv de store pladeselskaber er begyndt at købe rettighederne til artisternes bagkataloger.
F.eks. købte Universal Music i december 2020 master-rettighederne til hele Bob Dylans bagkatalog (600 sange) for 400 millioner dollars. Hvad er en master?
Ordet “master” dækker over originalindspilningen af en sang. Masteren er den udgave af sangen, du hører i radioen eller på en streamingtjeneste. Ejer du rettighederne til masteren, har du også kontrol over, hvad den bliver brugt til. Det gælder blandt andet kommerciel brug i film, tv og reklamer. Mange musikere foretrækker at eje deres egne masters, da det betyder, de har kontrol over, hvor og til hvad sangen bliver brugt. Det er dog oftest ikke tilfældet. Musikere indgår ofte en aftale med deres pladeselskab, så de fortsat får en procentdel af de penge, en sang indtjener, selvom de ikke ejer masteren. Men hvorfor sælger artisterne rettighederne til deres musik? En af grundene kunne være af skattemæssige årsager.
De fleste større artister (primært ældre) solgte deres bagkatalog, da Præsident Trump stadig var præsident. Dette skyldes Joe Bidens planer om at hæve topskatten fra 20 % til 37 % procent. Forestil dig Bob Dylan, som har solgt sit bagkatalog for 400 millioner. Til en skatteprocent på 20 % ville han skulle betale 80 millioner tilbage i skat og til en skatteprocent på 37 % ville han skulle betale 145 millioner. I stedet for de næste mange år at skulle betale skat af deres royalties løbende, måske til en højere trækprocent, ville artisterne her få udbetalt én stor klump penge på én gang til en lavere skat. Dette er klart mere lukrativt for en 80-årig Bob Dylan og hans familie. Covid-19 pandemien har også spillet en stor rolle i den her sag. Live-branchen har stort set været lukket ned i 1,5 år, og koncerter er der, hvor mange musikere primært tjener deres penge. Før i tiden spillede man koncerter for at sælge plader, men i dag er det lige omvendt. I dag laver du plader, så du kan tage på turné og sælge nogle koncertbilletter. En af dem, der har mærket de økonomiske konsekvenser af nedlukningen, er den 79-årige rocksanger David Crosby, kendt fra grupperne The Byrds og Crosby, Stills & Nash.
Den aldrende rocklegende afslørede i december 2020 på Twitter, at han er i så store økonomiske problemer, at han overvejer at frasælge rettighederne til sin musik. I Tweetet skrev han:
“Jeg sælger også mine (rettigheder). Jeg kan ikke arbejde. Og streaming har stjålet mine pladesalgs-penge. Jeg har en familie og en gæld, og jeg skal tage mig af dem, så det er min eneste mulighed. Jeg er sikker på, andre har det på samme måde.
I et opfølgende tweet skrev han: Hvis vi kunne tjene penge på plader og spille live, ville ingen af os gøre det.
Ifølge den seneste rapport fra Hipgnosis Songs Fund, betaler firmaet for næsten 15 års forventet royalty indkomst. Når musikere sælger deres katalog og tager pengene, er det pga. usikkerheden for fremtidens musikbranche.
Streamingtjenesterne betaler mindre og mindre til musikerne og med 60.000 nye sange, der uploades til Spotify hver dag, og nye megahits (tænk “Blinding Lights” og “Driver License”), der kommer hvert år, hvad sker der så med klassikerne?
Hvis en sang bliver en ny klassiker, bliver de gamle klassikere så erstattet? Hvordan kan den ældre generation af musikere være sikre på, at de forbliver populære i år 2031 eller 2041, som de er i 2021? Dette gælder især også for den nye generation af musikere i disse tider, hvor der er flere nye sange og artister end nogensinde før. Disse bekymringer tænker de helt sikkert også på, når de overvejer at tage pengene i stedet for at gå en usikker fremtid i møde. Men nogle gange sker der noget uventet, nogle gange sker der et eller andet, som gør, at en gammel sang pludselig får et nyt liv og bliver mere værd, end man regnede med. Måske går den viralt, måske bliver den brugt i en reklame eller film. Det er en af de risici, der er ved at sælge rettighederne til sin musik og lade den leve videre i andres varetægt. Men det er stadig meget populært at sælge ud af sit bagkatalog for tiden, selv for helt unge musikere, sangskrivere og producere. Mon det er usikkerheden i forhold til fremtiden og den enorme mængde musik, der er tilgængelig for forbrugerne, som gør, at de sælger deres rettigheder? Eller er det den økonomiske frihed? Hvad tror du?
