Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Tobias Rahim og Andreas Odbjerg udgiver “Stor mand”. Hør den og bliv klogere på dens betydning og baggrund.

Tobias Rahim er klar med sin næste single ’STOR MAND’. En hyper sensuel kærlighedsvise, der foregår i Århus.

Om sangen siger Tobias Rahim: ”Sangen bygger på mange nætter, der er skrevet sammen til én, og er inspireret af den Århusianske natklub ‘Den Sidste’, Grønnegade, sex og en masse euforiske følelser jeg har haft i kroppen siden foråret.”

‘Stor Mand’ er produceret af Arto Eriksen og Fridolin Nordsø, som leverer et virkelig godt stykke håndværk med en insisterende poppet og pumpende produktion.

Tobias Rahim fortsætter:

”I vinters led jeg af depression, der kom efter jeg fik covid-19. Den satte mig psykisk lidt ud af kurs. Det førte til en masse tunge og vrede sange. Men STOR MAND er den første euforiske sang, jeg har lavet i 2021. ‘STOR MAND’ føltes som kærlighed og kærlighed til Århus. Den har bare en god vibe. Jeg kan høre den igen og igen uden at blive dum af den. Det er ikke en dyb sang, men det er heller ikke en overfladisk sang. Jeg tror, det er en let og holistisk sang. Det er en sang, der egner sig til fart. Den er god i bilen. Den er fræk på cyklen.”

’STOR MAND’ er lavet i samarbejde med Andreas Odbjerg, som synger et smukt og meget catchy omkvæd, der ryger lige ind i hovedet og bliver der. Om samarbejdet med Andreas Odbjerg, siger Tobias Rahim:

”Jeg tror mig og Andreas Odbjerg har haft en eller anden gensidig fascination af hinanden. Vi er begge to store egoer. Jeg føler selvfølgelig, at jeg har mest at ha’ det i. Og han har det helt sikkert på samme måde, bare omvendt.”

Samarbejdet mellem de to artister åbnede op for et energifyldt univers, hvor intensiteten fik kreativiteten til at blomstre.

”Da vi endelig kom i studiet sammen, blev rummet energifyldt. På en måde, jeg har svært ved at beskrive. Intenst, på en god måde. Da vi skrev sangens omkvæd var meningen egentlig, at vi skrev det til Medina eller Lis Sørensen. Andreas følte, at vi skrev det til Lis Sørensen, og at hun skulle synge omkvædet. Jeg følte vi skrev det til Medina. Men Andreas Odbjergs stemme lød virkelig godt på det omkvæd. Lidt for godt til at tage det af. Så hans stemme fik lov at blive.”

Tobias Rahim udgav sidste år sit debutalbum Nationalromantik 2021, som blev taget godt imod med singlen ’Jesus’, der gik ind som P3’s uundgåelige og har senest været feature på Burhan G singlen ‘Burhan G’ med Kidd. Jeg er stor fan af Tobias Rahim, og nu er det på tide at den brede befolkning i Danmark tager imod ham som den superstjerne han er.

Hør sangen:

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Tobias Rahim (@tobiasrahim)

LYT TIL HELE AMINS ANBEFALEDE SOMMERHITS HER!

What do you think?

Written by Amin Safari

Amin Safari er 30 år gammel. Han har arbejdet med musik og events, siden han var 13 år gammel. Til daglig er han A&R på labelmade records og manager for unge musikalske talenter - og så skriver han musikklummer og sammensætter playlister til dig her på kiosk.social.

Skriv et svar