”Jeg mener ikke, det er fair at tegne en lige linje mellem de besatte og besætterne i en artikel. For denne her krig mod palæstinensere er hverken fair eller lige. At vinkle historien på den måde vil kun påvirke de undertrykte (os palæstinensere) og ikke undertrykkeren (Israel).”
Sådan skrev Khaled Abu-Qare til mig i en besked. Han er 25 år og palæstinenser. Khaled bor i Ramallah – en by, der ligger i det område af Palæstina, som hedder Vestbredden.
Jeg kontaktede Khaled, fordi mit Kiosk-indlæg i denne uge handler om konflikten i Israel-Palæstina. En årelang strid som i løbet af de seneste uger er blusset op igen.

Min oprindelige ide var at lade henholdsvis en ung palæstinenser og en ung israeler fortælle, hvordan de oplever situationen netop nu. Jeg ville give stemme til begge sider af konflikten.
Men for palæstinensiske Khaled er det ikke så enkelt. Faktisk ville han slet ikke medvirke i historien, hvis jeg også talte med en ung israeler og bragte det i interview i samme indlæg. For Khaled er det nemlig en uretfærdig måde at stille situationen op på – som to sider af en jævnbyrdig konflikt.
”Det vil bare frame os (palæstinensere og israelere red.) som to ligestillede modstandere, der har en konflikt, og ikke som den kontinuerlige etniske udrensning, der i virkeligheden foregår.” skrev han til mig.
Jeg besluttede at acceptere Khaleds betingelse.
Der er adskillige andre stemmer i Israel-Palæstina-debatten end Khaled, og nogle vil være uenige i hans synspunkter. Men her på Kiosk giver vi ”mikrofonen videre” til mennesker, der har noget på hjerte. Og som gerne vil rykke ved den måde, verden er skruet sammen på. Det vil Khaled.
Hvad sker der i Israel-Palæstina?
Den moderne konflikt mellem Israel og Palæstina har udgangspunkt i oprettelsen af den israelske stat efter anden verdenskrig. Dengang blev området delt i to af FN. Men siden har Israel besat dele af det land, som palæstinenserne fik tildelt.
HVIS DU VIL VIDE MERE: Her er en video fra Vox, som giver et overblik over striden mellem Israel og Palæstina
Efter en relativt fredelig årrække er den ulmende strid mellem de to lande nu brudt ud igen.
En israelsk domstol besluttede, at 12 palæstinensiske familier skal tvinges til at flytte ud af deres hjem i det østlige Jerusalem, så israelske familier kan bo der i stedet.
Det fik Hamas, som er en palæstinensisk militærgruppe, til at fyre raketter mod Israel, der svarede igen med bombeangreb og raketter mod Gazastriben i Palæstina. Angrebene har nu stået på siden mandag i sidste uge.
I søndags meldte de palæstinensiske myndigheder, at mindst 192 mennesker i Gaza er blevet dræbt af Israelske luftangreb. Ud af dem er 55 børn. Til sammenligning har 10 israelere mistet livet som følge af palæstinensiske raketter.
Krig mod palæstinensere
Khaled Abu-Qare beskriver sig selv som ungdomsaktivist. På sin instagramprofil deler han hverdagen i Ramallah med billeder af palæstinensisk kultur: mad, mærkedage og religion. Men han bruger også profilen til at dokumentere de forhold, palæstinenserne lever under, og formidle politiske budskaber.
Vis dette opslag på Instagram
”Jeg forsøger at bygge bro mellem den palæstinensiske ungdom og resten af verden. For det er en bro, som ikke altid er tilstede. Så derfor forsøger jeg at bygge en solid og transparent bro til omverdenen.” fortæller Khaled, da jeg taler med ham over en lidt skrattende telefonforbindelse.
Jeg spørger Khaled, hvordan eskaleringen af konflikten i Palæstina og Israel påvirker ham.
”For det første,” indvender han, ”er det ikke en eskalering. Det er det, de kalder det i medierne. Men for os palæstinensere er det ikke noget nyt. Der er måske flere angreb nu, men det er ikke en eskalering. Det er en systematisk politik, som bliver ført mod palæstinensere.” siger han.
Khaled mener heller ikke, det er rigtigt at kalde det for en konflikt.
”Det her er ikke bare to parter, der er uenige om noget med grænsen. Det er en igangværende etnisk udrensning rettet mod palæstinenserne. Så jeg vil ikke kalde det en konflikt, jeg vil betegne det som en krig mod palæstinensere.”
Jeg vil ikke kalde det en konflikt, jeg vil betegne det som en krig mod palæstinensere.
Khaled Abu-Qare

Når Israel og Hamas sender talrige bomber og raketter afsted mod hinanden, skyldes det ikke, at situationen i regionen er forværret, mener Khaled. For ham er volden blot et billede på den undertrykkelse, palæstinenserne lever under hver dag.
Når Khaled træder ud på sin altan i Ramallah på Vestbredden, stirrer han ind i huse og bygninger, hvor der bor andre palæstinensere. Men når han kigger til venstre, ser han bjergene i udkanten af byen. Og der på toppen kan han skimte de israelske bosættelser. Bosættelser på den palæstinensiske Vestbred, som FN har dømt ulovlige.
”Det betyder, at jeg på daglig basis bliver mindet om, at der er besættelse.” siger Khaled.
Bekymringer og frihedskamp
Selvom han ikke vil kalde det en eskalering, så mærker Khaled, at spændingerne mellem israelere og palæstinensere er spidset til i løbet af seneste uger.
Han tænker sig om en ekstra gang eller tre, før han tager fra Ramallah til byen Nablus for at besøge sine venner, fordi det betyder, at han skal igennem områder, hvor der bor israelere. Khaled oplever nemlig, at israelske bosættere kaster sten efter palæstinensiske biler på vejen.
”De ser nummerpladen og tænker, ’det er arabere’, så kaster de ellers sten mod bilen.” fortæller han.
En af Khaleds venner rejste fra Hebron i det sydlige Palæstina til Ramallah. I frygt for at møde israelske bosættere på vejen, som kunne finde på at angribe, fulgtes han med 20 andre unge palæstinensere. Dét er hverdagen for palæstinenserne ifølge Khaled.

Palæstinenserne er mere forenede og står sammen mod den israelske besættelse. Vi fortsætter vores kamp for uafhængighed, frihed, selvbestemmelse og menneskerettigheder
Jeg spørger Khaled, om udviklingen skræmmer ham. Om han føler sig mere utryg nu end hidtil.
”Jeg vil ikke kalde det utryghed. Det er ikke det rigtige ord for det. For vi palæstinensere er et modigt folk. Og vi er stærke og ambitiøse.” siger han. ”Men jeg vil sige, at jeg er mere bekymret.”
Selvom han er bekymret over situationen, mener Khaled, at det, som foregår i hans land i disse dage, beviser, at palæstinenserne kæmper sammen.
”Det, der sker lige nu, er, at palæstinenserne er mere forenede og står sammen mod den israelske besættelse. Vi fortsætter vores kamp for uafhængighed, frihed, selvbestemmelse og menneskerettigheder.” siger han.
Som et led i den kamp forsøger Khaled blandt andet ved hjælp af sin instagramprofil at rejse mere international opmærksomhed omkring palæstinensernes situation. I hans øjne er det nemlig et væsentligt skridt på vejen mod forandring.
”Vi skal sætte fokus på situationen på en transparent og ærlig måde. Ikke på en måde, hvor vi fortæller folk, at de skal støtte os. Men på en måde, hvor vi beretter om, hvordan tingene er. For retfærdighedens skyld.” siger Khaled.
Godt vi har journalister der tør at fortal fakta .