Asta Holst Bach
”I mit arbejde som sygeplejerske er jeg helt sikker på, at jeg får en alt for lav løn. Vi starter på et for lavt lønniveau, og vi stiger for langsomt. Det er så absurd, at man ikke kan finde de penge, det kræver at honorere vores arbejde.”
Som mange andre sygeplejersker kræver 28-årige Kamilla Futtrup et lønløft til sit fag. Hun arbejder på Bispebjerg Hospital i København og er tidligere formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.
Mit indlæg i denne uge handler om sygeplejerskerne. Lige nu strejker 10 procent af alle danske sygeplejersker, og jeg satte mig for at undersøge, hvorfor de strejker, og hvad de egentlig håber at opnå ved at blive hjemme fra arbejde.
Kamilla Futtrup
Alder: 28 år
Baggrund: Uddannet sygeplejerske og tidligere formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.
Beskæftigelse: Sygeplejerske på lungemedicinsk sengeafsnit, Bispebjerg Hospital
Hvorfor strejker sygeplejerskerne?
De danske sygeplejersker er gået i strejke. De kræver lønstigninger i et omfang, som deres arbejdsgivere, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, ikke vil gå med til.
Det er anden gang i løbet af et halvt år, at sygeplejerskerne forhandler om højere løn. Det første udkast til en aftale tilbage i marts blev nedstemt af sygeplejerskerne. De mente, at lønniveauet var for lavt. Efter nye forhandlinger lå der i slutningen af maj igen en aftale klar mellem sygeplejerskernes fagforening Dansk Sygeplejeråd og deres arbejdsgivere.
Men før Dansk Sygeplejeråd kunne sige ja til aftalen, skulle de spørge deres medlemmer. Alle sygeplejersker kunne stemme ved en såkaldt urafstemning. Og det viste sig, at mange ikke var tilfredse med den overenskomst, aftalen præsenterede.
66 procent stemte NEJ til lønaftalen, imens kun 33 procent stemte JA. Det resultat betød, at sygeplejerskerne skulle gå i strejke fra lørdag den 19. juni.
JA eller NEJ?
Jeg taler med Kamilla Futtrup over telefonen. Hun har aftenvagt på hospitalet senere, så vi har aftalt at gennemføre interviewet først på dagen.
Jeg er nysgerrig på, hvordan en urafstemning foregår. Hvordan organiserer Dansk Sygeplejeråd en afstemning for alle deres medlemmer? Kamilla Futtrup griner lidt, da jeg spørger hende, om sygeplejerskerne møder op et sted og stemmer.
”Det er total direkte demokrati. Man får bare en mail med et link, og så stemmer man.” forklarer hun.
Da Kamilla Futtrup for nogle uger siden modtog en mail med linket til afstemningen, sad hun derhjemme. Hun var lige logget ud af et virtuelt medlemsmøde med Dansk Sygeplejeråd. På mødet var Kamilla Futtrup og de andre sygeplejersker blevet sat ind i, hvordan lønforhandlingerne var gået, og hvorfor udspillet var kommet til at se ud, som det gør. Nu skulle hun selv tage stilling til, om hun ville stemme ja eller nej.
Nu er vi i gang med at forhandle, og denne her aftale er ikke god nok. Det er ikke en stor nok lønstigning.
Kamilla Futtrup stemte nej til den første overenskomst aftale tilbage i marts. Dengang var hun ikke i tvivl, fortæller hun:
”Det var sådan en ’Det her er ikke godt nok’. Nu er vi i gang med at forhandle, og denne her aftale er ikke god nok. Det er ikke en stor nok lønstigning.”
Men den nye aftale indeholdt noget, som den gamle ikke gjorde; en lønkomité. Lønkomitéen betyder, at regeringen skal sætte en undersøgelse, der ser på lønforholdene for sygeplejersker og flere andre fag i den offentlige sektor, i gang. Komiteen skal i samarbejde med blandt andre Dansk Sygeplejeråd komme med forslag til, hvordan man kan ændre nogle ting.
”Nu var der faktisk et punkt, hvor jeg kunne se, at her kunne ske noget mere. I form af denne her lønkomité,” fortæller Kamilla Futtrup om lønkomitéen. Derfor besluttede hun at stemme ja til aftalen.
LÆS OGSÅ ASTAS INDLÆG: Unge soldater: Man skal ikke trække flere kvinder til Forsvaret for enhver pris
Glasset er flydt over
Overenskomstforhandlinger og lønkomitéer. For mange sygeplejersker er det ikke konkret nok. De vil have mere i løn, bedre arbejdsforhold og se handling bag ordene. Ifølge forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, har sygeplejerskerne simpelthen mistet tålmodigheden.
”Utilfredsheden med lønnen har vokset sig for stor. Samtidig står vi efter halvandet år med Corona et sted, hvor sygeplejersker har løbet ekstra stærkt i en hverdag, der i forvejen var præget af et presset arbejdsmiljø og umenneskelig travlhed. Glasset var fyldt. Nu er det flydt over,” skriver hun på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside.
Kamilla Futtrup valgte i modsætning til mange af sine kollegaer at stemme for aftalen. Fordi hun tror på, at lønkomitéen kan være en del af løsningen.
”Komitéen er det eneste, som jeg i hvert fald ser, kommer til at give noget,” siger hun.
Men hun peger på, at det kan være svært for sygeplejerskerne at se, hvilken forskel en lønkomité egentlig kan gøre. Og derfor mener Kamilla Futtrup, det er vigtigt, at Dansk Sygeplejeråd kommunikerer endnu mere klart ud, hvad en lønkomité kan betyde for sygeplejerskerne.
Demokratiet har talt
Selvom Kamilla Futtrup selv stemte for aftalen, kan hun godt sætte sig ind i, at andre sygeplejersker ikke mener, den er god nok. Hun støtter sine kollegaer i strejken.
”Jeg kan 100 % godt forstå, at nogen har stemt nej, fordi det virker så absurd, at man ikke kan få øget lønrammen,” siger hun.
Jeg spørger Kamilla Futtrup, hvorfor hun bakker op om sygeplejerskernes strejke, når hun ikke mener, at det er den rigtige løsning på lønkonflikten.
”Det er det, flertallet har besluttet. Så gør vi det også alle sammen. Sådan er det. Når demokratiet har talt på den måde, så er det i samlet flok. Vi går mod målet og bliver ved med at kæmpe!” svarer hun.
