Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

7 grunde til, at du skal se Matador i december

Hvis du ikke har set den ikoniske serie skrevet af Lise Nørgaard og instrueret af Erik Balling, kan det være, du er lidt skeptisk, når jeg siger: SE DEN! For hvorfor skulle du bruge tid på at se en serie helt tilbage fra 1978, der i øvrigt foregår endnu længere tilbage, i årene 1929-1947? Og endnu vigtigere: Hvorfor skulle du bruge din dyrebare juletid på at se den? Netop det får du syv gode grunde til her. Og lad mig bare lige understrege: Der er ikke tale om en vag, halvhjertet anbefaling fra min side. I mean business, og jeg vil gå så vidt at sige, at Matador ændrede mit liv, da jeg så den første gang for 5 år siden (Siden da har jeg genset den to gange).

Her er 7 grunde til, at du også skal se Matador i december:

  1. Den åbenlyse grund
    Vi starter med den åbenlyse grund til at se Matador i december: Serien har 24 afsnit! Det vil altså sige, at det er den oplagte julekalender.
  2. Almen dannelse
    Da jeg havde set Matador første gang, var det, som om jeg fik en åbenbaring: Pludselig var der en masse referencer og udtryk, der gav mening. Jeg nævner i flæng: “Vi tager på feddet”, “skyggetante”, “Jeg går op og lægger mig” og jeg kunne blive ved! Vi kender alle følelsen af at få en åbenbaring, og jeg kan med 99 % sikkerhed love dig, at der er en række ting, der pludselig giver mening, når du har set Matador.
  3. Matador samler generationer
    Jeg oplever en langt mindre kløft til de ældre generationer efter at have set Matador. Det lyder vildt, men det er faktisk rigtigt. Matador blev vist første gang i 1978 – dengang før monopolbruddet, hvor Danmarks Radio (DR) sad på alt tv i Danmark, og før nogen havde hørt om streaming. Jeg har ladet mig fortælle, at gaderne lå øde i det tidsrum, serien blev vist (og jeg er ikke overrasket). Matador samlede folk, og alle så den, så på en måde virker det som en fin gestus over for vores ældre generationer at sætte sig ind i den populærkultur, der eksisterede dengang. Det sætter i øvrigt mange spændende samtaler i gang i familien!
  4. Ned i tempo
    Generelt er vi blevet vant til et meget højt tempo i de film og serier, vi ser. Vores opmærksomhedsspænd er kortvarigt, og vi multiscreener (red. har gang i flere skærme) for fulde gardiner. Netop derfor tror jeg, det er rigtig sundt at sætte tempoet ned og give sig hen til et afsnit Matador. En af de ting, jeg elsker allermest ved Matador, er, at afsnittene varierer i længde, hvor det korteste afsnit (afsnit 2: “Genboen”) er 41 minutter langt, mens det længste afsnit (afsnit 16: “Lauras Store Dag”) er 86 minutter langt. Man bliver dermed bare nødt til at give sig hen og se, hvor livet i Korsbæk fører én hen. Det er en ret fin måde at blive hevet ud af sin travle hverdag på, hvis du spørger mig.
  5. Det historiske aspekt
    Matador løber som sagt fra 1929-1947. Den foregår i den fiktive by, Korsbæk, på Midtsjælland og følger personer i forskellige samfundslag i deres søgen på et meningsfuldt liv. Man får altså et indblik i livet i forskellige socialklasser fra et historisk perspektiv. Jeg fik helt klart et bedre indblik i dansk historie og en større forståelse for vores velfærdssamfund og den måde, hvorpå samfundet har udviklet sig og ikke mindst Danmarks rolle i 2. Verdenskrig. Man får altså både underholdning og historie på en og samme tid, hvilket i min optik er et kæmpe win.
  6. Persongalleriet
    Stort set ALLE de store danske skuespillere spillede med i Matador. Det ville svare til, at der blev lavet en serie i dag med Sofie Gråbøl, Trine Dyrholm, Bodil Jørgensen, Mads Mikkelsen, Anders W. Bertelsen, Nikolaj Lie Kaas osv. Matador byder altså på et persongalleri af 1. klasse! Derudover har seriens personer enormt mange lag og gennemgår i øvrigt vildt interessante udviklinger gennem serien. Det viser sig i øvrigt at være en vildt god icebreaker at spørge folk, hvem deres yndlingskarakter fra Matador er. Det siger nemlig ret meget om folk. Derudover vil jeg anbefale at man tager testen “Hvilken person fra Matador er du?”, efter man har set serien – vildt sjovt, og måske bliver man overrasket.
  7. The drama!
    Den måske største grund til, at man bør se Matador, er alt det gode drama, der udspiller sig mellem karaktererne. Serien er virkelig gennemtænkt og godt skrevet, og jeg har både grint, grædt og fået dårlige nerver af at se serien.

Kort sagt: Jeg følte mig som en langt mere oplyst og civiliseret borger efter at have set Matador. På en måde fik den mig til at føle mig mere stolt over at være dansk. Når det kommer til kvindekamp, modstandsbevægelsen under krigen og velfærdssamfundet, er jeg ved at sprænge af stolthed over de seje mænd og kvinder, der tog en tørn, så vi kan leve, som vi gør i dag. Og Matador byder på lidt af det hele.

Matador er noget af det bedste indenfor dansk kulturarv, hvis du spørger mig, og jeg kan kun anbefale alle, der ikke har set den, at se den. Og hvis du allerede har set den tre gange eller flere, ligesom jeg, kan det være, du også har fået lyst til at gense den af at læse med?

Matador kan ses i remastered version på dr.dk HER

Pro-tip: Hvis du vil nørde ekstra igennem, når du ser Matador, vil jeg anbefale podcasten Meget Mere Matador, der inviterer gæster i studiet til en snak om hvert enkelt afsnit (kan med fordel synkroniseres, så man lytter til et afsnit, efter man har set et afsnit).

What do you think?

Written by Caroline Plummer

Caroline er en 30-årig millennial med stort M. Hun er cand. mag. i Engelsk fra Københavns Universitet, hvor hun skrev sit speciale om cultural appropriation, og hvor hun desuden lige nu læser sidefag i Film - og Medievidenskab for at kunne undervise i Mediefag. Caroline har prøvet kræfter af i magasinbranchen, i filmbranchen og senest i mediebranchen, hvor hun har arbejdet de sidste syv år. Caroline mener selv at popkulturen har været med til at forme hende - på godt og ondt - og hun elsker at dykke ned i diverse popkulturelle fænomener og forsøge at finde ud af hvordan de er opstået og hvordan de påvirker den verden vi lever i.

Skriv et svar