Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Kulturmassakre på vej i Texas? Vi bør være seriøst vrede på amerikanernes vegne

Hvis du interesserer dig lidt for amerikansk politik og kultur, har du måske allerede hørt om, hvordan den amerikanske sydstat Texas er i gang med at skyde sig selv adskillige årtier tilbage i tiden. Det er en sindssyg farlig tendens, og som menneske og som underviser bringer det virkelig mit pis i kog.

I september 2021 trådte Texas’ nye abortlovgivning i kraft. Loven siger, at en kvinde ikke må få foretaget en abort efter graviditetens 6. uge – et tidspunkt, hvor mange endnu ikke har opdaget, at de er gravide. Til sammenligning kan man i Danmark få foretaget en abort op til 12. uge og i flere tilfælde endnu senere.

Loven har skabt røre i hele verden, og organisationen Planned Parenthood arbejder på højtryk på at hjælpe kvinder med at beholde retten til at bestemme over egen krop og guide folk. På mange måder virker lovgivningen fuldstændig vanvittig og særdeles dobbeltmoralsk – specielt set i lyset af, at landet oprindeligt blev grundlagt ud fra principper om frihed og demokrati. Den frihed gælder så bare ikke, når det handler om en kvindes ret til selv at bestemme over sin egen krop i Texas. Nu er turen så kommet til litteraturen …

En statsrepræsentant fra Texas ved navn Matt Kraus har præsenteret en liste med mere end 800 bøger, han mener, skal forbydes på skoler i Texas, og med forbydes menes der fjernes, ikke bare fra pensum, men fra skolebibliotekerne. På listen kan man finde nogle af de, i min optik, vigtigste bøger, der nogensinde er skrevet.

  • Eksempelvis Harper Lees To Kill a Mockingbird, der beskriver racismens historie i USA.
  • Ta-Nahesi Coates’ Between the World and Me, der er en afroamerikansk mands beretning og advarsel til sin søn om den vold, der bliver udøvet mod sorte i USA i dag.
  • Margaret Atwoods The Handmaid’s Tale, der beskriver en dystopisk fremtid, hvor en magtelite styrer dagsordenen og udnytter andre.
  • Art Spiegelmans Maus, en tegneserie, der beskriver forholdene i koncentrationslejre under 2. verdenskrig.

Fælles for bøgerne på listen er, at de tager fat på nogle af livets og samfundets ubehagelige og svære emner, som historisk og nutidig racisme og ulighed, holocaust, dystopiske fremtidsscenarier osv. Krauses motivation for at forbyde disse bøger på statens skoler er, at de er uegnede for unge, da de indeholder “upassende” indhold som bandeord, vold, selvmord og nøgenhed.

En stor del af bøgerne på listen omhandler også seksualitet og queerness. Gud forbyde (bogstaveligt talt) at unge mennesker skulle blive udsat for den slags. Spørgsmålet er bare: Hvordan skal man forklare racisme og holocaust uden at snakke om vold?

Det lader til, at motivationen for Kraus er at beskytte Texas’ unge mod ubehageligheder og chok om, hvordan verden i virkeligheden hænger sammen. Men hvordan kan man lære noget om historien uden at skildre det ubehagelige? Det følger jo med, når vi snakker raceadskillelse, undertrykkelse og ikke mindst 2. verdenskrig. En af litteraturens vigtigste opgaver er netop at oplyse og berette, og ved at se på historiens ubehageligheder kan læsere forhåbentlig blive mere oplyste og undgå at lignende ubehageligheder gentager sig. Som Marilisa Jiménez Garcia skriver i det amerikanske tidsskrift The Atlantic: “Muligheden for en mere retfærdig fremtid er på spil, når unge nægtes adgang til viden om fortiden.”[1]. Det har hun en god pointe i, og det er også derfor, jeg mener, at det er væsentligt at belyse emnet her på Kiosk.

Konceptet med at forbyde bøger i skoler er ikke noget nyt, men det virker alligevel vildt, at et land som USA, hvis hele fundament bygger på frihed og ytringsfrihed – læs eksempelvis 1. amendment[2] – er nået så vidt. Det kan sommetider, specielt når det kommer til det amerikanske bibelbælte, som Texas er en del af, virke, som om Bibelen trumfer The Constitution? Et argument, som sjovt nok bliver sat i perspektiv i denne video fra The Good Liars, hvor Trump tilhængere bliver præsenteret for en bizar historie fra Bibelen.

Og det er da også ironisk påfaldende, at Bibelen måske er en af de bøger, der indeholder allermest ubehageligt indhold sammenlignet med ovenstående værker. Man har svært ved at forestille sig, at nogen kunne finde på at forbyde den på amerikanske skoler i hvert fald.

Selvom vi danskere sagtens kan vælge at sige “pyt”, og “godt det ikke er os”, og måske endda grine lidt af de skøre amerikanere i Texas, så mener jeg, at emnet er værd at belyse. USA er fortsat en af Danmarks tættest allierede.

Selvom hypen måske er aftaget, så er det stadig et land, vi på mange måder både spejler os i og bliver eksponeret for i kraft af især popkultur, og derfor er det også vigtigt at være opmærksom på, at et sådant forbud eksisterer. Det er en sindssyg farlig tendens, og som menneske og som underviser bringer det virkelig mit pis i kog. Vi bør være seriøst vrede på amerikanernes vegne, og vi bør sætte fokus på det. Ikke mindst, fordi et sådan forbud i sidste ende kan skabe endnu større kløfter og endnu mere polarisering i det amerikanske samfund, hvilket eksempelvis kan føre til genvalg af en person som Donald Trump eller måske noget endnu værre, hvilket i en eller anden grad vil have indflydelse på både Danmark og resten af verden.

Hvis du er interesseret i at se et mere dybdegående overblik over bøgerne på listen, har Danika Ellis fra Book Riot lavet sådan et HER.


Kilder

“The Bill of Rights” https://www.billofrightsinstitute.org/primary-sources/bill-of-rights


[1] https://www.theatlantic.com/family/archive/2022/02/maus-book-ban-tennessee-art-spiegelman/621453/

[2] “Congress shall make no law respecting an establishment of religion, or prohibiting the free exercise thereof; or abridging the freedom of speech, or of the press; or the right of the people peaceably to assemble, and to petition the government for a redress of grievances.” https://www.billofrightsinstitute.org/primary-sources/bill-of-rights 

Kunne du lide indlægget?

Indlæg af Caroline Plummer

Caroline er en 30-årig millennial med stort M. Hun er cand. mag. i Engelsk fra Københavns Universitet, hvor hun skrev sit speciale om cultural appropriation, og hvor hun desuden lige nu læser sidefag i Film - og Medievidenskab for at kunne undervise i Mediefag. Caroline har prøvet kræfter af i magasinbranchen, i filmbranchen og senest i mediebranchen, hvor hun har arbejdet de sidste syv år. Caroline mener selv at popkulturen har været med til at forme hende - på godt og ondt - og hun elsker at dykke ned i diverse popkulturelle fænomener og forsøge at finde ud af hvordan de er opstået og hvordan de påvirker den verden vi lever i.

Skriv et svar