Caroline Plummer
D. 15. marts kl. 12.00 er fristen for kvote 2-ansøgninger til landets videregående uddannelser. Udvalget af uddannelser er stort, og valget er svært. Caroline Plummer guider dig til, hvordan du kan tage et valg med ro i sindet.
Det at vælge den rigtige uddannelse kan være en svær størrelse. For hvad er den rigtige uddannelse egentlig? Jeg er af den overbevisning, at der sagtens kan være flere uddannelser, der er rigtige for én. Derfor tror jeg heller ikke, man skal være så bange for at vælge forkert – en betragtning, jeg bygger på egen erfaring.
Jeg prøvede at stille mig selv spørgsmålet: “Hvad interesserer mig?”, og her fyldte engelsk en del. Engelsk var et af de fag, jeg rent faktisk var god til og godt gad – både i folkeskolen og i gymnasiet, så der lå også en tryghed i at søge den vej.
For 11 år siden stod jeg selv overfor det vigtige valg omkring uddannelse. Jeg var blevet færdig på gymnasiet to år tidligere og var kommet ud med et mildest talt ikke særligt imponerende karaktergennemsnit og måtte dermed søge kvote 2. Men min motivation for at søge ind på et studie var stort set ikke-eksisterende – jeg havde prøvet kræfter af som modeassistent i magasinbranchen, arbejdet i skobutik, rejst til New York alene og havde på daværende tidspunkt mit drømmejob som kostumeassistent på spillefilm. Jeg havde det med andre ord helt perfekt, hvor jeg var. Men mine forældre insisterede, som forældre jo ofte gør, på, at det var tid til at starte på en uddannelse. Set i bakspejlet havde de helt sikkert ret. Men listen over uddannelser var lang og uoverskuelig, og da jeg var 20 år, anede jeg intet om, hvilke job og muligheder, der lå for enden af alle disse uddannelser. (Det gør jeg i øvrigt stadig ikke). Jeg prøvede at stille mig selv spørgsmålet: “Hvad interesserer mig?”, og her fyldte engelsk en del. Engelsk var et af de fag, jeg rent faktisk var god til og godt gad – både i folkeskolen og i gymnasiet, så der lå også en tryghed i at søge den vej. Jeg endte med at søge tre forskellige uddannelser, der alle havde en eller anden relation til engelsk – noget kommunikation og engelsk på CBS, og Engelsk på Københavns Universitet var i hvert fald på listen.
Da jeg fik besked om, at jeg var kommet ind på Engelsk på København Universitet i juli, var det ikke med festfyrværkeri og stor begejstring, som hos mange af mine venner, men snarere med en “okay, det prøver vi”-tilgang.
Ansøgningsfristen for kvote 2 lå i marts, og der var rigtig lang tid til, man fik besked om optagelse i juli. Faktisk så lang tid, at jeg glemte alt om, hvad jeg havde søgt. Så da jeg fik besked om, at jeg var kommet ind på Engelsk på København Universitet i juli, var det ikke med festfyrværkeri og stor begejstring, som hos mange af mine venner, men snarere med en “okay, det prøver vi”-tilgang. Jeg tog ikke med på introtur og havde i det hele taget en lidt distanceret tilgang til studiet i starten, men jeg endte med at blive virkelig glad for både studiet og de venner, jeg fik. Det første halvandet år var ligesom på alle andre uddannelser meget præget af grundforløb – heriblandt en masse grammatik og tungt, historisk stof, men efter det fik man mulighed for selv at skræddersy sin uddannelse mere og mere. Jeg tog eksempelvis et fag om litteratur i The Harlem Renaissance i 1920’erne, tog valgfag på Film – og Medievidenskab og skrev sågar mit speciale om cultural appropriation i popkulturen. Jeg gjorde altså uddannelsen til min egen – og den mulighed er der på rigtig mange uddannelser. Især hvis man “holder ud” de første år.
I samtlige 5,5 år, det tog mig at tage min kandidatuddannelse på Engelsk, skulle jeg konstant svare på spørgsmål som: “Hvad kan du overhovedet bruge uddannelsen til?”, for engelsk er en meget bred uddannelse, og de to oplagte svar er: oversætter og gymnasielærer. Men netop fordi uddannelsen er så bred, så åbner den også op for en masse muligheder. Nu er det ikke, fordi jeg skal reklamere for engelsk-uddannelsen, men det, jeg vil frem til, er, at dét at en uddannelse er bred, gør den ikke nødvendigvis dårligere end mere specifikke uddannelser.
Jeg fik – lidt heldigt og tilfældigt – job som studentermedhjælper i reklamebranchen ret tidligt i min uddannelse og endte med at arbejde ret meget ved siden af. Det var positivt på den måde, at det lærte mig at strukturere min tid, men set i bakspejlet tog arbejdet også en del fokus fra uddannelsen. Ikke mindst, fordi jeg i perioder havde en følelse af, at uddannelsen bare skulle “overstås”, så jeg kunne gøre karriere i reklamebranchen. Efter en del år i reklame- og underholdningsbranchen fandt jeg i 2020 ud af, at jeg savnede at bruge min engelsk-kandidatgrad i mit arbejde og besluttede mig derfor på at forfølge en drøm om at blive gymnasielærer. Det betyder også, at jeg er tilbage på Københavns Universitet for at læse Film – og Medievidenskab som sidefag, så jeg kan undervise i Engelsk og Mediefag. Havde du spurgt mig i januar 2017, om jeg nogensinde skulle studere igen, havde svaret været nej, men man skal aldrig sige aldrig, og jeg nyder at være tilbage på skolebænken i fulde drag.
Mine råd til dig, der skal vælge uddannelse, er:
- Listen over uddannelser og job vil altid være lang og uoverskuelig. Netop derfor er det også fjollet at se dit uddannelsesvalg som noget definitivt, der “lukker” for noget andet. Så mit råd til alle nye studerende, der står og skal vælge uddannelse nu, er: Vælg uddannelse efter din mavefornemmelse og dine interesser.
- Lad ikke de stereotyper, der eksisterer i forbindelse med den pågældende uddannelse, være en stopklods. En uddannelse kan sagtens være god, selvom den er bred, og alle på CBS går ikke i jakkesæt. Husk: Du kan være med til at forme din uddannelse.
- Hold ud i starten, og nyd så, at du formentlig selv kan tilpasse uddannelsen efter dine interesser og behov med tiden. Gør uddannelsen til din helt egen!
- Det er fint at arbejde under sin uddannelse, men man skal også passe på med at arbejde for meget. Hvis jeg kunne gøre en ting om, ville det være at dedikere mig endnu mere til min uddannelse, mens jeg var i gang, for man får ikke den tid tilbage. Til gengæld skal man være på arbejdsmarkedet i RIGTIG mange år efterfølgende.
- Slutteligt synes jeg, det er vigtigt at slå fast, at der findes masser af muligheder for efteruddannelse, som man kan tage senere i livet – jeg læser eksempelvis selv Film – og Medievidenskab nu via Åbent Universitet og betaler selv for det. Uddannelse er måske den ting i verden sammen med kærlighed, man aldrig kan få for meget af.
Jeg håber, ovenstående kan hjælpe dig, der står og skal søge uddannelse, lidt på vej.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så smid endelig en kommentar nedenfor.
