Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Den kollektive burnout – og gode råd til at undgå den

I vores samfund, der er præget af digitale og sociale medier, NFT’er og meget mere, er der et hav af muligheder for, hvordan du kan blive rig lynhurtigt. Men det kan have store konsekvenser at tage den høje uddannelse og tjene den hurtige million. Caroline Plummer undersøger begrebet burnout, og sætter fokus på vores sundhed og vores måde at leve på.

Lyt til artiklen: Den kollektive burnout – og gode råd til at undgå den

0:0099:99

Jeg faldt over begrebet burnout første gang tilbage i 2015, da jeg lyttede til Leandra Medines podcast, Monocycle.[1] På det tidspunkt var jeg stadig studerende og havde et studiejob ved siden af. Jeg kunne slet ikke vente med at blive færdig, så jeg kunne komme i gang med at arbejde fuld tid og “komme i gang med mit liv”. Jeg forstod til dels konceptet burnout, som Medine beskrev det, men så alligevel ikke rigtigt. Medine beskrev burnout som en blanding af stress og udmattethed, der mest af alt gik ud over hendes kreativitet. Det er også cirka sådan, begrebet er beskrevet i Merriam-Webster-ordbogen, der beskriver burnout som: “exhaustion of physical or emotional strength or motivation usually as a result of prolonged stress or frustration.”[2]

Vi lever i en tid, hvor vi i kraft af massemedierne og sociale medier konstant bliver præsenteret for andres succeshistorier og dermed også konstant bliver mindet om, at vi selv kunne gøre det bedre: arbejde hårdere, have det sjovere, stå lidt skarpere.

I dag er jeg 31 og kan langt bedre sætte mig ind i, hvad hun mente. Måske mest af alt fordi mine midt 20’ere var lidt mere laissez faire med spontane torsdagsbyture og uden de store forpligtelser. Men den fremdriftslængsel, jeg beskriver ovenfor, det at længes efter det næste, der kommer, og det, at vi konstant er på vej ved videre, er i min optik netop det, der kan være med til at skabe burnout. Om det så er fremdriftslængslen mod den næste forfremmelse, den næste lønstigning, mod weekenden, mod ferien eller andet, kan den være med til at skabe følelsen af hamsterhjul, stress og gøre det svært at være i nuet.

Vi lever i en tid, hvor vi i kraft af massemedierne og sociale medier konstant bliver præsenteret for andres succeshistorier og dermed også konstant bliver mindet om, at vi selv kunne gøre det bedre: arbejde hårdere, have det sjovere, stå lidt skarpere osv. Vi bliver blandt andet ofte præsenteret for succeshistorier om 25-årige iværksættere, der har fundet på det næste nye og er blevet millionærer og er kommet på Forbes 30 under 30-liste. Samtidig har det (tilsyneladende) aldrig været lettere at blive stinkerig på meta-agtige fluffy internet-ting som NFT’er og bitcoins (såfremt du har forstand på det), og i øvrigt går det hurtigt op for en, at man burde have lært at kode, så man kunne have gjort sig selv uundværlig og sikret sig et velbetalt job hos en af de store virksomheder.

I dag er folkepensionsalderen for folk født i 1955 67 år, men når det bliver min tur til pension, er den formentlig, ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering[3], steget til 73 år, hvilket kan virke fuldstændig uoverskueligt at tænke på.

Kort sagt: Det har aldrig været lettere at få succes, og samtidig kan det føles uendeligt svært. Oveni hatten skal man som ungt menneske leve med et sindssygt boligmarked, hvor en 1-værelses ejerlejlighed på 52 km2 på Nørrebro koster 2,6 millioner (!!), hvilket vil sige, at med mindre du har velhavende forældre, der er klar til at hjælpe dig, kommer du ikke ind på boligmarkedet foreløbig. Hvilket er brandærgerligt, for det er tilsyneladende sådan, man bliver rig i dag, forstår du … Dette skaber så et pres, hvor du bliver nødt til at klare dig ekstremt godt i skolen for at få gode karakterer og et godt og velbetalt job, så du kan tjene mange penge og få råd til at give dine fremtidige børn de bedste muligheder for et godt liv. Ovenstående er naturligvis sat på spidsen, men det er blot for at understrege, at det ikke bør komme bag på nogen, at især den yngre generation kan tabe pusten en gang imellem og få en følelse af burnout.

Det er derudover også opstillet efter de borgerlige, kapitalistiske leveregler, og dem kan man naturligvis vælge at ignorere. Det er også en mulighed. Uanset er faktum, at vi bliver ældre og ældre, hvilket jo på sin vis er rigtig dejligt. Men for at samfundet skal hænge sammen, betyder det også, at vi skal være på arbejdsmarkedet i meget længere tid. I dag er folkepensionsalderen for folk født i 1955 67 år, men når det bliver min tur til pension, er den formentlig, ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering[3], steget til 73 år, hvilket kan virke fuldstændig uoverskueligt at tænke på.

I min optik ville det være oplagt at give dem lidt mere tænketid til at lære sig selv at kende og dermed øge sandsynligheden for, at de vælger den rigtige uddannelse i første forsøg.

Jeg elsker mit arbejde, og det er bestemt ikke, fordi jeg går og tænker på min pension på daglig basis, men det kan virke ekstremt surrealistisk og en anelse demotiverende at tænke på, hvor længe min generation (og generationerne efter mig) skal være på arbejdsmarkedet. Den stigende pensionsalder er blandt andet også noget af det, der i min optik får en ting som fremdriftsreformen til at fremstå fuldstændig hul i hovedet. Oveni at unge skal være på jobmarkedet længere tid end nogensinde før, skal de også presses ud i at vælge uddannelse indenfor to år efter endt gymnasial uddannelse, så de kan komme hurtigt i gang med det lange arbejdsliv. I min optik ville det være oplagt at give dem lidt mere tænketid til at lære sig selv at kende og dermed øge sandsynligheden for, at de vælger den rigtige uddannelse i første forsøg.

Ud fra ovenstående er det i hvert fald ikke svært at forstå, hvorfor folk oplever burnout; længslen efter det næste kombineret med det ekstreme samfundspres for at skulle yde for at nyde og presset til at skulle være sjov, fit og lykkelig samtidigt sætter nogle urimelige krav.

Så hvordan undgår man burnout?

Hvis jeg havde svaret, ville jeg skrive en bog (som kunne hjælpe til at gøre mig rig – flueben ved den boks), men det har jeg desværre ikke. Svaret er sandsynligvis også meget individuelt.

… først og fremmest tror jeg, at det er sundt at melde sig lidt ud og forsøge ikke at skulle tappe ind i alting.

Men først og fremmest tror jeg, at det er sundt at melde sig lidt ud og forsøge ikke at skulle tappe ind i alting. En af de ting, jeg selv prøver at praktisere, er at have et arbejde, jeg er glad for, og som er meningsfuldt for mig. Det er blandt andet også derfor, jeg valgte at skifte branche for halvandet år siden fra reklamebranchen og blive gymnasielærer. Det betyder selvfølgelig også, at medmindre jeg får købt og solgt nogle af de der NFT’er eller bliver boligspekulant, bliver jeg aldrig millionær. En anden ting, der betyder noget, og hvor jeg tror, man kan gøre ekstremt meget for sig selv, er ved at fokusere på den gode hverdag. Man må simpelthen forsøge at ryste sig fri af fremdriftslængslen og ikke kun leve for weekenderne, ferierne og “det næste”. Hverdagen fylder mest, så hvis man kan gøre den så dejlig som mulig, er man allerede rigtig langt. Og så må vi endelig ikke glemme at italesætte det store pres, der ligger på os i dag, og huske at joke og grine lidt af den høje pensionsalder en gang imellem.

LÆS OGSÅ: Kan man træde ud af hamsterhjulet, inden det er begyndt? – Del 1 #UnderSammeTag


[1] https://podcasts.apple.com/us/podcast/monocycle-with-leandra-medine/id1052399731

[2] https://www.merriam-webster.com/dictionary/burnout

[3]https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-tidlig-pension-foertidspension-og-seniorpension/folkepension/folkepensionsalderen-nu-og-fremover/

Kunne du lide indlægget?

Indlæg af Caroline Plummer

Caroline er en 30-årig millennial med stort M. Hun er cand. mag. i Engelsk fra Københavns Universitet, hvor hun skrev sit speciale om cultural appropriation, og hvor hun desuden lige nu læser sidefag i Film - og Medievidenskab for at kunne undervise i Mediefag. Caroline har prøvet kræfter af i magasinbranchen, i filmbranchen og senest i mediebranchen, hvor hun har arbejdet de sidste syv år. Caroline mener selv at popkulturen har været med til at forme hende - på godt og ondt - og hun elsker at dykke ned i diverse popkulturelle fænomener og forsøge at finde ud af hvordan de er opstået og hvordan de påvirker den verden vi lever i.

Skriv et svar