Caroline Plummer: Så længe vi er stive, er vi i live

Jeg har tit tænkt over, hvor svært det må være at være tørlagt alkoholiker i Danmark. Alkohol er en fast del af vores samfund, og man er hurtigt uden for selskabet, hvis man ikke drikker – om det så skyldes religiøs overbevisning, at man er i bil, gravid, alkoholiker eller at man simpelthen bare ikke har lyst til at drikke. Specielt her i sommerperioden er der nærmest en anledning til at drikke et glas hver eneste dag; der er fodbold, solen skinner, man er ude og sejle, det bliver senere mørkt osv. For at det ikke skal være løgn, så er dét ikke at måtte drikke alkohol en af de ting, jeg tænker, bliver allersværest, når jeg en dag (forhåbentlig) skal være gravid – ikke fordi jeg ikke tror, at jeg sagtens kan undvære det, men fordi jeg frygter den ekskludering, der følger med, når man ikke drikker. Jeg er før blevet bekræftet i, at man ikke er 100 % med i selskabet, hvis man ikke drikker, og det er på mange måder meget lettere at drikke end at lade være.

Jeg er selv meget socialt anlagt, ses ofte med venner til middag både til hverdag og i weekenden og går også relativt ofte ud og spiser. Det betyder også, at jeg i perioder har skulle tænke over, om hvorvidt jeg skulle drikke alkohol eller ej for ikke at drikke for meget over en hel uge. Der er absolut ingen hard feelings, når jeg ses med folk og fortæller dem, at jeg ikke skal drikke i aften – vi er jo trods alt voksne mennesker – men jeg føler alligevel altid et stort behov for at forklare mig selv, fordi alkohol er den (måske) største selvfølge i Danmark. Og dertil skal det tilføjes, at man som kvinde med det samme skal forklare, at man altså ikke er gravid, når man siger nej til alkohol, hvilket kan være lidt belastende i længden.

Jeg er slet ikke fanatisk, når det kommer til alkohol. Alkohol kan være skønt idet, at det kan få os til at slappe af, det kan løfte stemningen, fordi det får os til at sænke paraderne, og det kan skabe nogle sindssygt sjove dynamikker og situationer. Men – for der er et men – jeg er samtidig ret bevidst om, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser alkohol kan have på ens krop og ens mentale helbred. Specielt som kvinde bør man være særligt opmærksom, og det er altså ikke for sjov, at det anbefalede max. antal genstande til mænd er dobbelt så højt, som det er for kvinder. For eksempel kan alkohol øge chancen for brystkræft hos kvinder. Derudover er store mængder alkohol naturligvis skadeligt for hjernen. Den officielle max. grænse hedder 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder, men hvad mange ikke ved er, at hvis man vil formindske sin risiko for sygdom som følge af alkohol, hedder grænsen 7 genstande ugentligt for kvinder og 14 genstande ugentligt for mænd. Det er ikke for at være en party pooper, men jeg synes måske, at vi danskere går lidt med skyklapper når det gælder alkohol, for det er jo ikke særlig sjovt at snakke om, hvor skadeligt alkohol kan være, men bare lige for at få alt på det rene, så er udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen, at “intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred”.

I takt med den øgede debat om legalisering af diverse euforiserende stoffer, falder snakken ofte på, om alkohol overhovedet var blevet gjort lovligt, hvis det var blevet opfundet i dag. Den tilbagevendende konklusion på den debat er, at det var det højst sandsynligt ikke. Alligevel elsker vi at drikke alkohol, og i de fleste sociale kredse er dét at kunne drikke sig en kæp i øret (indenfor de rigtige rammer og under relativt kontrollerede forhold naturligvis) en god og vigtig egenskab for at kunne fungere socialt, hvad end det gælder private eller arbejdsmæssige sammenhænge.

Jeg var på et tidspunkt på en arbejdstur til Sverige, hvor standardindstillingen var, at medmindre man ønskede kød, fik man servereret vegansk/vegetarisk, og medmindre man ønskede alkohol, fik man serveret drikke uden alkohol. Det slog mig, hvor diametral en modsætning dette er til Danmark. Sverige er naturligvis også kendt for sin politiske korrekthed, men det er da alligevel slående, hvordan det nærmest er sværere at undgå alkohol (og kød for den sags skyld) end at få alkohol i dansk sammenhæng.

Det er efterhånden en kendt sag, at vi danskere har et tæt og kærligt forhold til alkohol. Vi ligger højt på listen over EU-lande, der drikker mest, og især når det gælder indtag af alkohol i store mængder på én gang. Det gælder i øvrigt både for unge og voksne. En flot rekord, hvis vi selv skal sige det. Men en lidt ærgerlig rekord set med sundhedsfaglige briller. Udover det sundhedsmæssige aspekt og de negative konsekvenser alkohol kan have i den sammenhæng, så kan alkohol i min optik give anledning til utryghed. Blandt andet fordi folk, der har drukket for meget, kan blive enormt utilregnelige. Jeg vil vove at påstå, at omkring 80 % af de utrygge og ubehagelige oplevelser, jeg har haft i mit liv, har indbefattet fulde mennesker. Prøv at tænke over det – måske har du samme oplevelse som mig? Lige så meget sjov og ballade alkohol kan føre med sig, ligeså meget utryghed, dumhed og fortrydelse kan det skabe.

Jeg var selv fuld første gang som 14-årig og har været det utallige gange siden. Alkohol var en kæmpe del af min ungdom, og jeg kan ærligt talt ikke forestille mig den uden. Så kan man spørge sig selv, om det sjov, man har haft, vejer op for de risici, der er forbundet med alkohol – går det simpelthen ind under det at leve? Det gør det i hvert fald på mange måder i Danmark, og jeg må også indrømme, at jeg har svært ved at fortryde noget som helst. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg kunne have gjort det anderledes. Til gengæld kan jeg mærke, at jeg nu er kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg ikke har lige så meget lyst til alkohol. Jeg er ikke der, hvor jeg er klar til at skære alkohol helt fra, men jeg føler på ingen måde behovet i ligeså høj grad, som da jeg var yngre. Mit indtryk er faktisk, at flere og flere vælger alkohol fra – måske fordi vi er blevet bevidste om, hvor meget det fylder og er klar til at bryde med den selvfølgelighed, der ligger bag? Undersøgelsen ‘Fakta om Unge og Alkohol’ foretaget af ‘Alkohol og Samfund’ viser i hvert fald, at 8 ud af 10 danske unge mener, at vi skal have en kultur, hvor det er OK at sige nej tak til alkohol. So far so good. 63 % af 15-25 årige kvinder og 46 % 15-25 årige mænd mener, at alkoholforbruget blandt unge på deres alder er for højt. Det lader altså til, at der måske kunne være en snert af forandring på vej i Danmark, når det gælder vores alkoholvaner.

Jeg tror, der er langt til den svenske model, når det kommer til alkohol i Danmark, og det er heller ikke sikkert, at vi skal helt derhen. Alkohol er forbundet med så mange situationer i danskernes liv – fra konfirmationen til gravøl – og alt derimellem. Men jeg synes, at vi har fat i den lange ende, når vi begynder at italesætte, at det skal være OK at sige nej tak til alkohol. Derudover bør vi måske kigge indad og arbejde mod, at alkohol ikke nødvendigvis skal være så stor en selvfølge som det er i dag. Alkohol er forbundet med sjov, fest og ballade, men det er trods alt sundere at lade være, og det er i øvrigt ikke alle, der har lyst til at drikke alkohol. Ved at skabe en kultur, hvor alkohol ikke er en selvfølgelighed, kan vi måske bevæge os i en mere åben og respektfuld retning og fjerne det pres, der eksisterer omkring alkohol. På den måde bliver der også mere plads til alle i selskabet, uden at nogen skal føle sig ekskluderet. Vi kan trods alt alle sammen komme ud for at blive gravide, tørlagte alkoholikere eller noget helt tredje.

Kilder
● https://alkohologsamfund.dk/alkopedia/fakta-om-unge-og-alkohol
● https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/alkohol/
● https://www.sst.dk/da/Nyheder/2020/Danske-15-16-aariges-alkoholkultur-skiller-sig-ud-i-Europa
● https://www.berlingske.dk/samfund/eu-slaar-alarm-over-dansk-drukkultur-vi-bliver-noedt-til-at-handle