Caroline Plummer
For et par weekender siden var jeg til fest med nogle venner. En gammel ven, som jeg ikke havde set i lang tid, gav udtryk for, at det var dejligt at kunne følge med i mit liv på mine sociale medier, når nu vi ikke ses så meget. Det sjove er, at jeg slet ikke kan genkende hans pointe. Jeg føler på ingen måde, at min instagram giver et retvisende billede af, hvad der rent faktisk foregår i mit liv. Det er et kurateret udvalg af glimt fra mit liv, ja, men man kan ikke hverken følge med i mit liv eller lære mig at kende ud fra, hvad jeg viser i mit instagramfeed.
Problemet er, at vi – selvom jeg tror, ovenstående gælder for de fleste – har en tendens til at tro, at vi får et fyldestgørende indblik i andres liv ved at følge med på deres instagram. Desværre tror jeg, at dette kan være med til at skævvride vores opfattelse af andre og vores opfattelse af os selv, og hvordan vores eget liv bør se ud. Det kan lyde enormt taktisk, når jeg siger, at det, jeg deler, er et “kurateret” udvalg, og som mikro-influencer igennem mange år er jeg sikkert også lidt mere bevidst om, hvad jeg deler end mange andre. Men jeg vil alligevel vove at påstå, at denne tilgang til sociale medier gælder os allesammen i en eller anden forstand.
Alt dette fik mig til at tænke på den canadiske sociolog Erving Goffman og hans frontstage/backstage-teori. Goffman bruger, meget sigende, teaterscenen til at illustrere, hvordan vi mennesker lever vores liv hhv. på og bag scenen, og hvordan vi opfører os forskelligt afhængigt af, om vi befinder os frontstage eller backstage. Det interessante i forhold til sociale medier er, at hvor man før i tiden skulle fysisk ud af huset for at være frontstage er linjerne i dag totalt udviskede.
Du kan lynhurtigt skifte mellem frontstage og backstage fra din lejlighed med et enkelt klik. Konsekvensen af dette er, at frontstage kan forklæde sig som backstage og dermed forvirre “publikum”. Den vigtigste pointe at tage med herfra er, at der altså er en klar forskel på frontstage og backstage – uanset hvor upoleret og ærligt noget må virke i social media land, så er det stadig kurateret i en eller anden grad.
Det bringer mig til min næste pointe; nemlig vores utrættelige behov for at definere os selv over for vores omverden. Der er et ret interessant fænomen på Instagram, som lader til at vokse sig større og større dag for dag: Nemlig deling af memes, der definerer en bestemt persontype ud fra den pågældende persons stjernetegn.
I takt med at astrologi er blevet langt mere mainstream og populært (blandt andet på grund af Astropod-podcasten og bogen og astrologi-apps som Co-Star og The Pattern), så oplever jeg den stigende tendens blandt mange af de personer, jeg følger, at folk har et ekstremt behov for at definere sig selv ud fra deres stjernetegn – se eksempler nedenfor.
Det lader altså til, at der er et ekstremt behov for at definere sig selv og sige “det her er mig, jeg kan ikke selv kontrollere det, men jeg deler det med omverdenen”, hvilket jo på mange måder er en nem og uforpligtende måde at dele noget om sig selv på. Det paradoksale ved dette fænomen er, at det kan virke enormt modsigende til det ellers store behov, vi har for at kuratere vores feeds, definere os selv og kontrollere, hvilket billede omverdenen har af os, når vi optræder front stage. Samtidig benytter mange sig altså nu af noget, der er så ude af vores kontrol, som placering af sol, måne, stjerner og planeter til at definere sig selv. Jeg har virkelig undret mig over hvorfor.
Er det simpelthen forfriskende for folk at kunne definere sig selv med noget så simpelt som et stjernetegn? Giver det folk et pusterum for den udmattende kuratering og kontrol at kunne dele et simpelt meme og derved definere sig selv?
Min umiddelbare tanke er, at det kan virke enormt ansvarsfralæggende, hvilket der også er kommet et par sjove memes ud af (se eksempel nedenfor). Uanset hvad grunden er, så synes jeg, det er ekstremt interessant at følge med i, hvordan folk på en eller anden måde fralægger sig alt ansvar for deres personlighed, og samtidig deler den med andre. Omvendt kan man argumentere for, at det også er ret forfriskende, at folk løsner kontrolgrebet lidt.
Min pointe med indlægget er altså at minde mig selv og andre om, at man aldrig kan få det fulde billede af en persons liv ved at følge dem på deres sociale medier. Derudover synes jeg, det er vigtigt at have Goffmans frontstage/backstage-teori i baghovedet, når vi scroller løs, fordi den minder os om, at vi alle har et ægte liv, som vi lever hver dag, og som kun vi selv kender til, og et kurateret liv, som vi viser på vores sociale medier. Hvis man anskuer det sådan, kan det både hjælpe en til ikke at være så hård ved sig selv og samtidig give en en følelse af kontrol over ens liv, og hvad man aktivt vælger at dele og ikke dele.
Kilde: boredpanda.com
Læs mere om Goffmans frontstage/backstage-teori her: https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/film-og-sociale-medier?sub=18751
