Elombe Brice Parfait
Vis dette opslag på Instagram
Det er med stor ængstelighed, at jeg har begivet mig ud i denne her offentlige bearbejdelse af den vrede og indignation, som politivolden i USA vækker i mig. Jeg har været på vippen til at droppe det, men er hele tiden vendt tilbage til et citat af James Baldwin, som har båret mig frem og givet mig mod til at overvinde min angst og frygt for at tale og handle. I citatet siger Baldwin ”…the most atrocious thing you can do is to be indifferent”. Løst oversat betyder det, at det værste, vi kan gøre, er at være ligeglade”. Et altruistisk ideal, der taler til individets moralske forpligtelse til at handle på vegne af sine medmennesker. Et opråb om, at vi hver især kan være katalysator for den forandring, vi vil se i verden. Hvis ikke dig, hvem så?! Hvis ikke nu, hvornår så?! Så det første skridt mod en bedre verden må være, at vi hver især gør noget og ikke venter på, at problemerne bliver løst for os.
”At være sort og bevidst om anti-sort racisme er som at stirre ind i sin egen udryddelse”
Ibram X. Kendi
Som en flygtning fra et borgerkrigshærget land i Østafrika, der er opvosket i henholdsvis Vestjylland og Vestsjælland, så er fremmedgørelse og diskrimination ikke en ny ting for mig. “Os og dem”-barrieren har altid været tilstede, om det var en subtil ekskludering på legepladsen eller spytklatter og n-ordet på fodboldbanen.
Men jeg forstod for alvor først tyngden af Kendis ord, da jeg så George Floyd miste livet. Rædselen i Floyd, imens han kaldte på sin mor, og roen i Derek Chauvin knælende på Floyds hals. Dér forstod jeg, at det ikke handlede om den isolerede forbrydelse, som Chauvin begik imod Floyd, alle de omkringstående betjente der stiltiende tillod ham at dræbe Floyd, eller de talrige andre sorte der havde mistet livet i mødet med den hvide ordensmagt. Det var større end individet, det handlede om den kollektive arvesynd, som ingen i de forenede stater kan undslippe sig: den systemiske racisme, som er indgraveret med blod i nationens historie. Derfor bliver andet punkt i min guide at acceptere og respektere den uret og racisme, der stadig eksisterer. Kun ved at anerkende den, kan vi gøre det bedre.
Racismens rødder er mangfoldige og kan spores tilbage til nationens dannelse med forfølgelsen og folkemordet på dets oprindelige folkeslag. Dernæst slaveriet og det amerikanske politis oprindelse som slavepatrujler og helt frem til Jim Crow-lovene og nutidens massefængsling, profilering og drab af sorte amerikaner i hænderne på ordensmagten.
[Jim Crow-love er en amerikansk betegnelse for raceadskillelsespolitikken i Syden 1877-1954. Navnet Jim Crow hidrører fra folkelig underholdning i slutningen af 1820’erne, hvor hvide skuespillere optrådte som sorte med sortmalede ansigter. Derefter brugtes det i Nordstaterne om jernbanevogne, reserveret for sorte. (lex.dk) ]
Det er en David Goliat-situation, hvor Goliat kommer rullende i en kampvogn til en nævekamp. Udsigterne for sejr til racelighed og retfærdighed kan virke deprimerende lille. Hvilket kan gøre, at man fejrer selv de små sejre, som var det med Barack Obamas første valgsejr i 2008. Men hvis den amerikanske drøm ikke skal forblive et mareridt for alle racialiserede minoriteter, så kan man ikke tage Chauvins dom som en syndsforladelse.
Det skal være et kollektivt moralsk nødråb om retfærdighed for Breonna Taylor, der blev skudt 6 gange i en ulovlig ransagning af hendes eget hjem, for Daunte Wright der blev skudt og dræbt, da betjenten Kim Poter forvekslede sin strømpistol med en rigtig pistol, for den 16-årige Ma’Khia Bryant der på samme dag som Chauvins domskendelse blev skudt og dræbt på hendes plejemors fødselsdag, og de mere end 1.120 tusinde andre der er blevet dræbt som resultat af politivold i 2020.
Derfor bliver mit tredje og sidste punkt i denne guide til en bedre verden, at vi derfor er nødt til at ransage vores egen strukturelle racisme.
USA har blot perfektioneret racismen, men ideologien om den hvide overlegenhed er en europæiske opfindelse, som også er rodfæstet i Danmark.
Spørg dig selv, hvad der er på spil, når statsministeren fra Folketingets talerstol siger, at racisme ikke findes i Danmark?
Hvordan kan det være, at Peter kommer ca. 53 % lettere til jobsamtale end Ali? Hvad er det et udtryk for, når to hvide brødre dræber en sort mand med et knæ til halsen på Bornholm? Det er i hvert fald ikke udtryk for et historisk eller moralsk vakuum. Derfor må vi eksaminere os selv og vores historiske såvel som nutidig diskrimination og ulighed for at bane vejen frem for en bedre fremtid.
Er du stadig med?…
Der findes ikke én bestemt måde at være anti-racist på. Søg viden, uddan dig selv, og find ud af, hvordan DU kan handle og gøre en forskel, der hvor du er, der hvor du bor, der hvor du arbejder, der hvor du køber ind. Mange bække små gør en stor å.
