Racial aktivisme og frihedskamp kan føles som et 24-timers udmattelsesløb, hvor modstanderen har en tyvstart på 23 timer. Forspringet til modstanderen virker uoverkommeligt, så hvorfor overhovedet prøve. For hvilken forskel kan man gøre, når modstanderen er folketingspolitiker som Rasmus Stoklund, der stiller lighedstegn mellem vellykket integration og sovende terrorceller.
Hvilken forskel kan man gøre i den palæstinensiske frihedskamp, når protester bliver mødt med tåregas og hundepatruljer.
Hvilken forskel kan man gøre, når et ungt sort barn i Vejle bliver overfuset og verbalt overfaldet af højreekstremister med politieskorte, hvor politiet stiltiende tillader overgrebet?
Måske var sidste sommers sorte felter på Instagram bare den sædvanlige selvpromovering på de sociale medier. En omkostningsfri identitetsmarkør, der lander perfekt mellem trend og tragedie. Som holocaust-monumenter i Berlin, der bliver til selfie-kulisser.
Black lives who?.. ud af syne, ud af sind. Solidaritetens sommer, der førte til march for medmenneskelighed, kan vise sig bare at være et mirakel, som blev korsfæstet ligeså hurtigt, som det blev født. Lad os bare spare korsfæstelsen, for måske var det dødfødt til at starte med. For hvilken vedvarende forandring kan vokse på baggrund af massedeling af minoritetslidelser. Det er lidt som at plyndre et kontinents folkeslag i 500 år for så at lave Børnefonden indsamlinger som plaster på såret.
Så hvorfor var det nu, at det godt kunne betale sig at kæmpe mod ondskaben, kæmpe for ligheden og friheden, når man står over for så overvældende modstand?… Jeg ved det ikke. Måske er den universelle medmenneskelighed en konstrueret løgn, min overlevelsesmekanisme som sort mand i en hvid verden. Jeg står i hvert fald lidt desillusioneret ved startlinjen i bunden af den her uhensigtsmæssigt magtkamp og kigger op. Ikke op mod Stoklund og ondskabens andre agenter, der spæner afsted. Men på alle andre, der sidder der i privilegiernes bekvemmelighed. Jeg og alle andre minoriteter har brug for din hjælp ud af starthullerne. Vi har brug for et rygstød op ad startblokken.
Væddeløbet er i gang! Jeg satser på jer! Vi ses ved målstregen!