NEJ! Vi skal ikke give godbidder for anstændighed

LYT TIL EMILIES FØRSTE INDLÆG HER

Den 18. marts skrev Puk Elgård et opslag på Instagram, hvor hun påpeger vigtigheden af at heppe på de gode mænd. De mænd, der ikke udøver grænseoverskridende eller dominerende adfærd, da hun følte, at dette var vigtigt i en tid, hvor #MeToo fylder meget i medierne.

Da teksten begyndte at florere på folks mystories, startede jeg egentlig ud med at
reagere positivt på det, da jeg godt kunne forstå hendes hensigt med opslaget. Efter
et par timer kunne jeg dog ikke slippe tanken om, at det var totalt unødvendigt samt
en afsporing af #MeToo-debatten. Det føles som en negligering af ofres overgreb, og
det pisser mig af – mildt sagt. Hvorfor er det en negligering, tænker du måske?

Det føles som en negligering af ofres overgreb, og det pisser mig af – mildt sagt. Hvorfor er det en negligering, tænker du måske?

Let me explain.

Jeg er et offer for overgreb, og jeg har oplevet det to gange i min levetid på 22 somre.
Jeg føler, at mit traume bliver negligeret, når NotAllMen-retorik bliver taget i brug
fremfor at fokusere på det reelle problem – overgreb og sexisme. Opslaget fjerner fokus fra ofrene, vores historier og de mange udfordringer, som vi døjer med og gerne vil tale med dig om. Der er absolut ingen, som responderer på mænds fortællinger om overgreb med “NotAllWomen”. Vi er nemlig godt klar over det faktum, og derfor finder vi det ikke nødvendigt at pointere.

Hvorfor skal den præmis være anderledes, når det kommer til mænd? At man føler et behov for at hylde andre for the bare minimum, medfører, at man sætter barren enormt lavt og reducerer mænd til individer, som man ikke skal forvente særlig meget af, og dét er pissesynd. Vi er jo slet ikke er i tvivl om, at I er en masse dejlige mænd derude, og vi ser jer, men lige nu handler det om noget andet. Noget vigtigere.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Puk ☀️ (@puk_elgard)

I stedet for at snakke om de millionvis af mennesker, som ikke begår overgreb, så lad
os holde fokus på bolden – i dette tilfælde de tusindvis af mennesker, der faktisk begår overgreb. Lad os diskutere løsninger, forbedring af retssystemet og bedre vilkår for voldtægtsofre, for det er dét, som vi desperat har brug for.

Vi har ikke brug for en komplet afsporing, som handler om at uddele godbidder til mennesker for at opføre sig ordentligt. Jeg er med på, at mange mener, at anerkendelse er vejen frem i forhold til at få skabt en konstruktiv dialog og kommunikeret sit budskab ud til folk, men det er vigtigt at holde tingene adskilt.

#MeToo er et meget sårbart emne, som rummer mange voldsomme og barske historier. Men det er vigtige historier, der hver især er med til at fortælle om den virkelighed, som mange for blot få år siden ikke havde begreb om fandtes. Det er historier, som har været med til at sætte fokus på problemerne og give #MeToo bred opmærksomhed samt opbakning. Netop derfor skal det ikke sugarcoates og gøres mere spiseligt. Vi, ofre for overgreb, har brug for, at I lytter og hjælper til med at skabe forandring, uanset hvor barske vores fortællinger er.

Vi, ofre for overgreb, har brug for, at I lytter og hjælper til med at skabe forandring, uanset hvor barske vores fortællinger er.

Som du kan læse dig frem til, så er mine holdninger til Puk Elgårds opslag boltet ret
godt til pælen, men derfor elsker jeg stadig en god debat og er meget nysgerrig på at
høre dit take.

Læs mere om Emilie nedenfor!