Emilie Green: At fryse er også at sige fra

Henover sommeren er endnu flere skeletter kommet ud afskabene inde på Christiansborg, og denne gang er det politiker Naser Khader, som ikke har kunnet holde fingrene for sig selv. Den 2. juli stod 5 virkelig seje kvinder frem og fortalte, hvordan Naser Khader havde udsat dem for seksuelle krænkelser og overgreb.

I forlængelse af dette valgte komikeren Brian Mørk at skrive således på Twitter: “Khader affæren viser os at unge piger ikke altid siger nej når de møder creeps. De sidder bare og tager imod og lader idioten tro at det er ok at være klam. Kan vi træne vores døtre til at være klare i spyttet? Der er rovdyr derude og det hjælper faktisk ikke at spille død.”

Khader affæren viser os at unge piger ikke altid siger nej når de møder creeps. De sidder bare og tager imod og lader idioten tro at det er ok at være klam.
Kan vi træne vores døtre til at være klare i spyttet? Der er rovdyr derude og det hjælper faktisk ikke at spille død.

— Brian Mørk (@BrianMork) July 2, 2021

Ovenstående tweet har resulteret i, at komikeren har fået meget kritik. Der er især mange ofre, som har sagt ham imod. Hvis man følger med i min #MeToo-aktivisme eller har læst lidt med her på Kiosk, så ved man, at jeg er iblandt dem, der har været enormt vrede over hans skriv, og det er der flere grunde til.

Mine øjne og min hjerne brændte sammen, da jeg læste ordene “De sidder bare og tager imod”. Som offer kan jeg ikke beskrive, hvor uempatisk skrevet det er. De ord ramte mig hårdt helt personligt, og jeg kunne med det samme mærke en forfærdelig følelse krible frem, som jeg i årevis har forsøgt at slippe af med – skyldfølelse. Og så tænker du måske “hvorfor påvirker det dig så meget?” Svaret er, at jeg føler, at den formulering pålægger ofre et ansvar i forbindelse med overgreb (et ansvar, der hverken må eller kan pålægges ofre). Og jeg er langt fra alene med den følelse. Brian Mørks ord indikerer på en eller anden måde, at hvis man ‘bare’ havde sagt fra over for krænkeren, så ville man have undgået overgrebet.

Når man fryser, er det kroppens måde at spille død på i håbet om, at ‘rovdyret’ lader én være. Men det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om et aktivt og bevidst valg, men derimod en iboende reaktion, som udløses alt efter situationen.

First of all er overgrebet allerede hændt, så snart krænkeren overskrider offerets grænser. Second of all er dét at fryse OGSÅ en måde at sige fra på. Som nævnt i min sidste artikel, kan kroppen vælge mellem tre forskellige traumereaktioner – frys, kæmp eller flygt. Kroppen vælger dét, der er mest konstruktivt for en i momentet. Når man fryser, er det kroppens måde at spille død på i håbet om, at ‘rovdyret’ lader én være. Men det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om et aktivt og bevidst valg, men derimod en iboende reaktion, som udløses alt efter situationen.

LÆS OGSÅ: Emilie Green: Samtykke er sexet

Jeg frøs selv under begge mine overgreb, og udover at det er en måde at sige fra på, så handler det også om overlevelse. Især mit andet overgreb var præget af vold, og hvis jeg ikke havde givet efter, så er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg var endt med værre senfølger end dem, jeg har i dag. Derfor går det mig ekstra meget på, når uvidende mennesker som Brian Mørk vælger at gå ind i en så ekstremt sårbar debat og anvende formuleringer som “De sidder bare og tager imod”. Nej, Brian Mørk og alle andre tilhængere af den absurde og uempatiske tankegang – Vi sidder ikke ‘bare og tager imod’. Vi sikrer vores overlevelse. Vi sikrer det bedst mulige outcome for os selv i den givne situation. Kirstine Holst, som er forkvinde i min forening Voldtægtsofres Vilkår, startede hashtagget #dajegsagdefra i kølvandet på debatten. Det var ikke et modsvar til komikerens tweet, men en modreaktion på den generelle debat. Læser man de mange, mange hundreder af tweets, der er skrevet med hashtagget, så giver det et tydeligt og foruroligende indblik i, hvordan ofres oplevelser har været, når de har forsøgt at sige fra over for overgreb og sexisme, og det er ret skræmmende, men vigtig, læsning.

#dajegsagdefra fik jeg taget halsgreb og blev voldtaget.

— Kirstine Holst (@Kirstineholst) July 19, 2021

Jeg bliver simpelthen så frustreret og helt enormt ked af det på ofres vegne over den slags forfærdelige udtalelser, for udover at det kan medføre skyldfølelse, så kan det også retraumatisere ofre. Retraumatisering er basically en genoplevelse af sit traume og dertilhørende følelser, og det kan være meget ødelæggende. Jeg modtog en besked fra et offer, efter at jeg kommenterede komikerens opslag inde på Facebook, som giver et indblik i, hvordan retraumatisering kan føles:

I kølvandet på komikerens tweet var der bl.a. meget fokus på selvforsvar. I kommentarfelterne var der flere, der kunne kampsport og havde lært selvforsvar, der fortalte, hvordan man skal være i alarmberedskab 24/7 før, at det kan fungere, som Brian Mørk hævder. Taget i betragtning af at størstedelen af overgreb hænder i trygge rammer, hvor man er sammen med folk, som man stoler på, så er det ikke realistisk overhovedet. Det er meget drænende og usundt for kroppen, både fysisk og psykisk, at skulle være i alarmberedskab hele tiden.

Ydermere var der også fokus på, at man kan lære sin krop ikke at fryse i traumereaktioner. Dog er dette ikke korrekt, og flere eksperter har været ude og udtale sig om det. Sascha Strauss Krogh, som er kriminolog og videnscenterkoordinater på Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital, har været ude og sige følgende:

“Seksuelle overgreb vil for mange opleves som et psykologisk chok, der kommer til udtryk som en fysiologisk respons. Nogle vil være i stand til at reagere med kamp eller flugt, hvor det for andre ikke er en mulighed. Det er ikke muligt for den enkelte at kontrollere reaktionen.” https://www.tjekdet.dk/indsigt/derfor-kan-man-ikke-bare-sige-fra-naar-man-udsaettes-seksuelle-kraenkelser-eller-overgreb

Jeg håber Brian Mørk havde gode intentioner med sit tweet. Jeg anerkender også, at det er en god idé, at vi giver unge piger og kvinder nogle værktøjer, så de kan passe på sig selv, men det er ikke et nyt koncept. Forholdsregler og værktøjer til at begå sig i det offentlige rum er noget, som kvinder altid har skulle tage/bruge – lige siden vi blev seksualiseret fra barns ben. Ydermere har hans efterfølgende ageren i debatten desværre fået mig til at tvivle på den gode intention, da han i dagene og ugerne efter både fik sagt, at han var ligeglad med følelserne hos dem, der var blevet kede af at læse hans tweet og nægtede at sige undskyld.

Man kan ikke bare vade ind i den her slags sårbare debatter og være ligeglad med de mennesker og de traumer, som er hele omdrejningspunktet for #MeToo.

Udefra set kan han med sine formuleringer og sin debatstil godt virke ignorant, arrogant og respektløs. #MeToo er en enormt følelsesladet debat, og uanset hvor frustrerende det er, så SKAL man tage hensyn til ofrene og risikoen for at retrumatisere dem/give dem skyldfølelse. Det har han ikke evnet at gøre – tværtimod har han virket ligeglad, og det er derfor, at manden er endt i en shitstorm. Man kan ikke bare vade ind i den her slags sårbare debatter og være ligeglad med de mennesker og de traumer, som er hele omdrejningspunktet for #MeToo.

Der må og kan IKKE pålægges noget ansvar hos ofrene, overhovedet. Jeg har sagt det tusinde gange før, og jeg vil fortsætte med at sige det resten af min levetid: Overgreb er ALDRIG offerets skyld, og der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at reagere på under et overgreb.

LÆS OGSÅ: Emilie Green: Ansvaret skal aldrig placeres hos ofrene