DanBred-sagen er endnu et eksempel på at sexisme er et kulturelt problem 

Hver gang jeg vælger at påpege dette, er det noget, der skaber røre i vandene. Jeg forstår det godt, et eller andet sted. Det er da utrolig frustrerende at indse, at vores samfund ikke er lige så fremskredent og godt, som man regnede med. Den følelse sidder jeg ofte med i forbindelse med mit arbejde med #MeToo.

Den følelse sad jeg fx med, da jeg den 22. september 2021 læste i B.T., at virksomheden DanBreds bestyrelse har holdt hånden over deres direktør, som har krænket og udøvet grænseoverskridende adfærd over for adskillige kvinder gennem flere år^[1].

Efter at 18 mellemledere skrev til bestyrelsen og informerede dem om Thomas Muurmann Henriksens opførsel, valgte de alligevel at beholde ham på direktørposten. Og dette er langtfra det eneste eksempel på krænkere, der får fripas til konsekvensfrit at udøve grænseoverskridende adfærd. Den 25. november 2020 stod to kvinder frem og fortalte om sexisme på deres arbejdsplads i Nykredit, hvor krænkeren også undgik en fyreseddel på trods af, at kvinderne havde klaget flere gange til cheferne.^[2] Lignende episoder er også hændt flere gange på Christiansborg, og det fortæller for mig at se en tydelig historie om, at vi har et kulturelt problem med sexisme.

Ved at gøre sexismen til noget, vi taler om, gør vi det også lettere at tale sexismen imod. Og det er noget, vi alle har et ansvar for.

Sexisme er nemlig et kulturelt problem. Everyday Sexism Project Danmark (ESPD) er en NGO, der arbejder med at dokumentere og fortælle om sexisme, heriblandt hverdagssexisme, som bl.a. kommer til udtryk på arbejdspladsen, i vennelag, til fester osv. Ifølge organisationens hjemmeside er formålet med foreningen “dels at synliggøre eksistensen af sexisme, og dels at skabe et rum hvor man ikke skal føle sig alene med sine oplevelser.” 
Ved at gøre sexisme til noget, vi taler om, gør vi det også lettere at tale sexismen imod. Og det er noget, vi alle har et ansvar for. På samme måde som det de senere år er blevet mere legitimt at tale imod hyggeracisme, skal vi også alle sammen blive mere bevidste om hverdagssexisme og blive bedre til at sige fra, når vi oplever den. ESPD har fremstillet en sexisme-pyramide^[3], som viser, at der er en sammenhæng mellem hverdagssexisme og de øvre og mere alvorlige former for sexisme. Hverdagssexismen danner grundlag for de øvrige typer af sexisme, og når ingen taler det imod, så udviskes grænserne, og nogle vil anse det som værende legitimt at udfordre dem. Opgøret mod sexisme som et kulturelt problem starter lige der, og det starter hos os allesammen.

Når DanBreds bestyrelse vælger, at den eneste konsekvens er en løftet pegefinger, og lader direktøren beholde sin post, signalerer de, at hans adfærd er accepteret.

Når DanBreds bestyrelse vælger, at den eneste konsekvens er en løftet pegefinger, og lader direktøren beholde sin post, signalerer de, at hans adfærd er accepteret. Jeg synes oprigtigt, at det er bekymrende, og det er virkelig en stor hån mod de kvinder, som har været udsat for den grænseoverskridende adfærd. Noget andet er, at det kan signalere til andre i virksomheden, som også kunne have lyst til at befamle kvinderne til julefrokosten eller tage mændene på skridtet (jo, det er desværre også en ting), at der ikke vil være nogen konsekvenser ved det. Hvis direktøren må, hvad står så til hinder for, at Bent nede fra regnskab ikke også må? I hvert fald ikke DanBreds gamle og handlingslammede bestyrelse.

Og hvor efterlader det kvinderne? Jamen, de er i virkeligheden efterladt med regningen for krænkerens klamme adfærd. De skal træffe valget mellem at blive på arbejdspladsen og arbejde sammen med krænkeren og potentielt set blive udsat for krænkelser igen, eller også skal de ud og finde et nyt job. Mit blod koger, mens jeg skriver dette, for det gør mig helt absurd vred og frustreret, at det er kvinderne, der ender med at blive taget som gidsel i den situation, selvom de INTET har gjort galt. På den måde kan man sige, at de bliver ramt dobbelt af direktørens krænkende adfærd.

En anden frustrerende ting er, at der først kommer konsekvenser, da sagen rammer medierne. Hele bestyrelsen blev fyret, og selvom det er en positiv ting set i lyset af deres elendige håndtering af hele hændelsen, så er det absurd, at der først kommer konsekvenser i den slags sager, når medierne får nys om det. Hvis vi skal få bugt med problemet, så bliver der nødt til at være nogle klare retningslinjer på arbejdspladserne samt klare konsekvenser, som træder i kraft, hvis nogen medarbejder, uanset stilling, bryder disse retningslinjer. Længere er den ikke. Disse, og lignende sager, viser os, at det stadig i alt for mange virksomheder og organisationer er en automatreaktion at give krænkeren en ny chance, og dem, der skal træffe beslutninger om konsekvenserne, er tøvende og uden mod og vilje til forandring. Det er essentielt i kampen for at få bugt med problemet, at vi får en kulturændring – tydeligvis i alle dele af vores samfund.

---

^[1] https://www.bt.dk/erhverv/direktoer-i-dansk-milliardvirksomhed-har-kraenket-flere-kvinder

^[2] https://www.finansforbundet.dk/dk/nyheder/2020/sexisme-bag-finansfacaden/

^[3] https://everydaysexismproject.dk/sexismepyramiden/