Emilie Toft
Emilie Toft og hendes familie på Møn #undersammetag ønsker at være selvforsynende. Bl.a. for at skåne vores planet. I indlægget forklarer hun mere om, hvorfor hun og familien går igennem den store omlægning, og hvad det gør for vores klode at have landbrug.
Vi lever i en verden med svimlende 7,9 milliarder mennesker, hvor der hvert sekund fødes 4,5 børn, samtidig med at vi presser kloden til det maksimale. Verdens befolkningstal eksploderer, og vi forbruger naturens ressourcer langt hurtigere, end planeten kan følge med. Hvert år opgøres en dato for, hvornår menneskehedens efterspørgsel af jordens ressourcer for det pågældende år overstiger, hvad jorden reelt kan regenerere det år – det vil altså sige, hvornår jordens ressourcer for det pågældende år er opbrugt. Denne dato er faldet tidligere og tidligere på året siden 1970 og i 2021 faldt Earth Overshoot Day allerede d. 29. juli. Resten af året overforbruger vi, alt imens jordens kostbare reserver svinder bekymrende hurtigt ind.
Videnskaben er enig – klimaforandringer bringer menneskehedens og planetens velbefindende i fare, og vi står i midten af det. Disse forandringer er ikke noget, som ligger langt ude i fremtiden, og som først vil ramme vores børn og børnebørn. Det sker lige nu. Øgede temperaturer og tørke. Mangel på drikkevand og skovbrande. Øget vandstand, storme og oversvømmelser. Ødelæggelse af økosystemer og udryddelse af arter. Det vurderes, at en milliard mennesker vil være klimaflygtninge i 2050, og at det især er ørken og tørke, som folk tvinges til at flygte fra.
Problemet er bare, at konventionelt landbrug øger jordens erosion, reducerer biodiversiteten, udpiner jorden for næringsstoffer, forurener grundvandet samt frigiver overskydende kuldioxid til atmosfæren grundet intensivt jordbrug.
Men vidste du egentlig, at landbruget faktisk er en stor klimasynder? At landbrug og skovbrug tilsammen står for 25 % af den globale udledning af drivhusgasser? Konventionelt landbrug dyrkes primært som monokulturer, hvor den samme afgrøde dyrkes igen og igen for at skabe et højt udbytte samtidig med, at kunstgødning og pesticider benyttes for optimal vækst uden ukrudt og skadedyr – igen for at højne udbyttet og deraf skabe mest mulig omsætning. Problemet er bare, at konventionelt landbrug øger jordens erosion, reducerer biodiversiteten, udpiner jorden for næringsstoffer, forurener grundvandet samt frigiver overskydende kuldioxid til atmosfæren grundet intensivt jordbrug. Oveni dette er det konventionelle landbrug afhængigt af fossile brændstoffer til produktionen af kemiske stoffer, gødning og gift.
Nogle gange er vi hurtige til at tænke, at kulstof er skurken, der udledes som drivhusgas og forårsager klimaforandringer, men faktisk er det kulstof, som driver naturen. Alt styres af kulstof. Mennesket består af ca. 18 % kulstof, og jordens mikrober styres endda af kulstof. Kulstof er motoren, og jorden er levende.
Kuldioxid, som består af kulstof, er en gas, som vi udånder, og som planter indånder som del af deres fotosyntese, hvor ilt produceres. Planter bruger sollys som energi og trækker kuldioxid ud af atmosfæren og ned i deres rødder, hvor kulstoffet frigives til mikroorganismer, som til gengæld forsyner planten med næring. På denne måde lagres og fikseres kulstof i jorden.
Når man sprøjter jorden for uønsket ukrudt og skadedyr, dræber man de mikroorganismer, som egentlig skal holde os sunde og raske.
Men kuldioxid produceres også, når vi brænder fossile brændstoffer, og det er her, at skurken kommer ind i billedet. For egentlig er skurken vores industrialiserede verden, som du og jeg er en del af… Vores industrialiserede verden, hvor mere vil have mere samtidig med, at vi ødelægger naturen med blandt andet skovbrug og intensivt landbrug. Vi fælder skoven, fjerner planter og sprøjter jorden med kemi.
Når man sprøjter jorden for uønsket ukrudt og skadedyr, dræber man de mikroorganismer, som egentlig skal holde os sunde og raske. Jorden i kemiske, konventionelle landbrug indeholder nærmest ingen mikroorganismer længere – og husk nu, at det er de selvsamme mikroorganismer, som er med til at trække kuldioxid ud af atmosfæren og binde kulstoffet i jorden.
Endnu et problem i det konventionelle landbrug er erosionen. Erosionen startede allerede, da mennesket opfandt ploven for at vende jorden for at så frø. Når jorden vendes og bearbejdes, blotlægges den, og jorden bliver tør, da der sker en større fordampning fra jordens overflade. Jorden ødelægges og frigiver den bundne kulstof og vand – jorden eroderer og bliver til støv.
Men hvad er løsningen så? Løsningen er regeneration. Vi skal råde bod på skaderne og løfte vores jord.
Nu står vi i en verden, præget af industrielt landbrug, med blotlagte jorde med en stor fordampning og øget varmeafgivelse fra den bare jord. Industrielt landbrug skader ikke blot vores jord, det har også enormt indflydelse på klimaet. Varmeafgivelsen fra jorden påvirker vejret som et højtryk, der skubber skyer væk, så regnen ikke kan komme til, hvilket blot udtørrer jorden yderligere. Vi træder ind i en ond cirkel, som er svær at bryde, og som i sidste ende forårsager ørkendannelse.
Samtidig kan det ses, at andelen af kuldioxid stiger voldsomt i måneder som marts og april, hvor landbruget bearbejder deres jorde. Omvendt sker der et enestående fald i andelen af kuldioxid i juni, juli og august, hvor alt grønt spirer op af jorden, og planterne igen kan binde kulstoffet i jorden.
Men hvad er løsningen så? Løsningen er regeneration. Vi skal råde bod på skaderne og løfte vores jord.
Vi skal arbejde regenerativt mod en sundere jord – og en dækket jord, som kan biobinde kulstoffet. En sund jord fører til sunde planter, og sunde planter fører til sunde dyr, sunde mennesker, sundt vand og vigtigst – et sundt klima og en sund planet. Desto mere man dyrker som naturen og reducerer input, desto højere udbytte får man. Vi skal samarbejde med naturen – arbejde med den i stedet for imod den. Og så skal vi se jorden som et samlet økosystem og ikke blot som en mark, hvor vi kan høste havre sidst på sommeren. Jorden skal være dækket med planter og ikke ligge bar, for planter er en stor del af løsningen og vores redning i denne klimakrise. Vi ønsker en transpiration, hvor planten suger fugt igennem rødderne, der fordamper fra blade og stængler, og herved øger luftfugtigheden – for når luftfugtigheden øges, får vi mere regn og deraf mere liv.
Løsningen indebærer regenerativt landbrug, som er landbrug, der har til formål at opbygge økosystemet, som man dyrker i. Landbruget dyrker jorden efter principper i overensstemmelse med naturen og miljøet med en høj diversitet – og selvfølgelig uden brug af gift og kemi. Jorden bearbejdes ikke, hvorfor kulstof i langt højere grad bindes i jorden, samtidig med at biodiversiteten øges. Jorden beriges, bliver sundere og giver et større udbytte, alt imens dyrelivet i økosystemet forbedres.
Det her handler ikke om religion, politik eller økonomi – det handler om kærlighed. Kærlighed til hinanden og kærlighed til vores jord. Vi skal tage os af vores natur og beskytte den. I millioner af år har jorden helbredt og afbalanceret sig selv, og nu er det tid til, at vi slipper presset og benytter Jordens egen regenerative kraft. Så hvis du vil hjælpe Moder Jord, så plant et træ, og tag ansvar i kampen for at redde vores klima.
Læs med i næste uge, og bliv klog på, hvordan vi på vores gård på Møn arbejder mod selvforsyning ud fra regenerative principper og få konkrete tips til en mere bæredygtig hverdag.
Kilder:
IPCC report, Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability
https://regenerationinternational.org/why-regenerative-agriculture/
https://www.noble.org/regenerative-agriculture/organic-vs-regenerative-agriculture/
IPCC report, Climate Change 2014: Mitigation of Climate Change
Kiss the Ground (Dokumentarfilm)
