Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

BÆREDYGTIGHED: 71 % af globale drivhusgasser udledes af 100 virksomheder. Er overbefolkning så virkelig problemet?

Når man taler om at leve grønt, bæredygtigt og med et lettere aftryk, så taler man ofte om at være en ”bevidst forbruger”. En bevidst forbruger er – for at male med en lidt bred pensel – en forbruger, som træffer sine valg baseret på parametre og aspekter af en vare eller en services etiske eller miljømæssige aftryk, deres forsyningskæde, ingrediensliste, emballage eller producent. Hvordan er den generelle tilstand af miljøbevidsthed, og hvordan kan man tænke mere bæredygtigt uden at give skylden videre? Det vil Gittemarie tage et kig på.

En bevidst forbruger vil måske reducere sit forbrug af fødevarer med højere aftryk som kød, mejeriprodukter, chokolade eller avocado og finde alternativer med lavere aftryk. En bevidst forbruger vil forsøge sig med reparation af et produkt, som er gået i stykker i stedet for at smide det ud med det samme og erstatte det med et nyt.

Men der er flere aspekter af bevidst forbrug, som efter min egen erfaring naturligt bliver en del af den måde, man tænker og agerer på, når man først er begyndt at træne evnen til kritisk at navigere i samfundet og revurdere egne tidligere vaner og præferencer.

Et andet og efter min mening lige så essentielt aspekt af bevidst forbrug er evnen til at kunne reflektere over måden, vi omtaler hinanden og verdens begivenheder på. Det bevidste i, at man kan konfrontere sine egne biases, som vi lærer ved at eksistere i Danmark, i vesten osv. Evnen til at kunne decentralisere sig selv fra samtaler og debatter og indgå i dem uden at sætte sig selv i centrum. Det bevidste i at kunne være empatisk over for folk, som ikke ligner en selv og forstå deres værdi på niveau med ens egen. (Jeg tacklede for første gang selv de her tanker, da jeg begyndte at sætte mig ind i moderne slaveri i tekstilindustrien).

Et eksempel, som jeg ser i debatten om bæredygtighed vitterligt hele tiden, er: ”Jamen, vi er jo så overbefolket på jorden. Det er derfor, vi har problemer, det er, fordi folk i Afrika, Sydamerika og Asien får så mange børn.”

Faktum er, at mange former for fordomme og stereotyper generelt (men også i forbindelse med bæredygtighed og diskursen om klimaforandringer), kan ses at have samme racistiske fællesnævnere.
Der er også en hel genre af miljøbevidsthed, som takler lige præcis de strukturer, se environmental racism. Sagt på en anden måde findes der mange eksempler på at et narrativ om, at grøn omstilling kan være påvirket af racebetingede biases, som mange ubevidst lader påvirke deres syn på, hvad man gør for planeten, og hvis ”skyld” det er, at vi er nået hertil.

“Jamen, er vi overbefolket på jorden?”

Et eksempel, som jeg ser i debatten om bæredygtighed vitterligt hele tiden, er:
”Jamen, vi er jo så overbefolket på jorden. Det er derfor, vi har problemer, det er, fordi folk i Afrika, Sydamerika og Asien får så mange børn.”
Det kræver adskillige dybe indåndinger og en solid mængde tålmodighed, (som jeg ikke altid besidder), at få viklet den her logik ud og dekonstrueret nogle af de tanker, som ligger til grund for argumentet. Men jeg synes, at det er vigtigt, at hvis man hører de her argumenter eller bruger dem selv, så bruger man lige et øjeblik på at reflektere over, hvor det kommer fra, og om det overhovedet holderfaktuelt. Det tænker jeg derfor, at vi skal gøre sammen nu.


Er der simpelthen alt for mange mennesker til, at jorden kan holde til det? Nej!

Selvom det estimeres, at vi inden for de næste årtier vil se vores befolkningstal stige til 8-10 milliarder mennesker, vil det ikke rette op på klimaforandringerne, hvis vi vælger at få færre børn. Selv personer som ofte anses for at være store positive rollemodeller som Sir David Attenborough og Jane Goodall har begge udtalt, at overbefolkning er en af årsagerne til de forandringer, vi ser i vores klima i dag. Udtalelser som disse giver overbefolkningsmyten et eksistensgrundlag i den almene debat om bæredygtighed – som den ikke fortjener.

Dét, man kan ændre i industrien eller via politiske indgreb, har langt større effekt, end hvad befolkningen gør i deres husstand.

Først og fremmest: 71 % af globale drivhusgasser udledes af 100 virksomheder. Befolkningernes egne grønne beslutninger har på ingen tænkelig måde lige så stor effekt som industriens – især landbrug, energi og konstruktion (men naturligvis kan man også se på banker, transport, tekstil, elektronik osv.).
Pointen er, at dét, man kan ændre i industrien eller via politiske indgreb, har langt større effekt, end hvad befolkningen gør i deres husstand. Ydermere har alle borgere ikke det samme aftryk heller.

En måde, man kan illustrere det på, er ved at kigge på individuelle landes Earth Overshoot Day – altså på, hvilken dag jorden har brugt dens årlige ressourcer, hvis hele verden havde samme forbrug og aftryk, som det pågældende land. Danmarks Earth Overshoot Day ligger den 28. marts, hvilket er meget tidligt i forhold til det globale gennemsnit – så det giver nok bedst mening at feje for egen dør, før vi går og har så travlt med, hvad alle de andre laver.

Kan vi overhovedet producere mad nok til 10 milliarder mennesker?

Et tillægsargument, som ofte kommer i forbindelse med overbefolkningsmyten er, at vi ikke kan producere mad nok til 10 milliarder mennesker. At det simpelthen er umuligt lige meget, hvordan vi vender og drejer det. Men det er heller ikke helt rigtigt. Eller…

Det er rigtigt nok, at vi ikke kan producere oksebøffer, bacon, mozzarella, svinekoteletter og jomfruhummerhaler til hele jordens befolkning. Det ville kræve over to planeter mere, hvis hele verden skulle spise på den måde, som vi (i gennemsnit) gør i Danmark. Det betyder dog ikke, at vi ikke kan producere mad til alle. Det handler bare om, hvilken type mad det skal være.

Det kræver nemlig meget mindre plads at dyrke planter til mennesker, end det gør at producere mad til dyr og så spise dyrene. Den energi en ko får, når den spiser planter, optager vi kun omkring 10 % af, når vi spiser koen – så det er faktisk en rigtig dårlig handel, når man kigger på aftryk og ressourcer.

Omlagde alle deres kost til at være helt eller overvejende plantebaseret, så ville pladsen ikke være et problem – overhovedet. Problemet, når det kommer til kød og mejeri, er overforbrug. At vi køber og spiser alt for meget af det, og meget mere end det er nødvendigt.

Der er også andre aspekter, man kan overveje, såsom overdreven eksport af varer. Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden, og langt størstedelen af det kød, vi producerer, bliver eksporteret ud af landet. Der er også madspild. 33 % af alt mad, der produceres globalt, bliver smidt ud, og det viser tydeligt den asymmetri, der hersker i vores madsystemer, især i vesten.

Der er nemlig masser af mad – det er bare ikke alle, som har adgang til den. Studier fra The UN Environmental Programme viser blandt andet, at europæiske og nordamerikanske forbrugere smider 95-115 kilo mad ud om året, imens gennemsnittet af forbrugere i Sub-Saharan Afrika og Syd-Sydøstasien kun smider 6-11 kilo mad ud årligt.

“Men folk vil også mangle vand!”

Men folk vil også mangle vand!” siger du måske? Det er også rigtigt.

Med klimaforandringer vil vi se mere og mere ekstreme vejrforhold, der vil skabe flere og flere klimaflygtninge, fordi flere og flere områder vil blive svære eller helt umulige at bo i. Men det er igen ikke et resultat af borgernes egne handlinger i det pågældende område – men igen – aha – et resultat af asymmetrisk overforbrug og vestlig udnyttelse af naturressourcer.

Det kræver for eksempel næsten 3.000 liter vand at producere én bomulds-T-shirt.

Det kræver for eksempel næsten 3.000 liter vand at producere én bomulds T-shirt. Globalt produceres der omkring 100 milliarder stykker tøj. Bomuld er et af de hyppigst brugte materialer, og langt størstedelen bliver solgt til forbrugere i Vesten. (En stor del bliver faktisk aldrig solgt, men blot smidt ud, fordi fast fashion-industrien skifter trends så hurtigt i dag).

Mange områder, som producerer store mængder bomuld, bruger eller forurener store vandmasser. Et eksempel på det er Aralsøen, som ligger mellem Kazakhstan og Uzbekistan, som engang var verdens fjerdestørste sø, men som i dag er næsten forsvundet – på grund af bomuldsproduktion. Folk mangler ikke vand, fordi der er for mange mennesker. Folk mangler vand, fordi store milliardvirksomheder fortsat vil sælge os T-shirts til en flad 50’er.

Hvad jeg gerne vil vise med de eksempler, jeg bruger her, er ikke, at problemet med mad og vand ikke findes. De findes i høj grad desværre, men de findes ikke på grund af overbefolkning – vi skal rette ansvaret i den rigtige retning.

En økofascistisk drejning

På nuværende tidspunkt burde det være et velkendt faktum, at de mennesker, som mærker mest til klimaforandringer, er dem, som har spillet den mindste rolle i at fremprovokere dem. Og når der ofte refereres til ”overbefolkningsproblemet”, så er det igen de samme mennesker, som bliver gjort til syndebukke for noget, de har meget lidt ansvar for.

Det er faktisk vores outsourcing af produktion, udnyttelse af arbejdskraft og kontinuerlige overforbrug, der har skabt problemerne – eller de har i hvert fald haft en betydeligt større rolle, end hvor mange børn de får andre steder i verden.

Argumentet tager en øko-fascistisk drejning, når man ser en kontrol af særlige befolkningsgrupper som løsning på et problem. Diskursen bliver hurtigt imperialistisk og eurocentrisk, hvis vi som forbrugere fortsat opretholder et narrativ om, at det er ”de andre, som har skabt problemerne”.

For selvom mange af de problemer, som vi i dag ser i forhold til klimaforandringer som tørke, skovbrande, skovrydninger, forurening af vand og tab af biodiversitet osv., rammer andetsteds, så betyder det på ingen måde, at vi er uden ansvar. Det er faktisk vores outsourcing af produktion, udnyttelse af arbejdskraft og kontinuerlige overforbrug, der har skabt problemerne – eller de har i hvert fald haft en betydeligt større rolle, end hvor mange børn de får andre steder i verden.

Afslutningsvis vil jeg lige bemærke, at hvis man har gjort sig de her tanker, eller man har tænkt, at overbefolkningsteorien lyder fornuftig nok, så er det med al sandsynlighed, fordi vi er blevet det lært – rigtig meget med vilje.

Det er i høj grad store milliardselskaber, især inden for olie og gas, som bruger millioner af kroner på at skabe kampagner, der skal vende fokus væk fra dem selv og få forbrugere til at pege fingre af hinanden.

Grunden til, at vi er så hurtige til at hoppe med på vognen, er, at det er et velkendt tankemønster og derfor et meningsgivende narrativ for os. Vi har fået det fortalt siden 1960’erne, at forbrugere skal gøre både det ene og det andet. Afsenderen af de kampagner er de selvsamme, som i dag er skyld i 71 % af globale drivhusgasser – som sjovt nok selv gør meget, meget lidt for at udbedre den skade, de fortsat forårsager.

Jeg synes derfor, at det er den bevidste forbrugers fornemmeste opgave at konfrontere, hvor vores egne biases kommer fra, hvem de skader, og hvem de gavner. Man skal prøve at løsrive sig fra de her argumenter og dekonstruere dem for det, de er: Markedsføring og racisme smækket sammen i én forfærdelig pakke.

Ikon brugt på billede: Bin icons created by Freepik – Flaticon

Kunne du lide indlægget?

Indlæg af Gittemarie Johansen

Hej! Jeg hedder Gittemarie Johansen. Jeg laver indhold om bæredygtighed, zero waste, veganisme og alt derimellem, der handler om klimaet. Jeg bor i Aalborg, hvor du altid kan finde mig på min røde cykel og med en stof mulepose over skulderen. Jeg startede min bæredygtige rejse i 2015 og jeg har siden da været nysgerrig, stædig og klar på at lære. Jeg har arbejdet fuldtid med bæredygtigt indhold på Instagram, YouTube og på min egen side Gittemary.com siden 2019, og i 2020 havde jeg min debut som forfatter til min bog "Bæredygtig Badass". Jeg skriver klummer for Kiosk med et bæredygtigt og klimavenligt afsæt. Jeg håber på at kunne inspirere dig med mine bæredygtige anbefalinger - Enjoy!

Skriv et svar