Gittemarie Johansen
Der er mange veje til et mere bæredygtigt liv, og der er mange forskellige måder at gøre det på, for vi er alle forskellige, og det skal der altid være plads til. Der er dog helt sikkert også visse skridt, som er mere effektive at tage end andre. Her er fem grønne tips til en grønnere livsstil fra en ydmyg zero waster (og så naturligvis også fem ting, som man absolut ikke skal gøre).
Must nr. 1: Reducér forbrug
Det kan lyde vanvittigt vagt og subjektivt, det er det også, men reducér dit forbrug. Et kæmpe must, hvis man ønsker at leve et mere bæredygtigt liv, er først og fremmest, at man kigger på sine adfærdsmønstre som forbruger og fjerner eller i det mindste reducerer de ting, som ikke er strengt nødvendige. Det handler ikke om at fjerne al livskvalitet og nægte sig selv alle de ting, man godt kan lide – det handler om at komme den mentalitet til livs, der fortæller os, at vi har brug for de her ting for at have livskvalitet. Det reducerede forbrug handler ydermere om, at man ikke kan blive mere bæredygtig ved blot at fortsætte sine gamle forbrugsvaner, men nu med ”bæredygtige” produkter: Et produkts bæredygtighed er også baseret på, hvordan det bruges og altså ikke blot, hvordan det produceres, så man kan godt bruge grønne produkter på en ikke-bæredygtig måde, og det er altså også et mønster, vi som forbrugere skal komme til livs – derfor er første punkt: ”Reducér dit forbrug”.
Must nr. 2: Grøn transport
CO2-udledninger fra personbiler udgør omkring 60 % af Europas samlede udledning. Derfor kan det være rigtig fornuftigt starte med at se på, hvordan man transporterer sig rundt i hverdagen. Her kan man med fordel vælge offentlig transport eller cykel, gang etc., når man skal rundt, hvis det er en mulighed. Men man kan også lave en samkørselsordning med venner og kollegaer, så man nøjes med at køre i færre biler. Ydermere er det en rigtig god idé at tage de grønne transportvaner med på ferie og altså reducere flystrækningerne og i højere grad satse på tog og bus.
Must nr. 3: Plantebaseret mad
Det giver absolut ingen mening at undlade at kigge på, hvad vi spiser, hvis vi gerne vil leve grønnere – det er faktisk et absolut must. Behøver alle blive 100 % veganere? Nej. Er alle varer, som er mærket ”vegansk”, 100 % bæredygtige? Også nej. Men af den mad danskerne spiser, har kød og mejeriprodukter det største aftryk, og når der nu findes alskens alternativer, kan man lige så godt reducere sit aftryk. Det er jo logik for … ja ikke burhøns i hvert fald. Ifølge nye tal fra Concito er oksekød mellem dobbelt og 11 gange så klimabelastende, som man før har regnet med. En oksemørbrad udleder for eksempel 152 kilo CO2, hvilket svarer til en køretur til Paris. Det er enormt effektivt at angribe den grønne livsstil fra tallerkenen og altså begynde at spise overvejende eller helt plantebaseret, samt prøve at fokusere i højere grad på både lokalt dyrkede og sæsonbaserede fødevarer. Det handler ikke altid om at gøre det helt perfekt, men det er et must at reflektere over den mad, vi spiser, og hvordan vi kan gøre vores madvaner grønnere – her er grønsager bare et oplagt sted at starte.
Must nr. 4: Genbrug
Når man køber et produkt i en butik, det kan være hvilket som helst produkt, viser man, at der er en efterspørgsel efter det pågældende produkt, og jo mere efterspørgsel der er, altså jo flere folk der køber, jo mere vil der blive produceret. Men måske behøver man slet ikke producere så meget, der er faktisk en masse spild. For eksempel produceres der cirka 62 tons tøj hvert år – en produktion, som står for omkring 10 % af vores samlede CO2-budget. Ydermere produceres meget tøj i sweatshops og til at gå i stykker hurtigt, det produceres i dårlig kvalitet, som tvinger forbrugeren til at købe nyt igen og igen. Mange forskellige produkter designes således, at det kan bruges få gange og derefter erstattes, og det er der ikke ligefrem noget super bæredygtigt over. Står man og mangler noget, tøj, elektronik, ting til hjemmet, alt faktisk, så kan man med fordel tjekke Facebook Marketplace, Den Blå Avis, Trendsales og lignende platforme for second hand, inden man køber fra ny. Det reducerer vores CO2-udledning, og som en bonus kan man endda være så heldig at spare nogle penge, det er da win-win.
Must nr. 5: Grøn energi
Faktisk hænger alt, vi gør i hverdagen, sammen med energi. Alt, vi forbruger, og alt, vi køber, kræver energi i deres forsyningskæder, produktion, transport etc. Det heler hænger sammen. Derfor reducerer man også et indirekte energiforbrug ved generelt at reducere sit forbrug.
Så hvis du allerede kan krydse de forrige punkter af på listen, er du altså også godt på vej til den her. Et af de største problemer, som verden står overfor i dag, er fossile brændstoffer; aftrykket, udledninger og udvindingen af olie. Og man reducerer sit forbrug af fossile brændstoffer, hvis man for eksempel køber brugt, spiser grønt, tager toget og reducerer sit forbrug, wooow! En anden ting, du kan gøre, er at skifte bank til en, som ikke investerer dine penge i kul- og olieprojekter, samt skifte el- og varmeudbyder. Man er ofte blot et telefonopkald eller en email væk fra at få en grønnere udbyder.
Og selvfølgelig, her er 5 no-gos i et bæredygtigt liv:
No-go nr. 1: “Wishcycling”
De fleste forbrugere er med på, at man skal sortere sit affald, at this point. Hvis du stadig smider aluminium til restaffald, så håber jeg, at dine cornflakes evigt vil være bløde. Anyway, genanvendelse er efterhånden meget udbredt, det er selvfølgelig fedt. Mange virksomheder opdaterer deres emballager således, at de er nemmere at genanvende, det er også fedt. Men der er stadig lang vej til et optimalt genanvendelsessystem: Der er lang vej til zero waste. Det sker ofte, at vi kunne tænke os at genanvende noget materiale og således sortere nogle emballager som recycling, selvom de måske ikke helt er det. Det kan være gjort i den bedste mening, men ”wishcycling” kan faktisk være meget skadeligt for resten af processen. For eksempel kan en pizzabakke med fedtrester ikke genanvendes som pap – på grund af madresterne. Ydermere kan madresterne smitte af på det andet pap i containeren og påvirke genanvendelsesevnen af dette også. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ind i, hvad der kan genanvendes i det pågældende område, man bor i, og så følge de anvisninger. Man kan selvfølgelig altid kontakte ens lokale repræsentanter og så foreslå udbygning af den lokale genanvendelse, vise støtte til de initiativer, der udvides og blive aktiv i udbredelsen af grønne muligheder, men som minimum skal man altså ikke sortere emballager med forhåbningen om, at den her mælkekarton måske bliver genanvendt ”hvis man lige sender den med”.
No-go nr. 2: Ingen reflektion
Når vi vælger ikke at udfordre vore egne overbevisninger, især i forbindelse med den grønne omstilling, kommer det ofte af en følelse af dårlig samvittighed. Trust me, I get it. Det kan komme til udtryk i komplet manglede interesse, overdreven stædighed eller generel mangel på forståelse eller lyst til at ændre sig eller høre om mulighederne for omstilling. Det er svært at deale med, også som tilskuer. Det er selvfølgelig et no-go, men også en rigtig svær ting at ændre eller få andre til at ændre. Derfor kan det være smart at fokusere på andre ting i den grønne omstilling, hvor bæredygtigheden ikke er i fokus. Det kan være, at mange bæredygtige vaner faktisk er mere budget-venlige, at de er flotte, at de er sundere, eller noget helt andet. Whatever works. Det kan være en skidegod idé at arbejde med, hvordan vi håndterer dårlig samvittighed. Nogle mennesker vil undgå følelsen af at være utilstrækkelig eller tage fej mere end noget andet. Så vi skubber de ting, der skaber den følelse i os, så langt væk som muligt. Men hør, dårlig samvittighed er ikke farligt, det kan faktisk bruges konstruktivt, som brændstof til at starte positive ændringer.
No-go nr. 3: “Sådan har vi altid gjort”
Lidt i samme tråd som forrige punkt, men ikke desto mindre vil jeg gerne nævne det. ”Sådan har vi altid gjort” er aldrig, som jeg mener aldrig, et argument for at blive ved med at gøre noget, hvis det er det eneste, man kan sige om det. Det bedste, vi kan gøre for os selv, noget af det, der gør det absolut mest behageligt at være i verden, er, hvis vi er lydhør for forandring, hvis vi har mulighed for at justere vores gøren og laden i det daglige. Jeg tror, at rigtigt mange mennesker gør det, som de med den viden de har, mener er bedst. Det i hvert fald min optimistiske tilgang, den holder jeg fast i, det har jeg altid gjort 😉 … anway… det vil gøre den grønne omstilling lettere, hvis man er villig til at justere sine vaner i det tempo som man lærer nye ting, og omvendt, så er den absolut største bremse for den grønne omstilling når man insisterer på at gøre, som man altid har gjort – bare fordi.
No-go nr. 4: Køb og smid ud-kulturen
Det kan være fristende at udskifte tøj, eller tingene derhjemme med jævne mellemrum, så man kan være med på den nyeste mode, men lad være. Det kan føles nemmere at smide de gamle ting ud i stedet for at reparere dem, men lad være. Der kan være utallige grunde til, at man får lyst til bare tyre de gamle i skraldespanden og starte forfra, men det er ikke nødvendigvis det mest bæredygtige. Prøv i stedet at bruge det, du har, på nye måder. Du kan også donere dine ting eller sælge dem. Du kan reparere dem eller skille dem ad og bruge materialerne på nye måder. Der er masser af muligheder, som ikke involverer storskrald. Så passer vi på vores ressourcer sammen.
No-go nr. 5: Madspild
I tråd med ikke at smide noget ud, som sagtens kan bruges, er et rigtig godt sted at tage fat: madspild. På verdensplan spildes omkring 17 % af den samlede fødevareproduktion. Det er omkring 931 millioner tons mad som bare havner i skraldespanden. Madspild er et kæmpe no-go i en bæredygtig livsstil, men man kan heldigvis komme spildet til livs med nogle få simple tiltag derhjemme. Du kan blandt andet arrangere dit køleskab, således at det ældste mad og rester altid står forrest, så det ikke bliver glemt. Du kan købe datomærkede varer, skralde og vælge de grønsager med kosmetiske fejl, som ofte vælges fra. Du kan bruge hele grønsagen i din madlavning, for eksempel ved at bruge broccolistokken eller blomkålsbladene, som også sagtens kan spises, men som desværre ofte havner i skraldespanden.
Kilder:
