Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in

TAVST PORTRÆT – Rasmus Brohave, YouTuber og TV-vært

Rasmus Brohave Hansen er Youtuber, tv-vært og UNICEF-ambassadør med tusindvis af følgere på sine sociale medieprofiler. 

Portrættet er optaget hjemme hos ham selv i Svendborg den 5. februar 2021. 

Sæt dig til rette. Skru op for lyden. Vælg fuld skærm. Se Rasmus i øjnene i 10 minutter.  

Hans Høite Augustenborg om ’Tavst portræt’
I dag konsumerer vi nyheder i stride strømme fra alle vinkler, platforme og medier. Vi scroller gennem et feed af information med lysets hastighed, hvilket sjældent gør os klogere på noget som helst. Giver moderne kommunikation os mulighed for menneskelig forståelse og indsigt i verdenen omkring os? Er det verbale og skrevne sprog overhovedet en god måde at forstå hinanden og verden på? Jeg er i tvivl.

Med fare for at lyde lommefilosofisk, så tror jeg, at mennesker forstår hinanden på et andet niveau, når vi giver os tid til at kigge hinanden i øjnene. Se hinanden – uden at sige noget.

Hvem vil du gerne se et tavst portræt med? Klik her og kom dit bud!
?
X

Stilheden i sig selv kan være angstprovokerende, men det at kigge en fremmed i øjnene og lade sig selv blive set, kan være overvældende og grænseoverskridende. Den fortrolighed og sårbarhed, som vi normalt kommer i forkøbet med indlærte ord og formuleringer, kommer pludselig til syne for en andens blik. Men når uroligheden tæmmes og blikket hviler, kan man se et ærligt og nærværende væsen blottet for de etiketter, som vi ofte slører og beskytter os med.

Mange har været optaget af at kommunikere med et non-verbalt sprog.

Blandt andre kunstneren Marina Abramovic, som med sit værk, The Artist Is Present, inviterer publikum til at sidde overfor sig i tavshed. Med følelsesladet reaktioner i alle afarter hos de deltagende fra publikum, demonstrerer Abramovic, hvordan øjenkontakt med et andet menneske kan frembringe – ja, et andet menneske.

Også i videnskaben er der registreret, at der findes en dybereliggende kontaktform – blandt andet hos dyr. I starten af 1900-tallet blev en tysk hest berømt, fordi man troede, den forstod matematik. Ved at give hesten et regnestykke og derefter opremse svarmuligheder, ville hesten stampe, når det rigtige svar, blev nævnt. Senere opdagede man, at det var fordi, den var særlig dygtig til at aflæse kropssprog og ansigtsudtryk. Den kunne simpelthen fornemme spændtheden i forskernes krop og ansigt, når det rigtige svar blev nævnt.

Dette vidner i mine øjne om menneskets manglende forståelse for værdien i, at kunne aflæse og forstå, det sprog vi taler, når vi ikke siger noget.

På baggrund af disse tanker har jeg en vision om at lave en portrætserie, hvor aktuelle og interessante personligheder indvilliger i at tale med netop dette ‘sprog’.

Tanken er altså ikke et klassisk journalistisk eller still-fotografisk portræt, men et videoportræt, hvor den pågældende person kigger ind i dine øjne – gennem kameraets linse – uden at sige noget, men i stedet lader blik, mimik, tiks og åndedræt tale for sig selv.

Et sprog vi alle instinktivt forstår, men sjældent får lov og tid til at bruge.

Jeg håber, du vil give dig tid til at se Rasmus Brohave i øjnene. 

What do you think?

Written by Kiosk

Skriv et svar