Esben Svane om den forbudte kærlighed til Ihan Haydar: “Det føltes så uretfærdigt, virkelig uretfærdigt”

Esben Svane har konverteret til islam for at få lov til at være sammen med Ihan Haydar, men det har ikke været nemt at få den pige, han elsker.

Som udgangspunkt var det en umulig kærlighed, da Esben og Ihan mødtes i det musikalske Melodi Grand Prix-miljø for 10 år siden.

For det er sådan i den muslimske kultur, at hvis man ikke er gift, må man som kvinde ikke ses offentligt med kærester og andre mænd, og slet ikke danskere. Esben havde svært ved at acceptere, at hans kærlighed til Ihan var forbudt:

”Jeg kommer fra frisindede forældre, hvor man gerne måtte være sammen med dem man ville og have kærester. Og lige pludselig at føle, at kærligheden var forkert, det var for sindssygt at mærke på kroppen, at det her er forkert, det I har gang i. Hele mit system var bare i alarmberedskab. Det føltes så uretfærdigt, virkelig uretfærdigt.” 

I næsten 2 år levede Esben og Ihan i et forhold, hvor de var nødt til at skjule, alt de foretog sig, for Ihans forældre og finde på løgnhistorier, når de ringede:

 ”Hvor er hun, hvem er hun sammen med, hvad har hun fået at spise?”

Og det var tit, de skulle hive en kanin op af hatten, forklarer Esben:

”For de ringede til hende hvert 20. minut, og jeg lyver ikke. Bogstaveligt talt hvert 20. minut ringede de til hende,” siger Esben med store øjne.

Den hvideste mand i Mekka

Ihans forældre ville aldrig acceptere, at hun blev gift med en dansker, som ikke var muslim, og det vidste Esben godt. Han vidste godt, at hvis deres forhold nogensinde skulle have en fremtid, der var accepteret af Ihans forældre, så skulle han konvertere.

Selvom alle hans venner syntes, det var en vild beslutning, tager Esben det ikke så tungt. Han synes ikke selv, han gjorde noget ekstraordinært for Ihan. Han gjorde bare, hvad der skulle til, for at de kunne blive sammen og bare være almindelige kærester:

”For det fortjener vi at få lov til, fordi det bare var så fucked de første to år.”

Dog var Esben ved at fortryde sin konvertering, forklarer han, da hans muslimske mentor sagde til ham: Jamen Esben, så når hun engang går fra dig. Så kan du jo bare ikke komme og melde dig ud igen. Det er jo 5 bønner om dagen, det forpligter, fortæller Esben.

Esben kigger søgende ud på vejen, og fortsætter:

”jeg tænkte, det gider jeg simpelthen ikke. Der var noget i mig, der fik lyst til at løbe ud af døren og sige fuck it, men endte med at sige, jaja, det er fint”

Selvom Esben ikke er troende muslim, praktiserer han en smule. Mens Esben forklarer om sit konverteringsforløb, kommer der en muslimsk tjener hen og spørger, om det er os, der har bestilt vand, hvortil Esben svarer nøgternt:

”Nej, jeg faster, så det må jeg slet ikke.” Tjeneren kigger forvirret og forbavset tilbage på Esben, mens han smågrinende får gryntet: ”Argh, det er du ikke!”

”Jojo, den er god nok,” svarer Esben tilbage

Modstand

Efter at Esben har konverteret, blev der aftalt et møde med Ihans forældre, hvor Esben skulle møde dem for første gang. Esben forberedte sig til fingerspidserne og havde købt gaver til hele familien samt øvet sig på arabisk. Men så kom Ihans storebror hjem, Jonis, og sagde til forældrene, at Ihan ikke skulle giftes med en dansker, fordi de drak alkohol, knaldede udenom og generelt var dårlige mennesker. Esben prøvede at sende en forsoningsmail, hvor han forklarede, at han ikke er som de andre danske mænd og ville behandle Ihan godt. Men svaret han fik, var uforsonligt:

Uddrag fra Ihan Haydars selvbiografi, Pigen med trommestikkerne: Jonis skriver en mail til Esben

• Det er ikke kun mig, der er imod det, min far og mor er også imod det, mine søskende er også imod det. Jeg respekterer, at du er muslim og en god dreng og så videre, men vi er imod det, fordi du er dansker, og det kan vores kultur og ære ikke tillade sig, det forstår du nok ikke. Vi mister vores ære i familien, og mine forældre vil altid være ulykkelige. Jeg har ikke sagt, at du er en dårlig mand eller noget, nej, overhovedet ikke, det er kun, fordi du er dansker. 

Når Esben bliver konfronteret med Jonis’ mail, bliver han en smule arrig og løfter sig lidt op i den caféstol, han indtil videre har siddet rimelig nonchalant i. Han spænder kæben en smule og forklarer:

”Jeg følte virkelig, at det var racisme. Jeg tænkte bare ‘woow’. Jeg blev så forarget, fordi der altid er nogen, der gerne vil dele verden op på den måde, ik’. Det plejer så at være hvide mennesker, der gør det.

Efter han fik den mail, fortæller Esben, hvordan Ihan og han holdt sig på Esbens forældres gård, fordi han var bange for, at Jonis ville komme og tage Ihan fra ham, og i værste fald slå hende ihjel. Den frygt levede Esben og Ihan i et par uger, indtil Ihans mor skrev:

”Kom nu bare hjem, I får det, som I vil have det.”

Eufori

Esben var vildt bange for at møde Ihans far, fordi han følte, at han har overtrådt hans grænser. Esben forklarer, at da han og Ihan ankom til huset i Gelsted, var Ihans far ikke nogen steder at se, og alt virkede roligt, men lige pludselig kom Ihans far ud fra soveværelset og forskrækkede Esben:

”Jeg tænker bare, fuuuck, gad vide, om han er sur, og det susede i hele kroppen, sådan at ens hjerte kunne have stoppet der.

”Og så gør han sådan!”

Esben gestikulerer et kram med armene, mens Esben prøver at efterligne Ihans fars dialekt, der lyder syngende og gebrokkent på samme tid.

”Heeeej, Esben, siger Ihans far og kysser mig på begge kinder”

Under middagen erklærerede Ihans far, at Esben og Ihan skulle giftes. Esben indvilligede med det samme. Esben fik til sin store overraskelse også lov til at blive og sove. I Farahs (Ihans lillesøster) soveværelse gik det op for ham, hvad der var sket:

”Jeg var vildt lykkelig, fordi jeg tænkte ‘fuck mand!’, nu kunne vi endelig få hinanden, det var bare den vildeste følelse,” siger han med lys i øjnene.

2 dage efter blev de gift en oktoberdag i 2013 på foranledning af Ihans far.

Esben har lige udgivet et nummer, som hedder ’Det smukkeste jeg har hørt’, som omhandler hans kærlighed til Ihan. I en linje står der:

”Og du siger, at jeg var den, der satte dig fri.”

”Den linje kan stadig give mig kuldegysninger,” siger Esben om Ihans ord til ham og skal trække vejret en ekstra gang for at holde sig i skindet.