Josefine Høgsberg
Jeg er ikke typen, der passer en surdej, strikker en uldsweater til kæresten eller kan spille alle Adeles sange på klaver med en hånd og lukkede øjne. Selvom jeg godt gad at være ’That Girl’, så var jeg på den under pandemien. Jeg skulle finde ud af, hvilken kvinde jeg så ville være, når jeg ikke kunne presse mig ned i, hvad jeg betragter som den ‘perfekte piges’ boks og lave de ting, hun ville kaste sig over.‘
Lyt til artiklen: Panik under pandemi gjorde mig til et “investeringsgeni”
Aldrig før havde jeg haft så meget fritid. Jeg blev hjemsendt fra The Voice, hvor jeg arbejdede, alt var nedlukket, og efter jeg havde set alle sæsoner af Desperate Housewives, så skulle jeg finde på noget nyt og lidt mere udfordrende, jeg kunne fordybe mig i for ikke at blive helt bims. Da jeg var allermest fortvivlet over, hvilken type kvinde jeg så skulle være, gjorde bankerne mig en kæmpe tjeneste.
De udsendte en varsling om, at de ville sænke grænsen for, hvornår man som privatkunde skulle betale negative renter fra 250.000 kroner til 100.000 kroner.
Som så mange andre tænkte jeg: ‘I satans kapitalister – mig får I ikke’… For at vinde over kapitalisterne måtte jeg selv tænke kapitalistisk, så jeg begyndte at undersøge, hvordan jeg kunne sprede mine midler ud på forskellige poster for at undgå at lade bankerne få del i min formue og forhåbentligt få et positivt afkast.
Jeg måtte i gang med at investere, for en ting var sikkert, lod jeg dem stå på min konto uberørt med en minusrente, så ville min kapital blive mindre pga. stigende inflation og de negative renter.
Jeg kastede mig ud i det og lærte at svømme
I mange år har jeg haft lysten til at investere, men det virkede uoverskueligt, for jeg vidste ikke, hvor jeg skulle starte henne, og jeg havde ikke mange midler at gøre godt med i mine teenageår. Når man så oven i hatten hører, at det ledende amerikanske aktieindeks (S&P 500: de 500 største amerikanske aktier), historisk set har givet et årligt afkast på 10,5 procent siden 1957, så gør det ikke interessen mindre (Investopedia).
Jeg har hele tiden haft blod på tanden for at kaste mig ud i det, da jeg gennem tiden er blevet eksponeret for alle de her succeshistorier, hvor folk tjente kassen på aktier.
Jeg er dog blevet en hel del klogere siden. Folk praler kun med deres successer og ikke fiaskoer, for man bliver ikke rig over night uden at løbe en stor risiko. Man behøver heller være rig for at komme i gang eller vide alt om markedsmekanismerne. Jeg startede selv ud under coronanedlukningen med at investere 12.000 kroner i to Maersk-aktier.
Få måneder efter solgte jeg de to aktier for omkring 18.000 kroner og kunne realisere en gevinst på omkring 6.000 kroner før skat, som jeg så kunne reinvestere. Historisk set kunne jeg spotte på statistikken, at kursen var meget lav for en Maersk-aktie på det her tidspunkt, og så tænkte jeg, at verdens største skibsrederi nok ville stige senere hen, når de lige havde fundet fodfæstet igen i kølvandet på krisen.
Betragt det at investere som et parforhold
Jeg tilmeldte mig nyhedsbrevet hos Female Invest – et abonnement-fælleskab for kvinder, der gerne vil holdes i hånden og lære om privatøkonomi og investeringer.
Investeringer er som et parforhold, der skal elskes i tykt og tyndt og kræver ens opmærksomhed, hvis man vil hente gevinster hjem.
En af dagene tikkede en e-mail ind, og den sammenlignede kort investeringer med dét at være i et parforhold. I mine øjne, en god måde at betragte det på.
Investeringer er som et parforhold, der skal elskes i tykt og tyndt og kræver ens opmærksomhed, hvis man vil hente gevinster hjem.
Det tager tid at blive god til at investere. Kurserne går op og ned – præcist som man i et parforhold gennemgår gode og dårlige perioder. Det er her, man skal have is i maven og ikke bare give op, medmindre virksomheden giver indikationer på en konkurs selvfølgelig.
Når du giver dig hen til et andet menneske, lægger du dit hjerte i deres hænder og giver dem mulighed for at såre dig velvidende om, at du kan miste forholdet og blive knust. Det er vigtigt for mig at understrege, at når man kaster sig ud i at blive investor, sætter penge i aktier, kunst, vin, værdipapirer, investeringsfonde, NFT’er eller kryptovaluta etc., skal man være opmærksom på, at der er en risiko forbundet med at fjerne dem fra banken og flytte dem ud i verdensmarkedet. Du risikerer at miste alle dine penge. Det er ikke anderledes i et parforhold, hvor du tager chancen og åbner dit hjerte for at vinde kærligheden, men det kan også gå den anden vej – for intet er sikkert – men husk på, hvo intet vover, intet vinder.
De 10 investeringsbud
Lad os komme i gang med det, vi er her for. Jeg har allieret mig med Jakob Garff, der er privatinvestor og management konsulent hos Implement Consulting Group. Han er pt. aktuel i DR-podcasten ‘Kapitalisterne’, der vender ugens bedste investeringer. Vi har i fællesskab udarbejdet ti investeringsbud og samlet nogle af vores erfaringer, der kan klæde dig godt på, inden du kaster dig ud i aktiemarkedet.
Nr. 1: Valg af investeringsplatform
Det er blevet så nemt at investere i dag grundet den store mængde af udbydere.
Før du kan investere aktier, skal du oprette en konto på en investeringsplatform eller kontakte din bank og bede dem oprette et aktiedepot, hvis du foretrækker at investere gennem din bank. Her er et par af de mest populære:
● Nordnet
● Degiro
● Etoro
Nordnet er bestemt ikke den platform med det laveste kurtagebeløb, men jeg bruger selv platformen til mine investeringer grundet app’ens brugervenlighed og deres store aktieudbud. Uanset hvilken platform du vælger, så vil jeg personligt selv anbefale dig at oprette en aktiesparekonto, da der er nogle skattefordele ved den løsning. Beskatningen af afkastet på aktiesparekontoen er kun på 17 procent, og du kan investere op til 103.500 kroner. Hvorimod hvis du opretter et almindeligt aktiedepot, bliver du beskattet 27 procent for de første 57.200 kroner i afkast og 42 procent for alt den afkast, der ligger over (SKAT).
Nr. 2: Du behøver ikke være millionær for at investere
“Man kan sagtens gå i gang med at investere, selvom man kun har 5.000 kroner til rådighed. Det er en skrøne, at man skal være rig for at blive rig. Hvis man kun har 1.000 kroner, så er det måske lige i underkanten, da man skal betale et gebyr til banken for at handle, men fra 5.000 og opefter er helt fint til at komme i gang.”, anbefaler Jakob Garff.
Kurtagen er gebyret, som en investor betaler, når vedkommende handler med aktier. Kurtagen betales både ved køb og salg af værdipapirerne.
Lad os sige, at kurtagen er på 29 kroner, og hvis du så blot investerer 1000 kroner, så er du altså allerede nogle procenter bagud med din investering.
Nr. 3: Det er ikke raketvidenskab
Alle kan være med, når det kommer til at investere. Hvis man kigger på menneskerne, der investerer, så er det alle mulige typer, der repræsenterer forskellige aldersgrupper, professioner, køn etc.. Det er ikke kun professionelle.
Nr. 4: Hvilke penge vil jeg investere, hvor mange, og hvad er tidshorisonten
Som investor er det en god ide at tænke over ens risikoprofil og tidshorisonten for, hvornår man skal bruge pengene.
“Man skal spørge sig selv, hvad vil jeg bruge de her penge til. Er det min børneopsparing, jeg investerer, er det 500 kroner, jeg har lagt til side hver måned, er det penge jeg skal bruge, når jeg går på pension eller til en rejse med vennerne? Det er super relevant at tænke over inden, for det er ret afgørende, om du skal bruge pengene i morgen eller ej, for bare i år er aktiemarkedet faldet med 22 procent, og så vil det være ærgerligt, hvis du skulle have brugt pengene her til sommer på Musik I Lejet.”, fortæller Jakob Garff i interviewet.
Hvis du vil investere din pension, så har du en anden tidshorisont, hvor det såmænd ikke gør noget på den lange bane, hvis din investering det ene år falder med 20 procent. Hvorimod hvis du skal bruge investeringen til udbetaling af en lejlighed næste år, så kan du risikere, at kursværdien på dine enkeltaktier er faldet med 40 procent til den tid, og du så er nødsaget til at sælge og realisere et tab, da pengene skal bruges nu og her.
Ifølge Jakob Garff er det altså afgørende, at man er bevidst om, at det kan være risikabelt at investere i aktier kortsigtet, men at det langsigtet historisk set har været rigtig fornuftigt at investere i eksempelvis aktier eller obligationer.
Nr. 5: Hvad skal jeg investere i?
Når man skal i gang med at investere, kan man vælge mellem investeringsfonde eller enkeltaktier. Det kan være uoverskueligt at gennemskue, hvad man skal investere i, hvis man er en grønskolling. Her kan man altså vælge en investeringsfond og bruge en mellemand.
“I en investeringsfond sidder en medarbejder i eksempelvis din bank og forvalter dine penge. Du fortæller fx Nordea, at du ønsker at investere 5.000 kroner og hører dem, hvad de vil investere i. De har forskellige aktieporteføljer, de kan vælge mellem, hvor der både kan være danske og udenlandske aktier i og står så for investeringen. Alternativet er at investere i enkeltaktier som eksempelvis Ørsted, BMW eller Apple. Det vil jeg kun anbefale de personer, der ved en lille smule om aktiemarkedet.”
En investeringsfond er en pulje af flere investorers penge, og man ejer en del af den pulje med de penge, man har investeret. I Danmark alene er der over 800 forskellige fonde.
Man skal lige huske på, at intet er gratis, og vælger man en fond, så betaler man omkostninger hvert år, der går til at drive investeringsfonden.
“Naturen bag investeringsforeninger er, at de er bredt diversificeret, og hvis du investerer gennem dem, spredes dine penge ud på eksempelvis 50 forskellige aktier og stiger eller falder måske 5-7 procent om året i værdi. At investere i disse fonde er altså mindre risikabelt end enkeltaktier, men til gengæld bliver du heller ikke millionær over natten. Hvis du køber enkeltaktier, og eksempelvis køber Tesla på det rigtige tidspunkt, kan du være heldig, at din investering stiger med 300 procent årligt, hvilket ikke ville ske, når du investerer i en fond”.
Jeg gør det lige håndgribeligt og tager udgangspunkt i, at du investerer 5.000 kroner gennem en investeringsfond. Hvis du så det første år får et afkast på 5 procent, så tjener du altså 250 kroner.
Hvorimod hvis du smider den samme sum penge efter Tesla, og den stiger 300 procent, så bliver dine 5.000 kroner pludseligt 15.000 værd.
Da jeg begyndte at investere, valgte jeg selv at investere i C25-virksomheder dvs. Maersk, Danske Bank, Carlsberg etc., der i høj grad er mere sikre investeringer, for det er ikke forventeligt, at Danmarks største bryggeri går konkurs. Det gik jo meget godt med min Maersk-investering udover, at jeg solgte den alt for tidligt…
Jeg holdt mig helt væk fra startups, der er notorisk kendt for at have en høj dødelighed og være usikre investeringer. Bare i følge Danmarks Statistik eksisterer omkring halvdelen af de danske startups ikke længere efter, der er gået fem år, og det er værd lige at have med i sine overvejelser (DST). For mig var det en god måde at komme i gang, og da jeg alligevel ikke skulle bruge pengene i morgen, så kunne jeg følge udviklingen i mine mindre risikofyldte investeringer, lære at forstå markedsmekanismerne, og hvordan forskellige lokale, nationale og internationale kriser påvirkede, de virksomheder jeg havde investeret i. Man finder hurtigt ud af, hvordan det hele hænger sammen på kryds og tværs.
Nr. 6: Hvad er mit moralske kompas
Det er en god ide at beslutte sig for sin investeringsprofil og stille sig selv spørgsmålet: ‘Hvad er mit moralske kompas?’.
Man skelner mellem to typer af investeringer: Environmental, Social & Governance (ESG) (grøn omstilling, ingen korruption, bæredygtigt) og Sinful Investments (anti ESG: olie, tobak, våben). Sinful investments giver historisk set et bedre afkast. Hvis vi kigger på krigen i Ukraine, så er våbenaktier eksempelvis steget utroligt meget, men sideløbende hersker der så en stor diskussion om: støtter du så våbenindustrien og krig, eller bidrager den investering til forsvar og militær med formålet at blive fredsbevarende. Det er forskellige narrativer, der lægges ned over.
“Mange investorer vil eksempelvis ikke investere i Scandinavian Tobacco Group, fordi det er uetisk eller i et brasiliansk olieselskab, da det er korrupt. Så er der andre, der siger, at jeg skal bare have flest penge hurtigst muligt, og hvis man så går på kompromis med sin integritet og køber aktier i mine eller olieselskaber, så er der flere penge at hente, men så kan man så diskutere, om det er etisk korrekt.”
Det er en god ide at gøre op med dig selv, om du vil investere i den grønne omstilling, i teknologi, i pharma, i olie, i våben etc.. Den overvejelse gør det også nemmere for dig, hvis du vælger en investeringsforening. Her kan du indkredse dig i forhold til din egen etik og interesseområder.
Nr. 7: Læg ikke alle æg i den samme kurv
Du har sikkert fået rådet før fra en ven i forbindelse med dating, og det er ikke anderledes, når det kommer til investeringer: ‘læg ikke alle æg i den samme kurv’, for så kan du tabe stort. Det er klart, at hvis du blot har 5.000 kroner at investere, så kan du ikke diversificere ud på en masse forskellige aktier, hvis du ikke vil ædes op af kurtagen. Investerer du en højere sum, bør du sprede dine investeringer ud på forskellige aktier, sektorer og/eller lande. Hvis du spreder din risiko ud, så risikerer du ikke at miste alle dine penge, hvis et selskab skulle gå konkurs.
Nr. 8: Nu har du investeret: Hav is i maven og hold dig til din strategi
“Der er rigtigt mange, der går i panik, når de har investeret og oplever, at deres investering er faldet med 30 procent, og så skynder de at sælge ud. Tre dage efter stiger markedet 15 procent, og så misser de den kursgevinst. Man skal huske på, at når aktierne er faldet betyder det ikke noget, for det er et urealiseret tab, så man har ikke tabt pengene, før at man sælger dem, så der ingen grund til at få ondt i maven. Vær blot tro mod din strategi og lad være med at ligge søvnløs om natten, hvis ikke du skal bruge pengene lige her og nu alligevel”.
Nr. 9: Hvad er min smertegrænse
Du skal tænke over dit ‘stop loss’. Det er din smertegrænse for, hvor meget en aktie må falde, før at du sælger ud. Du kan sætte en grænse på din valgte investeringsplatform, hvor den automatisk sælger dine aktier, hvis kursen rammer din smertegrænse. Det kan være, at du har købt Novo Nordisk til kurs 100 kroner. Aktien falder så til kurs 80 svarende til 20 procent, og så skal den automatisk sælge.
Nr. 10: Se investering som din nye hobby og hold dig underrettet
Det tager et halvt liv at lære at læse et regnskab.
Jakob Garff anbefaler derfor, at du gør det til en del af din daglige rutine at lytte til nogle af de mange podcasts, der er derude. Det kan være ‘Millionærklubben’ (en letspiselig investeringspodcast, der vender alt fra de røde tal på aktiemarkedet til investeringstrends og besvarer lytterspørgsmål) eller ‘Børsens Morgenbriefing’. Der er mange internationale tilbud fra CNBC og Financial Times, der kan orientere en om, hvad der foregår, og er der begreber, du møder første gang, så er Investopedia din go-to, som basically er Wikipedia for investorer.
Vi runder af med et par DON’T’S:
● Investeringer med hjertet: Man plejer at sige: undgå at investere i luftfartsselskaber og fodboldklubber, da det er investeringer med hjertet.
Der har historisk set aldrig været penge i de brancher.
● The trend is your friend: Når tingene går op ad, så er det et godt tegn på, at man skal hoppe med på trenden. I 2020 snakkede alle om grønne aktier, og det gik mega godt for dem, der hoppede med på bølgen. Her i starten af året i 2022, sagde folk så, at man skal holde sig væk fra teknologiaktier, og efterfølgende faldt de mega meget. Det er så en negativ trend, man skal holde sig fra – så hold øjne og ører åbne.
● Don’t catch a falling knife: Når en aktie er faldet 80 procent, kan den sagtens også falde med 90 procent. Det er et tegn om, at det går dårligt i selskabet, og så skal man ikke nødvendigvis gå ind og købe aktier der, fordi den nu er “billig”.
● Hovmod står i forfald: Bare fordi du første gang ramte et usikkert selskab, hvor din investering steg med 200 procent, så er det altså ikke sikkert, at du kan gøre det igen i andet hug. Worst case er, at hvis du er hovmodig, så taber du alle dine penge.
I 2020 købte jeg selv Tesla-aktier og tjente kassen, da jeg solgte ud. Det gjorde mig hovmodig, for jeg havde følelsen af, at jeg havde totalt styr på det, så her i 2022 har jeg foretaget en mere risikofyldt investering i et lille amerikansk startup. Nu er min investering så faldet med 80 procent. Så der er ingen garanti for, at du har regnet den ud. Husk nu kun at investere penge, du kan tåle at tabe.
● Hold dig til aktier og investeringsfonde som nybegynder: Der er tusinder af investeringsmuligheder, der er super komplekse, risikable og farlige, hvor du kan tjene en formue (obtioner, futures, valuta, CFD’er etc.), men hold dig til aktier til at starte med.
Nu er der ikke andet end at springe ud i det. Både Jakob og jeg håber, at du nu føler dig godt rustet til at prøve kræfter af med aktiemarkedet.
Hvem ved, måske du ender med at kunne få råd til at købe den Macbook, taske eller bil, du altid har drømt dig om.
HELD OG LYKKE.
Josefine Høgsberg over and out.
