Giv mig Danmark tilbage

Det er på tide, at vi betragter diskussionen om integration og indvandring med nye og rene briller. Vi har snart i to årtier været styret af følelser samt skæve og snævre opfattelser, der har resulteret i, at vi har tilsidesat al fakta og fornuft. Det har nemlig aldrig gået bedre med integrationen i Danmark, men det er ikke billedet, som mange medier, meningsdannere og politikere maler.

Et af de vigtigste emner, som borgeren reflekterer over i stemmeboksen, når der skal sættes et kryds ved et folketingsvalg, er integration og indvandring i Danmark. Det er et område, der berøres på daglig basis af medier, meningsdannere og ikke mindst af politikerne. Denne betændte debat er blevet en naturlig del af vores hverdag, og man føler nærmest, at der er noget galt med mediedækningen, hvis vores nyhedsfeed ikke indeholder en historie eller to om indvandring og integration, som kan få internet-boomerne op i det røde felt.

Spørger man gennemsnitsdanskeren, er den almene opfattelse, at det går den forkerte vej med integrationen. Sådan lyder piben også, når man ser kommentarfelter og diskussioner på sociale medier, og ligeledes gælder det, når jeg diskuterer integrations- og indvandringspolitik med mine danske kammerater. Jeg kan konstatere, at det postfaktuelle samfund, hvor følelser og falske nyheder sættes højere end tal og fakta, lever i bedste velgående.

Det er helt tydeligt, at der ikke kun eksisterer parallelsamfund i Danmark, men at der også er parallelvirkelighed.

Faktum er nemlig, at et flertal af vælgerne i samtlige partier tror, det går værre med at integrere indvandrere, end de faktiske tal viser. Det dokumenterer en ny undersøgelse fra Danmarks Videnscenter for Integration og Mandag Morgen.

Fordommene blomstrer

Undersøgelsen viser, at der hersker store fejlopfattelser af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i deres integration i det danske samfund til trods for, at vi er den nation i EU, som føler sig mest velinformeret om indvandring og integration¹. Det er skræmmende, at tre ud af fire danskere har fordomme, der højst sandsynligt er baseret på fremmedfjendske kampagner, politiske dagsordner og unuancerede historier fra massemedierne.

Særligt blomstrer fordommene virkelig ved spørgsmål om beskæftigelse og kriminalitet – selvfølgelig i en negativ forstand. Danskerne har en kæmpe fejlopfattelse i andelen af dømte unge mandlige efterkommere, da gennemsnitsdanskeren tror, at andelen af dømte unge mandlige efterkommere er steget til et niveau, der er fem gange højere, end den er. Faktisk er virkeligheden en helt anden, fordi der er sket et betydeligt fald i kriminalitet begået af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at den gennemsnitlige dansker tror, at Danmark består af mange flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere end det reelle niveau, som kun ligger på ni procent.

Parallelsamfund og parallelvirkelighed

Tallene vidner om, at vi har en fuldstændig skæv opfattelse af integration og indvandring, hvilket vi som samfund skal gøre op med. Det er helt tydeligt, at der ikke kun eksisterer parallelsamfund i Danmark, men at der også er parallelvirkelighed. Hvorfor er det, at vi ikke i samme grad hører om ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der forlader kontanthjælpssystemet og stormer ind på arbejdsmarkedet? Hvorfor hører vi ikke om de unge mennesker med ikke-vestlig baggrund, der overhaler de danske unge på uddannelse? Hvorfor er det federe at polarisere samfundet blandt politikere og medier frem for at samle folket, når vi i sidste ende alle sammen har brug for hinanden?

Det er problematisk, da fejlopfattelserne af integration og indvandring skaber større splittelse og diskrimination. Vi er derfor nødt til at tale om elefanten i rummet: Der er en gensidig frygt i Danmark. På den ene side har du nydanskerne, som oplever at blive afvist ved natklubber, som får færre svar på jobansøgninger, og som skal lære at acceptere en grov retorik fra politikere, medier og meningsdannere. Derudover er der mange danskere, som er bange for, at det traditionelle værdisæt bliver erstattet, fordi nye kulturer og identiteter giver uvante perspektiver på danskhedsdebatten. Det giver anledning til bevægelser og partier, som praktiserer en xenofobisk og stram integrationspolitik, hvor politikerne særligt appellerer til danskerne igennem frygt og afmagt. Før i tiden var Dansk Folkeparti klassens outsider, men nu er partiets værdipolitik blevet en skabelon for, hvordan man henvender sig til de danskere med enorm nationalfølelse.

“Jeg mindes tilbage til dengang i Danmark, hvor tolerancen og åbenheden var langt større. Det var en tid, hvor hammeren faldt, hvis diskursen blev for nedladende og hård.”

Medierne har et ansvar

I den forbindelse har medierne været ekstra gode til at give taletid til aktører, som ønsker en stram integrationspolitik, hvilket Pia Kjærsgaard, Inger Støjberg og Pernille Vermund er glimrende eksempler på. Særligt er sidstnævnte politiker blevet mediernes darling, hvor hendes holdninger tydeligvis gør indtryk på mange danskere. Det er dog ikke hver gang, at Pernille Vermunds standpunkter er underbygget af fakta, men alligevel formår hun at henvende sig til mange danskere med stor effekt, fordi medierne kontinuerligt eksponerer hendes holdninger uden at faktatjekke eller stille kritiske spørgsmål. Jo mere fremmedfjendske og nærmest racistiske diskurser fremmes af medierne, desto større chancer er der for, at almindelige borgere æder det råt uden at stille spørgsmålstegn ved holdningerne. På den måde har medierne – ligesom politikerne – et medansvar af den skæve opfattelse, som danskerne har af integration og indvandring.

Den forkerte opfattelse bliver normaliteten

Jeg håber, at den seneste undersøgelse giver stof til eftertanke til os alle sammen, da vi er nødt til at forholde os til virkeligheden frem for fordommene. Vi kan ikke blive ved med at lade den forkerte opfattelse af integration og indvandring være normaliteten i samfundet, fordi det vil resultere i, at vi bliver mere tilbøjelige til at acceptere ekstremistiske holdninger, og derefter øges polariseringen i samfundet. Der er ingen undskyldninger for at reducere fordomme og stereotyper med alle de muligheder og adgange, vi har til viden, information og social interaktion i dagens Danmark. Er man i værste tilfælde bange for, at tallene ikke er helt sande og har en politisk dagsorden, så er mit råd: Gå uden for din egen dør og mød virkeligheden. Du vil blive positivt overrasket.

Vi har derfor som almindelige borgere et ansvar for at opleve virkeligheden med egne øjne, fordi det sete afhænger af øjnene, der ser.

Jeg mindes tilbage til dengang i Danmark, hvor tolerancen og åbenheden var langt større. Det var en tid, hvor hammeren faldt, hvis diskursen blev for nedladende og hård. Det var en tid, hvor medmenneskelighed og forskellighed gik hånd i hånd og vandt over fordomme og frygt.
Dét får mig afslutningsvis til at tænke på et citat fra den legendariske Natasja i sangen
’’Gi’ mig Danmark tilbage’’:

’’Tro mig, i Danmark der har vi det fint

Så ufatteligt godt, at det er vores pligt

At gøre noget godt, der hvor det’ skidt

Verden er vor fremtid, men vi fatter det ikk’

Vi har for travlt med at forpurre vores egen butik’’.

Se rapperen Natasja optræde med sangen her:

Lyt også til Kiosks podcast Fremtidens Folketing med Mads Mose Vikkelsø , som i denne uges afsnit også berører emnet integration og danskernes opfattelse af, hvordan det går. Lyt her.