Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Jrah Jijan: Anerkendelse af medfaderskab? Det kan kun gå for langsomt!

I sidste weekend stillede Søren Kristensen Juliussen sammen med sin mand, Søren Kristensen, et borgerforslag, som har mødt kæmpe opbakning fra danskerne.

Forslaget om at anerkende medfaderskaber i regnbuefamilier tog fart, og allerede efter to dage var der 50.000 underskrifter, hvilket er kravet for, at et forslag bliver behandlet i Folketinget. Underskrifterne bliver ved med at tikke ind, og i skrivende stund er der 83.395 danskere, som har støttet forslaget.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at forslaget er et udtryk for, at der stadig mangler ligestilling mellem kønnene i Danmark. Helt konkret er det lettere at være to kvinder i en regnbuefamilie frem for at være to mænd, da to kvinder i et parforhold kan vælge at få et barn sammen, hvor den ene registreres som mor, mens den anden kvinde har præcis de samme juridiske rettigheder ved at opskrive sig som medmor.

Der ligger særligt et politisk ansvar, når man ser på den ulighed, der eksisterer blandt regnbuefamilier.

Ser man på et andet eksempel i regnbuefamilier, hvor parterne er mænd, så er det kun ene mand, der kan registreres som forælder til barnet. Det kræver ikke ekspertise i jura eller ligestilling for den sags skyld at komme frem til, at det er uretfærdigt og bemærkelsesværdigt, at vi i det herrens år anno 2022 stadig ikke kan anerkende andre forældretyper end den klassiske far, mor og børn igennem en mangfoldig og bred lovgivning, der også implicit indikerer, at de klassiske kønsroller er forældede.

Der ligger særligt et politisk ansvar, når man ser på den ulighed, der eksisterer blandt regnbuefamilier. Det er nemlig besynderligt, at der ikke har været flere ligestillingsordførere, som har argumenteret og kæmpet for medfaderskab i så høj grad, at det er blevet et omdiskuteret emne i Folketinget. Det burde ikke være en overraskelse for nogen, at livet er uforudsigeligt, for en biologisk far eller mor nogle gange kan miste livet eller ikke være til stede under barnets opvækst, hvilket medfører flere opgaver for den anden forælder. Det skaber nogle barrierer i forhold til sundhedsvæsenet, køb af medicin og registrering til dagtilbud, fordi man ikke anerkender medfaderskab i regnbuefamilier.

Her skal man som minimum tilbyde medfaren de samme rettigheder og pligter, der er helt centrale for barnets opvækst. Forældremyndighed, børnepenge og pligt til at forsørge barnet burde være universelle principper for alle i regnbuefamilier, og det kan ikke gå for langsomt med at indføre det.

Opfattelsen af, hvad en familie er, ændrer sig

Jeg er ikke engang overrasket over, at tilslutningen til forslaget har været helt fantastisk, fordi det vidner om, at danskerne er bevidste om, at samfundet ændrer sig, og dermed ændrer opfattelserne af, hvad en familie er. Derudover viser det, at danskerne har en bred konsensus om, hvordan et borgerforslag skal bruges, fordi følgende borgerforslag indkapsler mennesker, som har brug for at blive hørt og lukket ind i fællesskabet på samme måde som de traditionelle kernefamilier – både opfattelses- og lovgivningsmæssigt.

Det er en sjældenhed, at man har et borgerforslag, som potentielt kan blive til lovgivning, hvor alle er enige i grundtanken. Det er retfærdighed og ligestilling, som går hånd i hånd. Således er det også helt forståeligt, at man fra det politiske landskab har været hurtig til at vise sympati og støtte til forslaget igennem en stor og aktiv eksponering hos medierne. Det er nærmest også helt på sin plads at indføre forslaget uden de største diskussioner, når selv Dansk Folkeparti og Enhedslisten er enige om kernen af forslaget. Desuden bakker Venstre og Radikale Venstre også op, hvilket bare understreger, at det her er win-win, uanset hvilken blokfarve du har.

Flere børn i fremtiden?

Man kan ikke udelukke, at der i fremtiden kommer flere familier med to fædre og børn, og ergo er det bedst at løse udfordringerne og den manglende ulighed nu, før problematikken bliver en abstrakt størrelse i fremtiden. Borgerforslaget skal først sættes som et beslutningsforslag, som skal behandles to gange i Folketinget, og her håber jeg, at uenighederne pakkes væk til fordel for en god og bred løsning, som gør tilværelsen lettere for alle regnbuefamilier. Anerkendelse af medfaderskab og en større ligestilling er noget, som samfundet skylder fædrene og ikke mindst børnene. Og lur mig ikke lige, om flere borgere vil have flere børn, hvis rettighederne og principperne også gavner dem.

Danmark, herunder vores politikere, kan være foregangsfigurer for at normalisere og anerkende, at familier kan bestå af andet end bare far, mor og børn. I familier findes der ikke et positivt eller negativt fortegn. Dét skal også afspejle sig i politikken på området.  

Kunne du lide indlægget?

Indlæg af Jrah Jijan

Jeg hedder Jrah Jijan, og jeg er 24 år. I sommer færdiggjorte jeg en bachelor i dansk på SDU, hvor jeg efterfølgende har påtaget mig forskellige opgaver inden for mediebranchen – senest som politisk reporter i min hjemby, Fredericia. For seks år siden fik jeg en åbenbaring og indså, at jeg er god til at jonglere med det danske sprog ved at skabe ukonventionelle vendinger og sammenligninger, som man normalt ikke hører til hverdag. Det hører nok til historien, at jeg har arabiske – helt præcist irakiske – rødder, som inspirerer mig til at udfordre sprogene og skubbe grænserne. Når jeg tilgår et emne eller en problemstilling, så handler det for mig at få de nuancer belyst, som til tider glemmes i debatten. Nogle vil kalde det at være en stemme for de stemmeløse, og dét slogan forsøger jeg at tage på mig igennem en hudløs ærlig, levende og saglig formidling. Derudover kan det være vanskeligt at holde balancen, når man skal fastholde en stabil synergi mellem den arabiske opvækst samt den danske levestil, og her håber jeg, at jeg kan kaste lys over nogle tematikker, som enten ignoreres eller glemmes i den offentlige debat.

Skriv et svar