Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in , ,

Uddannelsesvalg: Vælg DIN retning og ikke samfundets

D. 15. marts kl. 12.00 er fristen for kvote 2-ansøgninger til landets videregående uddannelser. Udvalget af uddannelser er stort, og valget er svært. Jrah Jijan guider dig til, hvordan du kan tage et valg med ro i sindet.

Uddannelses- og karrierevalg er nok det sværeste dilemma, som man kan stå over for, når man er ung, forvirret og usikker på, hvilken retning man skal gå. Der er uendelige muligheder, og man har det unikke privilegium i vores land, at man selv kan danne ruten for ens uddannelses- og karriereliv. Faktisk er vores uddannelsessystem virkelig demokratisk, fordi man ofte selv kan styre tempoet, tiden på læsningen og ikke mindst hvilke kurser eller fag man kan til- og fravælge, såfremt de ikke er obligatoriske. Selvom det hele lyder som en dans på roser, er processen frem til en færdiggørelse af uddannelse ikke så simpel. Som studerende møder man både sociale og faglige forhindringer, og derudover skal man konstant forholde sig til et præstations- og forventningspres, idet tilværelsen anno 2022 er så hæsblæsende og dynamisk. Jeg vil derfor anbefale fremtidige studerende at tage et studievalg, der er uafhængigt af familiens, vennernes og særligt samfundets forventninger. Med fire forskellige råd, som jeg selv aktivt har benyttet, vil jeg inspirere fremtidige studerende og give dem et indtryk af, at de ikke er alene med usikkerheden.

Man oplever allerede efter afslutningen af folkeskoletiden, at man skal have sat sig en retning. Her findes der ungdomsgrupper, som i realiteten ikke har motivationen eller lysten til at tage en gymnasial uddannelse, men stadig gør det for at følge med strømmen.

Det er dog uden tvivl lettere skrevet end gjort, fordi usikkerheden af et valg er stor blandt unge. Man oplever allerede efter afslutningen af folkeskoletiden, at man skal have sat sig en retning. Der findes ungdomsgrupper, som i realiteten ikke har motivationen eller lysten til at tage en gymnasial uddannelse, men stadig gør det for at følge med strømmen. Denne virkelighed fortsætter desværre også på universiteterne, hvor vi i de senere år har set en tendens til, at unge vælger et studie, som de efterfølgende dropper ud af. En rapport viser, at hver tredje studerende (34 %) er faldet fra deres uddannelse seks år efter påbegyndelse af uddannelsen, og her er det centralt at fremhæve, at størstedelen af dem, der dropper ud, er tilbage på en videregående uddannelse, inden der er gået seks år. Det er helt klart et udtryk for, at vi tager nogle forhastede beslutninger uden at give plads til refleksion, selvudfoldelse og omtanke. Det er en konkurrencekultur, som jeg i et tidligere indlæg har kritiseret for at være farlig for Danmarks fremtid, og derfor lyder mit første og vigtigste råd til fremtidige studerende:

Jeg håber, at disse råd kan hjælpe kommende studerende – og ikke mindst karrieremennesker – selvom uddannelse og job, som forhåbentligt skal give os en lykkelig tilværelse, ikke har en endegyldig facitliste.

What do you think?

Written by Jrah Jijan

Jeg hedder Jrah Jijan, og jeg er 24 år. I sommer færdiggjorte jeg en bachelor i dansk på SDU, hvor jeg efterfølgende har påtaget mig forskellige opgaver inden for mediebranchen – senest som politisk reporter i min hjemby, Fredericia. For seks år siden fik jeg en åbenbaring og indså, at jeg er god til at jonglere med det danske sprog ved at skabe ukonventionelle vendinger og sammenligninger, som man normalt ikke hører til hverdag. Det hører nok til historien, at jeg har arabiske – helt præcist irakiske – rødder, som inspirerer mig til at udfordre sprogene og skubbe grænserne. Når jeg tilgår et emne eller en problemstilling, så handler det for mig at få de nuancer belyst, som til tider glemmes i debatten. Nogle vil kalde det at være en stemme for de stemmeløse, og dét slogan forsøger jeg at tage på mig igennem en hudløs ærlig, levende og saglig formidling. Derudover kan det være vanskeligt at holde balancen, når man skal fastholde en stabil synergi mellem den arabiske opvækst samt den danske levestil, og her håber jeg, at jeg kan kaste lys over nogle tematikker, som enten ignoreres eller glemmes i den offentlige debat.

Skriv et svar