Jrah Jijan
Det er en kendsgerning, at omfanget af mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme bliver ved med at brede sig i vores samfund. Tallene går i den forkerte retning, et større fokus mangler fra de politiske stemmer, og konsekvenserne fra en pandemi har virkelig sat sig og vist sig fra sin grimmeste side. Dét burde derfor være en høj prioritet hos partierne i Folketinget at reagere på den farlige udvikling og implementere den aftalte handlingsplan, som de tidligere på året gav hånden på. Derfor undrer det mig, at regeringen endnu ikke har igangsat den aftalte strategi, når en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen understreger behovet for en national handlingsplan til den mentale sundhed.
For to uger siden offentliggjorde Sundhedsstyrelsen det årlige øjebliksbillede af danskernes sundhed igennem Den Nationale Sundhedsprofil 2021, som bruges til at kvalificere og målrette arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling i kommunerne og regionerne. Her fremgår en klar optimisme i forhold til vores alkoholforbrug og rygning, hvor særligt det sidstnævnte område har oplevet et fald. Dermed har myndighedernes utallige initiativer givet pote, da færre unge ryger i dag sammenlignet med sundhedsprofilerne fra de seneste tre år. Forklaringen bag de unges rygevaner skal findes i handlingsplanen fra 2020, hvor blandt andet prisstigninger, neutrale cigaretpakker og røgfri skoletid på landets ungdomsuddannelser blev vedtaget. Nu er det tid til, at en handlingsplan for den mentale sundhed skal se dagens lys, da psyken aldrig har været mere under pres, end den er nu. For ja, handlingsplaner virker.
Det er en af analysens store kritiske punkter, at vi føler os mere ængstelige, ensomme og stressede. Alle aldersgrupper har fået det mentalt dårligere, hvis man ser på Sundhedsstyrelsens tal, men det er specielt de unge målgrupper, som er udfordret og presset. Den negative udvikling er illustreret igennem følgende tal:
- 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 år og 21 procent af mænd i samme alder har dårligt mentalt helbred.
- Sammenlignet med den seneste sundhedsprofil er mistrivslen steget med hele otte procentpoint for begge køn.
- Det er særligt 52 procent af kvinder i aldersmålgruppen mellem 16 og 24 år, der fortæller om et usædvanligt højt stressniveau. 31 procent af mændene i samme aldersgruppe fortæller om det samme.
- Henvisninger til børne-unge-psykiatrien er alene i Region Hovedstaden steget med 27 procent.
Der findes ikke to tolkninger af disse tal, da det er helt klart og tydeligt, at vi oplever bekymrende tendenser, som i værste tilfælde kan medvirke til et ulykkeligere samfund, flere sygemeldte borgere og en generelt negativ påvirkning af den sociale sammenhængskraft. Som Sundhedsstyrelsen konkluderer i rapporten, er der behov for handling lige her og nu, ellers vil det gå ud over andre områder, eksempelvis levevanerne inden for rygning og alkohol. På grund af en forventnings- og præstationskultur vil man ty til fristelser, som ikke er godt for hverken den psykiske eller fysiske velvære, og ergo er det min overbevisning, at mistrivslen kommer til at eksistere i bedste velgående, hvis vi ikke implementerer en handlingsplan mod mentale udfordringer hurtigst muligt.
Vi skal nærmest vende prioriteringerne på hovedet og starte med at kigge på vores mentale trivsel og velvære i samfundet, fordi det kan give en positiv synergieffekt, hvis vi kan mindske udfordringerne.
Jeg er helt klar over, at vi lige nu lever i en hektisk tid. Vi har en massiv konflikt herskende over os i Europa med Ruslands invasion af Ukraine. Vi lever stadigvæk i en uvis boble af, hvordan vi skal betragte coronaen. Og så er der alle de samfundsproblemer, som vi endnu ikke har knækket koden til, da de bliver ved med at blusse op: rangeringen af flygtninge, den manglende absolutte ligestilling mellem kønnene og tonen på de sociale medier. Derfor er det ingen overraskelse, at sundhedsområdet drukner, da vi skal forholde os til så mange ting på så kort tid.
Her mener jeg, at vi nærmest skal vende prioriteringerne på hovedet og starte med at kigge på vores mentale trivsel og velvære i samfundet, fordi det kan give en positiv synergieffekt, hvis vi kan mindske udfordringerne. Hvis vi har det bedre psykisk, så kommer vi til at besidde et større overskud. Dét vil give os en større glæde i vores hverdag, som til en vis grad kan hjælpe med at acceptere forskelligheder, sige fra over for hadske og fremmedfjendske tendenser samt være i stand til at opnå personlige mål og ambitioner, da der er styr på psyken.
Vi skal normalisere at tale om følelser, psykiske udfordringer og ensomhed.
Politikerne skal i gang nu og ikke i morgen, fordi hver ottende dansker lider af ensomhed. Det tal kan være fordoblet til næste års sundhedsprofil af Sundhedsstyrelsen, hvis vi ikke gør noget nu. Fokus skal være på at fremme den mentale trivsel via mere oplysning og viden om mentalt helbred, hvor børn og unge skal undervises indenfor området. Vi skal normalisere at tale om følelser, psykiske udfordringer og ensomhed, og dermed vil det være helt oplagt at implementere mental trivsel allerede fra dagtilbud samt folkeskoler og videre til ungdomsuddannelser. Det er nemlig igennem vores skole- og uddannelsessystem, hvor der er blevet oprettet en skadelig og usund præstationskultur, og således er det altafgørende, at vi tager første skridt derigennem.
Vi skal ændre på vores adfærdsmønstre og gøre det acceptabelt at gå op i vores livskvalitet gennem bedre mental sundhed. Der skal ske et paradigmeskifte inden for måden, vi omtaler og opfatter de psykiske aspekter på, hvilket en national handlingsplan er et nødvendigt redskab til. Vi har alle sammen et fælles ansvar, og derfor kan vi ikke blive ved med at undervurdere området og dets omfang.
Vi skal handle nu.
Kilde:
https://www.sst.dk/da/Nyheder/2022/Det-gaar-den-forkerte-vej-med-unges-sundhed
