in ,

Ramadanen er meget mere end at sulte sig i et halvt døgn ad gangen

Jeg er en af de 400 millioner muslimer, som en gang om året holder ramadan, og i den forbindelse støder man på undren og spørgsmål fra ikke-muslimer om, hvorfor man gør det. På overfladen er der nemlig en gennemgående opfattelse af, at man udelukkende holder ramadan for at vise sympati med befolkninger, som ikke er så privilegerede og rige, som man selv er. Altså er det en måned, hvor man reducerer sin materialistiske livsstil, og samtidig giver man afkald på de daglige måltider for at sætte sig ind i, hvordan mindrebemidlede har det. Det er til dels en rigtig måde at opfatte ramadanen på, men der er mange flere grunde, som jeg vil give en gennemgang af her.

I skrivende stund og frem til starten af maj måned er der mange millioner muslimer, som fejrer ramadan. Det er en af islams store grundprincipper, herunder de fem søjler, som fejres en gang om året. Det er en hellig måned for muslimerne, hvor man ikke må spise eller drikke imellem solopgang og solnedgang, hvilket bliver holdt af raske og sunde muslimer, der er over pubertetsalderen.

I islam bliver der lagt vægt på, at man som muslim er i kontakt med sig selv og skaberen (Allah). Derfor anses ramadanen for at være en måned, hvor man får testet selvdisciplinen, da man kommer til at opleve episoder, hvor man skal takke nej til fristelser. Selvdisciplin er i sig selv en dyd, men det er ikke så lige til, når vi bor i et verdenssamfund, som kører med 110 kilometer i timen, og man samtidig konstant skal være up to date med nye tendenser og ny udvikling.

Her bruger muslimerne ramadanen til at træne deres tankesæt og levemåde til at gøre op med materialismen, hvor man forsøger at opnå en større selvkontrol, selvdisciplin og moral ved at give afkald på hverdagens fristelser.

Forbrugersamfundet har udgjort en norm for, at vi altid skal købe den nyeste iPhone eller den seneste skomodel fra Nike, og dermed skaber det en form for grådighed og en underminering af selvdisciplinen. Her bruger muslimerne ramadanen til at træne deres tankesæt og levemåde til at gøre op med materialismen, hvor man forsøger at opnå en større selvkontrol, selvdisciplin og moral ved at give afkald på hverdagens fristelser.

Derudover er det en hellig måned, som bruges til at bryde usunde kredsløb. For nogle muslimer kan det være, at man har et overbrug eller et misbrug, som gør det svært at fastholde jordforbindelsen og kontakten med sig selv.

Her fungerer ramadanen som en form for terapi, da man er forpligtet til at tage et afbræk fra livets nydelser. Dermed er det også en måned med fuld træning af individets personlige udholdenhed, da ens mentale styrke kommer på den ultimative prøve. Eksempelvis bliver man nogle gange nødt til at melde fra til sociale arrangementer, da man hverken må spise eller drikke, eller hvis man mener, at omgivelserne kan sætte en stopper for ens spirituelle udvikling. Dog skal det understreges, at man sagtens kan kombinere de to ting, hvilket jeg selv gør. Man skal nemlig ikke låse sig inde, fordi man faster – tværtimod skal man kunne præsentere en bedre udgave af sig selv over for ens omgivelser og sociale relationer. Jeg har nemlig ingen problemer med at være i sociale sammenhænge, hvor andre mennesker spiser eller drikker foran mig. Man skal jo fortsætte med rutiner, som man synes, fungerer godt, og således er det også en del af ramadan-månedens intentioner, at man er i stand til at acceptere forskelligheder.

Ramadanen handler nemlig om meget mere end at sulte sig selv i et halvt døgn, da man skal fralægge sig de dårlige vaner, og i stedet skal man ved hjælp af en masse selvrefleksion blive bevidst om sine medmennesker.

Jeg faster, fordi det er en måned, hvor jeg sætter ekstra pris på de mennesker og ting, som bidrager til, at min hverdag er velfungerende og stabil. Derudover har det altid givet mine nærmeste og jeg et kæmpe fællesskab at kunne dyrke helligdagene sammen, hvilket kan sammenlignes med den danske jul. Man er meget mere i øjenhøjde med hinanden, og samtidig giver det en følelse af sammenhold. Derfor er det for mig en tid, hvor den indre renselse og ønsket om at blive et endnu bedre menneske over for andre er prioriteret rigtig højt. Ramadanen handler nemlig om meget mere end at sulte sig selv i et halvt døgn, da man skal fralægge sig de dårlige vaner, og i stedet skal man ved hjælp af en masse selvrefleksion blive bevidst om sine medmennesker.

Fasten har nemlig først en værdi, hvis du rykker dig fra a til b som individ og kan mærke en personlig udvikling. Det er basale ting, som man normalt ikke gør, hvilket kan være at lyve, bagtale eller være absolut styret af fristelser. Under ramadanen er man dog ekstra opmærksom på at fremme den gode karma og opførsel, og således bruger jeg måneden til at give mig personlige redskaber til at sprede værdier som åbenhed, accept af forskelligheder og betænksomhed over for mennesker, som muligvis ikke oplever samme velstand som mig selv.

Jeg har talt med mange af mine danske kammerater om højtiden, og mange af dem sidder inde med mange spørgsmål i forhold til formålet og intentionerne bag ramadanen. Til dette vil jeg bare opfordre til, at man som ikke-muslim/ikke-fastende bare spørger løs, da fastende muslimer står med åbne arme til at forklare, hvorfor man holder sig fra mad og drikke i store dele af måneden. Det skal ikke anses for at være et tabu at tale om de forskellige højtider, som samfundets minoriteter fejrer. Jeg tror nemlig, at mange danskere sidder med en undren om højtiden, men de spørger ikke, fordi man er bange for, hvilket signal man sender. Nysgerrighed er i mine øjne en rigtig sund egenskab, og det er en måde, hvor vi kan fremme mangfoldigheden og åbenheden på.

Derfor skal du endelig spørge løs næste gang, du har et spørgsmål om ramadanen til din muslimske ven. Såfremt vi normaliserer dialogen om højtider, som vi i Danmark ikke har det største tilhørsforhold til, øger vi tolerancen samt inkluderingsprocessen. Mange mennesker har så meget på hjertet, men de venter bare på at blive prikket på skulderen. Dét kan være med til at give dem et indtryk af, at de er interessante og vigtige, selvom de har en anden religion. Gem ikke nysgerrigheden og åbenheden væk – start i stedet dialogen.

God ramadan til dem, der fejrer det!

Stil dit spørgsmål til mig i kommentarfeltet herunder.

What do you think?

Written by Jrah Jijan

Jeg hedder Jrah Jijan, og jeg er 24 år. I sommer færdiggjorte jeg en bachelor i dansk på SDU, hvor jeg efterfølgende har påtaget mig forskellige opgaver inden for mediebranchen – senest som politisk reporter i min hjemby, Fredericia. For seks år siden fik jeg en åbenbaring og indså, at jeg er god til at jonglere med det danske sprog ved at skabe ukonventionelle vendinger og sammenligninger, som man normalt ikke hører til hverdag. Det hører nok til historien, at jeg har arabiske – helt præcist irakiske – rødder, som inspirerer mig til at udfordre sprogene og skubbe grænserne. Når jeg tilgår et emne eller en problemstilling, så handler det for mig at få de nuancer belyst, som til tider glemmes i debatten. Nogle vil kalde det at være en stemme for de stemmeløse, og dét slogan forsøger jeg at tage på mig igennem en hudløs ærlig, levende og saglig formidling. Derudover kan det være vanskeligt at holde balancen, når man skal fastholde en stabil synergi mellem den arabiske opvækst samt den danske levestil, og her håber jeg, at jeg kan kaste lys over nogle tematikker, som enten ignoreres eller glemmes i den offentlige debat.

Skriv et svar