Jrah Jijan
Lyt til indlægget her!
Man kan ikke kalde forholdet mellem Palæstina og Israel for fredeligt og harmonisk, hvilket den seneste tids optøjer og sammenstød er et klart bevis på. Siden 22. marts har der været 43 dødsfald på begge fronter, hvilket indikerer, at der er lang udsigt til en fredsaftale mellem parterne. Fokus er i det følgende på, hvilken passivitet samt manglende opmærksomhed krigen har oplevet fra danske massemedier og politikere, selvom verdensorganisationer, utallige demonstranter og ikke mindst menneskerne på Vestbredden higer efter handling på den ulovlige invasion af israelerne begået mod palæstinenserne, som har et stærkt grundlag for at blive anerkendt og få en selvstændig stat.
Konflikten mellem Palæstina og Israel har været i gang i længere tid, end hvis man lægger både 1. verdenskrig og 2. verdenskrig sammen, men forbrydelserne og krænkelse af menneskerettighederne har aldrig været større, end de er i dag. Hver gang man har forhandlet om en fredsaftale eller et kompromis, har der været politiske knuder, som har sat en stopper for en løsningsmodel, som begge stater ellers kunne have været bedst tjent med.
Faktisk er situationen så vanskelig, at en våbenhvile anses for at være den eneste mellemvej til at mindske antallet af døde civile og uskyldige ofre. Konflikten blusser op flere gange om året; uroen eskalerer i Jerusalem, mens der flyver raketter fra og mod Gaza-striben, og alligevel står aktører fra Vesten, som reelt set har magten og ressourcerne til at stoppe konflikten, på sidelinjen uden at reagere. Er det tegn på, at man har nogle skjulte dagsordener, som omverden ikke må inkluderes i? Eller er vi på vej til en hverdag, hvor forbrydelser og en voldsom annektering normaliseres, selvom konsekvenserne er et ustabilt verdenssamfund, kolossale dødstal og en usikker fremtid for kommende generationer?
Tilbage i 1948 blev Israel til en stat på bekostning af krigsførelse og den palæstinensiske befolkning, som boede i landet inden invasionen. Derefter har Israel med et stærkt USA og resten af Vesten i ryggen oprustet sig med militær og hård magt. Det har resulteret i et besat palæstinensisk folk uden selvstændig stat siden 1967. Ydermere har den territoriale konflikt rødder i, at europæiske jøder tilbage i 1800-tallet flyttede til det historiske Palæstina med zionistiske grundtanker og leveopfattelse, hvor hovedmålet var at etablere en jødisk stat.
Dengang legimiterede man annekteringen med argumentet, at jødedommen har rod i Palæstina, og dermed har de historiske aspekter en altafgørende rolle for, hvorfor Israel føler ejerskab over det historiske Palæstina. Det var med gode grunde ikke palæstinensernes ønske at blive ekskluderet fra deres eget land, men udvandringen fra Europa tog fart, og der gik ikke mere end 31 år, før jøderne udgjorde en tredjedel af Palæstinas samlede befolkning. Dét blev begyndelsen på nutidens konflikt, og på grund af Hitlers behandling af jøderne under 2. verdenskrig mødte oprettelsen af en jødisk stat kæmpe opbakning i verdenssamfundet.
Ovenstående historiske gennemgang er nærmest blevet revet ud af historiebøgerne, fordi man hverken undervises, oplyses eller informeres om zionisternes annektering af det palæstinensiske folk. Det er en krigskonflikt, hvor magtforholdet er skævt og uretfærdigt, hvilket nok ringer en klokke hos dig. Du har nemlig garanteret fulgt med i konflikten i Ukraine, som er blevet invaderet af russiske tropper, og dermed kan der trækkes tråde til israelernes undertrykkelse af palæstinenserne.
For mig hopper kæden af, når verdenssamfundet med Vesten som dirigent har en dominerende position for at skabe fred, men ikke vælger at gøre det.
I den forbindelse har massemedierne og danske politikere været ekstremt gode til at fremhæve, hvordan det russiske militær med Vladimir Putin i spidsen har undertrykt et uskyldigt og forsvarsløst Ukraine.
Derudover har verdenssamfundet været opsatte på at hjælpe og finde en løsning hurtigst muligt, og af disse grunde er de allerede længere i forhandlingerne sammenlignet med konflikten mellem Israel og Palæstina. For mig hopper kæden af, når verdenssamfundet med Vesten som dirigent har en dominerende position for at skabe fred, men ikke vælger at gøre det.
På den måde bliver medierne og (danske) politikere medskyldige, fordi man bevidst fjerner fokus fra en konflikt, selvom man har økonomiske og politiske ressourcer til at gøre en forskel. Således er det problematisk, at vi har politiske aktører og medier, der bestemmer for os, borgere, hvilke nyheder og problemstillinger der er vigtigere end andre. Dermed drukner sandheden, fordi ikke alle almindelige mennesker bruger tid på at researche og undersøge, hvad der er i færd i verdenssamfundet. Mangel på viden og information er problematisk, og det er med til at lovliggøre systematisk diskrimination og udrensning af palæstinenserne, fordi vi ganske enkelt ikke ved bedre.
Rapporter fra Amnesty International og FN viser, at Israel udøver apartheid mod palæstinenserne, hvilket ikke er første gang, at det bliver konkluderet fra verdensorganisationer, der kæmper for menneskerettigheder og fred til alle i verden.
’’Rapporten dokumenterer, hvordan massive beslaglæggelser af palæstinensisk jord og ejendom, ulovlige drab, tvangsflytninger, begrænsninger af palæstinensernes bevægelsesfrihed og nægtelse af nationalitet og statsborgerskab til palæstinensere tilsammen udgør et system, der svarer til apartheid under international ret,’’ lyder det fra den seneste rapport.
Anerkendelsen af Palæstina som stat bør være en prioritet for danske politikere, når vores naboer i Sverige og i 137 andre lande har tilkendegivet deres støtte til palæstinenserne.
Derudover opfordrer rapporten til, at omverden reagerer aktivt og stopper apartheidsystemet. Konflikten er nemlig ikke ligeværdig, fordi Israel er langt stærkere økonomisk og militært, hvilket 2014-krigen var et tydeligt eksempel på. 2200 palæstinensere, herunder 1600 civile, mistede livet. Til sammenligning blev 73 israelere dræbt i krigen.
Anerkendelsen af Palæstina som stat bør være en prioritet for danske politikere, når vores naboer i Sverige og i 137 andre lande har tilkendegivet deres støtte til palæstinenserne. Selvstændighed skal være palæstinensernes ret, som de ikke skal forhandle sig til, og når 70 % af verdenssamfundet allerede har anerkendt deres ret til suverænitet og selvstændighed, så kan det ikke gå for langsomt, før Mette Frederiksen og resten af Folketinget tyr til handling.
Det er selvfølgelig mit drømmescenarie, fordi Danmark handler ud fra USA’s interesser, og dermed er der lang udsigt til, at den danske statsminister aktivt går ud og meddeler støtte til palæstinenserne. Dog vil jeg fremhæve, at hvis vi er så glade for demokrati og menneskerettigheder, så må de økonomiske og militære interesser tilsidesættes for, at flere mennesker, der ikke befinder sig inden for Vestens og Europas grænser, oplever samme levevilkår som os andre.
Jeg har noteret mig, at mange på sociale medier har været gode til at vise sympati og støtte til det ukrainske folk, hvilket er helt på sin plads og ikke kan diskuteres. Borgerne har nemlig haft mulighed for at læse og blive klogere på krigskonflikten, og derefter har man tilkendegivet støtte via sociale medier, demonstrationer og støttekampagner. Jeg ønsker dog, at flere politikere og medier belyser situationen i Mellemøsten, herunder undertrykkelsen af palæstinenserne, så vi på lige fod med sympatien og støtten til ukrainerne kan vise samme energi til Palæstina og dele af israelerne, der er imod mod den zionistiske tilgang.
Woke-kulturen skal være universel og ikke kun gælde for os i Vesten, da vi på den måde aldrig kommer til at have fred og stabilitet i verdenssamfundet, hvis vi glemmer undertrykte befolkningsgrupper, som ikke har blondt hår og blå øjne. Mon et handlingslammet verdenssamfund er klar til at kæmpe for palæstinensernes ret til egen stat, når flere og flere borgere ønsker forandring og fokus på området?
Det vil tiden vise.
https://avisendanmark.dk/artikel/derfor-er-konflikten-mellem-israel-og-pal%C3%A6stina-en-ulige-kamp
https://www.dr.dk/nyheder/udland/fns-menneskeretschef-israels-plan-om-annektering-er-ulovlig
https://www.ms.dk/anerkend-palaestina
https://www.globalis.dk/Konflikter/Europa/ukraine
