De aner ikke en skid om, hvad jeg har været igennem

Af Signe Leegaard Pedersen og Lea Bisgaard Andersen 

Flugten fra Afghanistan til Danmark

¨Vejen var som et kortspil, hvis du var heldig kunne du komme frem til næste land. Det var en lang og forfærdelig tur.¨ fortæller Mehdi, der i 2015 flygtede sammen med sin grandfætter Ali og hans far. Der var konstant mangel på mad og penge. Enkelte steder undervejs oplevede han, at flere personer blev ført ind i en bus uvidende om hvad der skete eller hvor de blev ført hen. I Grækenland på rejsen op gennem Europa forsvandt Alis far og Mehdi har ikke hørt fra ham siden.

Mehdis flugt gik gennem det meste af Europa – for det meste ved at gå. Rejsen fra Afghanistan til Danmark endte med at tage tre måneder. Mehdi fortæller om flere episoder, hvor han oplevede ting, han aldrig vil glemme.

“Der var en aften, hvor vi var på vej til Tyrkiet. Klokken var ca. to om natten og vi havde gået otte timer. Der var en stor familie med fem børn med os. Vi kommer frem til et sted, hvor vi skulle sidde i en bil, men det var ikke plads nok til alle. Dem der viste vej valgte at skyde to af de små børn. Jeg har aldrig nogensinde oplevet det før. Jeg fik blod på mit tøj, og selvom jeg ikke kendte familien, så begyndte jeg også at græde” fortæller Mehdi.

Mehdi fortæller, at der var mange på flugt i 2015. Hans oprindelige plan var at komme til Sverige, men han blev stoppet af politiet i København og var derfor nødt til at blive i Danmark. Mehdi har boet i Thisted siden 2017.

Flygtning i Danmark

Oplevede du modstand, da du kom til Danmark?

“Jeg havde det ikke særlig godt i starten, fordi jeg savnede min familie. Jeg kunne ikke dansk, alt var nyt og jeg kendte ikke til reglerne i Danmark. Men efter nogle år faldt jeg til, og kan nu sproget og reglerne. Da jeg lærte dansk, begyndte jeg snakke med folk og lære dem at kende, så jeg fik venner, som jeg kunne stole på og komme ud med mine følelser til.”

Følte du dig velkommen lige da du kom til Danmark og kan du mærke forskel på dengang og nu?

¨Både ja og nej, folk kommer indimellem med nogle mærkelige blikke, og de begynder at drille, hvis du ikke kan snakke dansk. Altså jeg er glad for at gå i skole og samtidig arbejde og tjene lidt lommepenge. Jeg har fået mig nogle gode kammerater, som jeg elsker at tilbringe min tid med. Når man oplever racisme, så har man bare lyst til forlade landet, men det kan jeg jo ikke. Jeg hader, når folk siger ¨smut hjem til dit land¨, det rammer lige i hjertet og de aner ikke en skid om, hvad jeg har gået igennem og hvorfor jeg er i Danmark lige nu. Der er stadig krig i mit land, og hvis der var ro og god økonomi, så var jeg aldrig kommet til Danmark.”

Familien adskilt

Er det hele din familie, der er taget til Danmark?

“Jeg kom først til Danmark, da jeg var 11 år gammel, og det var ikke meningen, at jeg skulle efterlade min mor og mine søskende dernede, men jeg var nødt til tænke på mig selv. Taliban havde taget min far og deres næste mål var at tage mig og dræbe mig.

Efter to år i Danmark fik jeg lov til at søge familiesammenføring. Det havde jeg kæmpet for i lang tid. Min familie er de eneste mennesker på hele jorden, der betyder noget for mig. I 2017 kom min mor og søskende, og det var den bedste dag i mit liv. Derefter tog vi til Thisted og jeg begyndte på en almindelig dansk folkeskole.”

Positivt livssyn

I dag går Mehdi i 1G på Thisted Gymnasium. Han kæmper for at finde sin far og få ham til Danmark. Selvom det er svært at glemme alt hvad der er sket, prøver han stadig at se positivt på livet og have mål for fremtiden. Han er glad og taknemmelig for alt han har opnået og smiler hver dag. Men bag smilet frygter Mehdi, at Danmark en dag sender ham og hans familie tilbage til Afghanistan. Alt det han har bygget op, vil forsvinde igen, og han skal starte et nyt liv i krig og uro.