December måned betyder JUL, men det betyder også, at året er ved at rinde ud. Det giver anledning til refleksion over, hvad året har bidraget med, men også hvad vi ønsker os for det nye år.
Åbn Kioskdøren og se, om du kan gætte, hvem der gemmer sig bag dagens vision for 2022.
På Kiosk er alt indhold produceret af værter, som mener noget! Vi tror, at tanken om den objektive historie er naiv i en kompleks verden. Der vil altid være en vægtning, et perspektiv eller en prioritering, som bunder i et subjektivt valg. Derfor er Kiosk fyldt med personlige udtryk og indhold fra en kant. Betyder det, at alt er ligegyldigt? Bestemt ikke! Der er forskel på sandt og falsk, der er forskel på sagligt og usagligt. Og på Kiosk er fakta og saglighed i højsæde. Men alt er sagt af nogen. Nogen, som mener noget.
I øvrigt kan alle være værter på Kiosk. Det drejer sig blot om at have noget på hjerte, som man ønsker at dele. Alt afhænger af øjnene, der ser…!
Bag decembers femte låge gemmer sig dette ønske:
5. DECEMBER
“Jeg håber, at 2022 bliver året, hvor jeg falder til i min nye tilværelse med etablering af et stort, frodigt, spiseligt skattekammer – en køkkenhave – samtidig med et håb om mere fokus på selvforsyning og gendyrkning i samfundet, så vi kan passe på vores alle sammen skønne klode.”
Dagens udvalgte person er vært på Kiosk, Emilie Toft, som bor med sin familie – tre generationer under samme tag – på en en gård på Møn.
Læs mere fra Emilie Toft her.
Rigtig glædelig jul fra Kiosk!