Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in , ,

VIDEO: LIVE-udgave af podcasten Mia og Det sociale dilemma: “Køn og krænkelser på internettet”

Hvad enten det drejer sig om dating eller demokratisk debat, kommer vi ikke udenom internettet. Det er der ikke noget nyt i. Men fra at have fungeret som parallelle digitale fællesrum, er internettets digitale services og fora blevet en integreret del af tilværelsen, som ikke kan adskilles fra den fysiske verden.  

Alligevel gør vi i denne udgave af Kiosk Live et forsøg. Ansporet af Mark Zuckerbergs satsning på The Metaverse som udbyder af ultimative tjenester overordnet vores virkelige verden, tager vi et eksistentielt dyk ned i den digitale moralske meningsdannelse og dens betydning for kommende generationers opfattelse af køn og krænkelser – også i den fysiske verden. 

SE MED LIVE PÅ KIOSK, NÅR VI SENDER FRA ASKOV HØJSKOLE

TIRSDAG D. 26/4 KL 19.30-21

Podcast-panelet er samlet på Askov Højskole, hvor eleverne fra hele fire højskoler er samlet som publikum. Panelet diskuterer dilemmaer med salen, som eleverne oplever at stå i til dagligt. Optagelsen bliver video-streamet live af Kiosk i en udsendelse, hvor også det digitale publikum løbende bliver inddraget i afstemninger og får mulighed for at stille spørgsmål til panelet. 

Det sociale dilemma med Mia Ben-Ami er en podcast fra online-mediet Kiosk. Gæsterne i studiet er typisk internetpersonligheder, som sammen med Mia Ben-Ami diskuterer brugernes indsendte dilemmaer om temaer fra brugernes digitale hverdag. Podcastens overordnede temaer drejer sig om de særlige etiske, emotionelle og eksistentielle problemstillinger, der opstår mellem mennesker, når kontakten er digitalt medieret.  

I panelet sidder: 

Maria Helander som – tja, hvor skal vi begynde? – blandt andet er kendt fra DR programmet ØEN2, hvor hun tog seerne med storm med sit høje humør, sin opfindsomhed og sit blomstrende sprog. Vi kunne også tage profilen byyyefelicia, som hun kalder sig på gamerplatformen Twitch. Her præsenterer hun sig sådan: ”Ja hej og velkommen Jeg hedder Maria, og jeg er 26 gammel. Jeg spiller mest CS og lol, men jeg er skrald til det hele xD”. Hun har ingen problemer med at træde i karakter på digitale platforme, også i mandsdominerede universer. I det hele taget stiller hun sig selv forrest i mange af livets positioner. Som socialrådgiverstuderende, gamer, influencer på Instagram og reality-stjerne. 

Daniel Hoff aka Hoffe eller Jyden har gennem sin karriere som komiker og influencer navigeret mellem mange forskellige karakterer: fx Captain Colat, Jyden, ”Jørgen Leth” og så naturligvis sig selv. Efter en i periode at have givet den max gas i det københavnske natteliv med et tiltagende alkoholmisbrug til følge lagde Daniel sin livsstil om og flyttede i parcelhus i barndomsbyen Give. Herfra udgiver han podcasten HOFFE hvor han ærligt deler ud af sit liv og sine erfaringer. Daniel kender som influencer også til digital afhængighed af likes og til skyggesiderne af, hvordan vi lever vores liv på internettet. 

Mia Ben-Ami selv er journalist, kulturformidler, moderator og foredragsholder. Hun er også kvinden bag podcasten Digital Dannelse i Øjenhøjde. Siden 2005 har hun selv været aktiv på de sociale medier, og hun har de seneste år holdt foredrag om børn og unges onlineadfærd samt produceret YouTube-kampagner for blandt andet Forsknings- og uddannelsesministeriet og Københavns Universitet. Siden 1996 har Mia årligt deltaget i udviklingen af både Heartland og Roskilde Festival. 

What do you think?

Written by Kiosk

Skriv et svar