Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Gymnasieelever strejker for bedre seksualundervisning: “Drengene hørte kun om onani, og pigerne hørte kun om menstruation”

I forbindelse med uge 6 er der fokus på et emne, som ikke alle har nemt ved at tale åbent om – nemlig sex. På Kiosk har vi været i kontakt med Sex & Samfund i forbindelse med den strejke, der afholdes torsdag på flere gymnasier.

Gymnasieelever i hele landet nedlægger torsdag d. 10. februar undervisningen i protest mod, at seksualundervisning ikke er obligatorisk på gymnasierne.

Christine Mardov-Johansen deltager selv i strejken. I et telefoninterview svarede hun følgende om formålet med strejken:

Hvorfor skolestrejker I i dag?

Vi skolestrejker, fordi det er vigtigt, at vi får bedre seksualundervisning. Mange er seksuelt aktive, fra man er 16 år, og det er også i den alder, hvor man går til mange fester. Og det er i forhold til de her ting, at det er vigtigt, at vi unge har en bedre forståelse af emner som grænser.

Hvad er det, der gør, at undervisningen ikke er god nok?

Da jeg havde seksualundervisning, handlede det kun om, hvordan man havde mand/kvinde sex. Desuden delte de klassen op i køn. Drengene hørte kun om onani, og pigerne hørte kun om menstruation. Jeg oplevede store misforståelser pga. den dårlige undervisning som, at en pige troede, at p-piller beskyttede mod sexsygdomme, og drenge, der troede, at piger fødte børn gennem navlen.

Hvordan skal seksualundervisningen se ud, hvis I kan bestemme?

Hvis alle muligheder var åbne, så skulle seksualundervisningen handle om alt det basale men også i høj grad det fysiske og psykiske aspekt, som vi ikke blev undervist i i folkeskolen og ikke kun i forhold til mand/kvinde-sex. Jeg synes, det er vigtigt, at vi også lærer om sex mellem andre køn, både binære og non-binære. Derudover skal det også bestå af kønsidentitet, seksualitet, samtykke og grænser. Særligt #MeToo-sagerne fra de sidste par år har vist, at vi stadig væk ser alt for mange sager om seksuelle krænkelser, så vi er nødt til at få samtykke på skoleskemaet. Der skulle helt sikkert også være mere viden om LGBTQ+-miljøet.

Christine er 18 år, går i 3.G på Egedal Gymnasium og er forkvinde for elevrådet.


Med udgangspunkt i en befolkningsundersøgelse samt en ungeundersøgelse fra Sex & Samfund har vi på Kiosk samlet nogle interessante tal, som understreger den problematik, flere unge oplever i forbindelse med seksualundervisning.  

Disse er fra ungeundersøgelsen, som er lavet blandt 16-29-årige:


What do you think?

Written by Kiosk

One Comment

Leave a Reply

Skriv et svar