Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in , ,

Ekspert om unges uddannelsesvalg: ”Hvis det ikke er prestigefyldt, så vælger man det fra”

I marts foretager mange danske unge et valg, der gælder deres fremtidige uddannelse og karriere. Vi har på Kiosk taget temaet om uddannelses- og karrierevalg op for at fokusere på, hvad det indebærer for de unge, når de skal vælge, og hvilke udfordringer og gode råd der kan gives med på vejen fra eksperter. Vi kalder temaet #MitLivMitValg.

Rasmus Lindgaard er videnschef hos CompanYoung, der årligt udgiver Danmarks største analyse af unges valg af uddannelse og karriere. Vi har talt med Rasmus, som blandt andet fortæller, at flere unge har en idé og forestilling om det rigtige og fornuftige valg, der er synligt, særligt når det kommer til fordelingen på erhvervs- og gymnasieuddannelser.

I den årlige analyse af de unges valg af ungdomsuddannelse har + 20.000 svaret på, hvordan de træffer deres valg.

– Når størstedelen vælger STX, er det, fordi det ser godt ud senere. Der er ikke en dybere plan, fortæller Rasmus Lindgaard.

72 procent vælger en gymnasial uddannelse, 19,9 procent vælger en erhvervsuddannelse. Det viser tal fra Undervisningsministeriets resultater fra en opgørelse over unges valg i 2021.

– Erhvervsuddannelser bliver sådan en undskyldning, og man taler det ned ubevidst og siger: “Jeg er bare elev”. Nogle gange skal de unge overbevise deres forældre og venner om, hvorfor de vælger den vej. Det er meget sjældent, det er omvendt ift. STX. Hvis man er kvinde – især som HTX’er – spørger folk typisk: “Hvorfor? Du er da ikke den type?”, siger Rasmus Lindgaard.

Han forklarer også, at der eksisterer nogle fordomme i forhold til de forskellige typer på uddannelserne.

– De unge vil gerne lige kigge på Instagram og se, hvem er det, der går på denne her uddannelse? Hvor de derefter nogle gange siger: “Ej, de ligner ikke lige de typer, som jeg ser mig selv som.” De træffer ikke valg ud fra fakta. Det er mere en forestilling, og der er det vigtigt igen, at vi ikke skælder dem ud på grund af deres refleksion. De mangler nuancerne for at træffe et ordentligt valg.

Det er også oplevelsen, når de unge vælger gymnasiet, forklarer Rasmus Lindgaard.

– Det er specielt de her tre magiske år på STX, og dem vil man ikke være foruden. Hvis man tager et andet valg, er det et fravalg af de her magiske år. STX har patent på den fedeste studietid. Det er symbolet på den magi, der er.

Det almene gymnasium, STX, er mest populært blandt de gymnasiale uddannelser. 57,9 procent af de elever, der søger en gymnasial ungdomsuddannelse, søger en STX, viser yderligere tal fra Undervisningsministeriets redegørelse.

– Nogen har en ide om, at HTX giver færre muligheder, men den kan lige så godt vælges som STX, hvis man er usikker. Derudover kan man heller ikke komme uden om prestigen. Hvis det ikke er prestigefyldt, så vælger man det fra, siger Rasmus Lindgaard.

Det sker tidligt, at de unge ofte er præget af nogle fordomme, forklarer han.

– Det er ved starten, når man skal vælge, at man kan vælge en uddannelse, der giver muligheder umiddelbart. Det er derfor erhvervsuddannelserne er udfordret, fordi det virker som noget, man skal gøre resten af sit liv. Det er samtidig flovt at sige, man har valgt en erhvervsuddannelse, da der er en opfattelse af, at det er noget, alle kan. Men det er fuldstændig forkert, det ved de unge bare ikke.

Hvad påvirker de unges valg?

De unge er påvirket af den digitale verden, når de skal vælge uddannelses- og karrierevej, fordi det typisk er herfra de får deres informationer.

– Vi kan se, vi kan påvirke dem i deres uddannelsesvalg gennem sociale medier, fortæller Rasmus Lindgaard.

Men forældre og omverden har også en indflydelse.

– Både på tv og i virkeligheden påvirkes de unge. Det kan være, at det er en onkel, men særligt det her med, at man møder en, der kan vise, hvad det handler om. Det positive tilvalg er typisk rollemodeller. Det er også i medierne og i familien. Det er fortællingen om, hvad man kan med den uddannelse, man måske drømmer om, forklarer Rasmus Lindgaard.

Hvornår vidste du selv, hvad der var den rigtige vej for dig?
– Jeg havde en idé om, hvad jeg ville i folkeskolen, og så tog jeg gymnasiet, og så tog jeg en videregående uddannelse. Men man lærer også rigtig meget, når man uddanner sig. Så jeg vil sige, at jeg troede ikke, jeg ville ende her. Jeg troede, jeg skulle være fysiker i gymnasiet, og så ender jeg med at guide til uddannelse og karriere. Jeg er uddannet erhvervsøkonom, så jeg vil sige, der er mange ting, der udvikler ens fremtidsplaner. Men man prøver at gennemskue det som ung, fortæller Rasmus Lindgaard.

Der er ikke et “rigtigt” valg

En anden studievalgsekspert er direktør for Studievalg Danmark, Mathilde Tronegård. Hun fraråder helt, at man overhovedet bruger retorikken ”det rigtige valg”, når det kommer til uddannelse og karriere som ung:

– Det kan hjælpe de unge, at man lader være med at sige, der er et rigtigt valg. Man skal lade være med at sige ”den rigtige uddannelse”, ”det rigtige match” eller ”drømmeuddannelsen”. Der findes mange uddannelser, der kan føre til det gode liv for den enkelte.

Her kan det være godt at tale med en vejleder, mener Mathilde Tronegård.

– Det er enormt svært at få et overblik, og her kan en vejleder hjælpe. Han/hun kan spørge ind til: “Hvorfor er det netop den uddannelse, du kigger på? Er det jobmulighederne, studiemiljøet, branchen eller noget tredje, som du finder spændende?” Og så kan man finde en uddannelse, der kan noget tilsvarende.

Hvornår vidste du selv, hvad der var den rigtige vej for dig?
– Jeg tror, jeg var ligesom alle mulige andre, det kommer stepvis. Jeg troede, jeg skulle være dyrlæge, indtil i erhvervspraktik på en dyrlægeklinik hvor jeg besvimede ved synet af blod.. Af snoede veje endte jeg senere på statskundskab. Det skulle kun have været en mellemstation, men jeg blev glad for faget og kom aldrig videre. Det er et ret godt eksempel på, at man kan tro, man skal noget, og så ender det anderledes. Det er sjældent muligt at lave forkromede planer for et langt liv. Man skal ikke blive alt for skuffet, hvis ikke det bliver, som man troede, men i stedet være åben for de muligheder som byder sig, siger Mathilde Tronegård.

Har du et par gode råd til de unge, som er i tvivl om, hvad de skal vælge?
– Det allerbedste råd er at komme ud og besøge uddannelserne. Tal med nuværende studerende, tidligere studerende og nogen, der har fået job. Hvis man er det mindste i tvivl, så tag fat i en vejleder. Der er ikke nogen tvivl, der hverken er for lille eller for stor, og en ting er helt sikkert: Det er ikke noget, man skal føle, man står alene med.

What do you think?

Written by Kiosk

Skriv et svar