Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in

Kiosk x OTG: Podcastserie udarbejdet af gymnasieelever ifm. FN’s 17 verdensmål

I april måned har Kiosk samarbejdet med Odense Tekniske Gymnasiums 1.g-elever. I alt har 15 elever udarbejdet seks podcasts, hvor de gør brug af den konstruktive journalistiks formidlingsgreb i forbindelse med emnet om FN’s 17 verdensmål.

Gennem vejledning og undervisning fra Kiosk har gymnasieeleverne taget eget udstyr i brug og optaget små, rå lydfortællinger og nyheder – hvor emnerne berører alt mellem præstationsangst, bæredygtighed, drukkultur og skraldesortering.

Presset i skoletiden
Produceret af Aliza Kazmi Benedicte, Jacob, Patrick, Nicolai og Marius 

Redigering af Amalie Sofie Olsen, Kiosk

Er du nogensinde blevet presset i skolen? Når andre præsterer, og lærere forventer mere, oplever flere elever nemlig øget pres og stress forbundet med deres skolegang. Hvorfor sker det, og hvilken motivation ligger bag for både elever og lærere, når de skaber sådan et miljø? Bliv klogere i podcasten. 

De tre diskutører: Reformkommission
Produceret af Oskar Bangshåb, Lucas Lorenzen, Mathias Holmbech Brandt, Thea Michaud, Cathrine Frost og Annika Skov Vanggaard

Redigering af Amalie Sofie Olsen, Kiosk

I den nyeste reform fokuserer kommissionen på at øge mængden af folk i arbejde for at mindske arbejdsløsheden, forhøje BNP’en og den økonomiske vækst. Men hvad har det af konsekvenser? Det diskuterer de tre diskutører i denne podcast, der både handler om SU-lån og et forslag om en halveret kandidatuddannelse.

Bæredygtighed: Nu bliver der gjort noget
Produceret af Mona Isa Galani og Freja Bisgaard Gertsen  

Redigering af Amalie Sofie Olsen, Kiosk

I denne podcast iscenesættes et vigtigt emne, nemlig bæredygtighed. Mona og Freja fortæller om de nylige initiativer, som er blevet igangsat på Odense Tekniske Gymnasium (OTG). Et af initiativerne er byttetøj-dag. Repræsentant for bæredygtighedsudvalget på OTG, Natasia Mikkelsen, medvirker og bliver spurgt ind til, hvad der yderligere kan gøres for at få en mere bæredygtig tilværelse på gymnasiet.

Staten tager ungdommens frihed?
Podcast produceret af Jonas Tietgen og Mads Emil Blomster

Redigering af Amalie Sofie Olsen, Kiosk

De unge gymnasiedrenge har sat sig sammen for at tale om statens forslag om at skære ned på alkoholforbruget på gymnasier. De diskuterer også statens forslag om at gøre cigaretter utilgængelige at købe for en bestemt aldersgruppe. Lyt til podcasten ovenfor!

Bæredygtighed på OTG
Produceret af Nikolaj Mouritzen og Jacob Runøe

Redigering af Amalie Sofie Olsen, Kiosk

Nikolaj og Jacob taler om bæredygtighed på Odense Tekniske Gymnasium (OTG). De kommer omkring forskellige tiltag, man kan gøre bedre på OTG, som fx at mindske madspild og sortering af skrald. De taler bl.a. om eventuelle løsninger på disse problemer. De giver derudover råd til, hvad man selv kan gøre for at hjælpe med at gøre skolen mere bæredygtig.

Stress under uddannelse
Produceret af Ahad Usama Ali Asaad og Mads Peter Elmelund

Redigering af Amalie Sofie Olsen, Kiosk

Mange studerende føler sig stressede – specielt unge i alderen 15-18 år. Flere undersøgelser viser, at hver tredje elev under uddannelse føler sig stresset pga. uddannelse – særligt kvinder eller unge piger. Dette kan skyldes for mange afleveringer, for mange lektier, mangel på privatliv og fritidsarbejde efter skole osv.

I denne podcast snakker vi med to højt motiverede elever, der har valgt at tage en uddannelse på Odense teknisk Gymnasium. I denne episode snakker vi om sammenhængen mellem uddannelse og stress.

Kunne du lide indlægget?

Indlæg af Kiosk

Skriv et svar