Kiosk
Annoncørbetalt indhold – udgivet i samarbejde med Højskolerne.
Morten Tokkesdal Henriksen var 22 år, da han fandt ud af, at han ville på højskole.
Han befandt sig på Malta, hvor han arbejdede som online casinodealer.
“Jeg gik rigtig meget op i druk. Fik festet virkelig, virkelig meget. Det var en lidt mere doven livsstil. Dengang var det en god dag, hvis jeg ikke skulle særlig meget. Det var meget mere computerspil, det gik op i.”
“Inden jeg tog på højskole, var det meget business, det handlede om. Stå op, spise, tage på arbejde, gå i seng igen, og så gå i byen engang imellem. Hvis ikke man havde det fedt med de folk, man arbejdede sammen med, var der ikke så meget.”
På højskolen oplever Morten en meget anderledes hverdag. Der er folk omkring ham hele tiden.
“Der er altid nogen, du kan snakke med og grine med. Der er bare skabt rammer for, at man kan have det meget federe. Jeg har fundet ud af, at der er lidt mere i livet end at sidde og spille computerspil hele tiden.”
Morten virker som en person, der går all-in. Før han tog til Malta, gik han på gymnasiet og arbejdede for Ikea.
“Jeg fik tatoveret Ikea på brystet, fordi jeg synes, det var så nice,” fortæller han.
Nu er det mere en sult efter at blive en dreven adventureinstruktør og god kammerat, der optager ham i døgnets alt for få timer.
Jeg tror, det er en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget.
Morten havde faktisk kun prøvet at klatre en lille smule, inden han meldte sig til adventurelinjen på højskolen. Men på en eller anden måde trak udelivet og livet på vandet i ham.
“Det med at være udenfor og få brugt kroppen og bare have det virkelig træls sammen med andre – det sørger for, at man udvikler sig som person. Jeg tror, det er en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget.”
Det handler ikke om at blive til noget, men at blive til nogen
Rasmus Carlo er Mortens primære underviser på adventurefaget på højskolen.
Relativt tidligt har jeg et billede af, at Morten opdagede, at det der med at være på højskole ikke handler så meget om at blive til noget, men at blive til nogen. Det har egentlig bare vokset på ham over det år, der snart er gået nu.
Rasmus Carlo, underviser, Oure Højskole
Han har inspireret Morten rigtig meget. Allerede efter 14 dage på højskolen, fandt Morten ud af, at han gerne ville gå længere tid på højskole, end kun det halve år, han havde tilmeldt sig i første omgang. Og det var blandt andet Rasmus Carlos fortjeneste.
“Jeg ville kun have haft et halvt år, fordi jeg skulle videre, og jeg skulle studere og have et arbejde. Men Rasmus inspirerede mig, og det mindede mig om at gå på efterskole. Nostalgien ved at være omringet af mennesker, og det skulle jeg bare have mere af.”
Og Rasmus har oplevet Morten gennemgå en stor udvikling.
“Morten kom som en ung mand, der bare skulle have gang i den, og der skulle ske noget, og han kunne godt lide at drikke nogle øl og have noget fest og farver.”
“Relativt tidligt har jeg et billede af, at Morten opdagede, at det der med at være på højskole ikke handler så meget om at blive til noget, men at blive til nogen. Det har egentlig bare vokset på ham over det år, der snart er gået nu.”
“Det, der har løftet Morten, er de fællesskaber, vi har haft. Både på linjefagene men især også på højskolen, hvor man hele tiden er sammen med nogen og skal forholde sig til nogen på sin egen alder.”
Mortens møde med adventure har været et godt match.
“Lige så snart han bare rørte ved en cykel, var han sådan: “Det skal jeg bare have noget mere af” og når han så var i klatrehallen, var han sådan “Øj, det skal jeg også lave noget mere af.” Så hans nysgerrighed har bare drevet ham frem til, at der bare er meget mere, han skal have ind i sit liv.”
“Jeg kan se, at han hviler meget mere i sig selv, hvor han tidligere kiggede rundt og skulle have noget anerkendelse og opmærksomhed fra de andre, virker han nu til at slappe meget mere af.
Nu tør han lave fejl, og han tør være den første for eksempel i kajakken, og han tør være den kulturbærer, der viser, at det er ok at lave fejl. Og samtidig har han en enorm stor opmærksomhed udad, hvor han kigger til de andre elever og tænker: ‘Der kan jeg hjælpe, og der kan jeg løfte’,” fortæller Rasmus Carlo.
De små øjeblikke
Men hvad er det højskolelivet kan? Morten er ikke i tvivl:
“Jeg tror, det er alle de der små øjeblikke i hverdagen. Der er ikke rigtig nogen, der ser friske ud, men alle får kæmpet sig op om morgenen alligevel, og man får startet den der samtale.
Jeg tror, det er hyggen ved fællesskabet, og alle de der ting, man kan lave sammen.
Jeg er ikke den første person, der siger, at der er for få timer i døgnet, når man går på højskole. Men der er ikke nok timer til at lave alt det, jeg gerne vil.”
Indlægget er udgivet i samarbejde med Højskolerne.
Find mere information om Højskolerne her.
