Kiosk
LYT TIL HELE JACOBS INDLÆG HER
I 1918 rasede den spanske syge i USA. Alligevel strømmede 200.000 borgere ud på gaden, for at vise deres støtte til den amerikanske deltagelse i 1.verdenskrig. Seks uger efter paraden var 12.000 af deltagerne døde.
En pige står ved siden af sin søster, som ligger og kæmper med den spanske syge i 1918.
Den unge pige blev så bekymret, at hun ringede til Red Cross Home Service, som kom og hjalp kvinden,
hvis mand var i kamp i Frankrig.
Lig efterladt til at rådne op, lukning af skoler og kaos på hospitalerne. Vi skal tilbage til 1918, hvor ’den spanske syge’ var kommet til USA. Alligevel havde Philadelphia by arrangeret en ’Liberty Loans Parade’, en promovering af gældsbeviser, der hjalp med at finansiere den amerikanske deltagelse i 1.verdenskrig. Selvom man godt kendte til eksistensen af en ny farlig influenza, så sagde chefen for Philadelphias flåde-hospital alligevel at: ”der er ingen grund til yderligere alarm. Vi tror vi har det under kontrol”.
Det var nok forsikring for 200.000 af byens borgere, så de strømmede ud på gaderne den 28.september 1918, for at vise deres støtte til de amerikanske soldater, der kæmpede i skyttegravene ovre i Vesteuropa. Måske skulle de 200.000 borgere have vist deres støtte på anden vis, for 72 timer efter paraden var alle senge i byens 31 hospitaler fyldt, inden for en uge var cirka 45.000 mennesker smittet med den spanske syge og seks uger efter paraden var 12.000 af deltagerne døde. De kummerlige forhold, som arbejderklassen og middelklassen levede i, udgjorde også en stor faktor til dødstallene efterfølgende.
Historiker, Thomas Wirth skrev tilbage i 2006 om situationen i Philadelphia, da den spanske syge gjorde sit indtog. Han inddrog 3 søstres (som arbejdede på Philadelphias hospital) iagttagelser om forholdene de mødte, når de trådte ind i private hjem: ”De fandt en syg mor med to små børn, liggende i den samme seng, og i en anden seng 3 mere, men alle i det samme rum. Vinduerne var lukket stramt til, og vi følte at vi kunne smage sygdommen.”
En Red Cross sygeplejerske med datidens svar på mundbind.
I de seneste uger har der været adskillelige demonstrationer i de store byer i Danmark.
Især gruppen ’Men In Black’ har prydet mediebilledet, hvor deltagerne -som navnet angiver -bærer sortklædt tøj fra top til tå, og råber slagord som:
»Frihed for Danmark«, »Vi har fået nok!«.
Flere tusinde mennesker har deltaget i demonstrationerne, da de har været yderst utilfredse med den anden corona-nedlukning henover vinteren. Og sidste uge meldte Frihedsbevægelsens Folkeråd sig også på banen. De vil holde en demonstration for flere tusind personer, forklædt som genåbningsfest.I første omgang blev festen aflyst pga. dårligt vejr, men foreningen har angiveligt planer om at gennemføre i nær fremtid.
Til TV2 udtaler arrangøren af begivenheden, Malue Montclairre, at hun ikke er bekymret over, at det kan blive en supersprederbegivenhed: ”Der er absolut intet, at være bekymret for”, siger hun.
Ringer det en klokke? Nåh ja, det minder skræmmende meget, om det chefen for Philadelphias flåde-hospital sagde tilbage i 1918, og den parade gik, som bekendt, grueligt galt.
’Men In Black’ demonstranter viser deres modstand mod corona-restriktionerne tilbage i vinter.
Den spanske syge er blevet sammenlignet med Covid-19 af medier og forskere, fordi det var den sidste store pandemi, som spredte sig verden over. Derfor er det vigtigt at perspektivere tilbage til den spanske syge for at se, hvad historien lærte os dengang en stor menneskemængde samlede sig på åben gade. Skalaerne for paraden i Philadelphia, og demonstrationerne i de danske byer er selvfølgelig forskellige, men ingredienserne er de samme. Derfor er det bekymrende, at så mange mennesker -i en smitsom pandemi som Covid-19 -gentagende gange går ud og demonstrerer på åben gade. Historien har i hvert fald vist os, at en stor forsamling midt i en pandemi, kan gå grueligt galt og få katastrofale konsekvenser, og dermed forsinkevores alle sammens mål: nemlig at få genåbnet samfundet igen, så hurtigt som muligt.
