Kiosk
”Det var faktisk en dejlig fornemmelse”, sagde Thomas Blachman efter optagelsen til det tavse videoportræt af ham. ”Det var tiltrængt! … Du får en opmærksomhed, du giver dig selv. Det er en bold, der kommer tilbage til dig. Jeg fik energi!”
”Det, der foregik i mit hoved, var en musikalsk ting med energi, rytmer, tonerækker. Det er der, jeg fungerer bedst mentalt. Hvis jeg begynder at tænke i ord, så begynder jeg at blive meget selvbevidst. Her lyttede jeg bare efter.”
Portrættet af Blachman er optaget d. 24. oktober 2021 i hans studie på husbåden Fritz Juel – en gammel træfærge, der tidligere har været Svendborgsund-færge.
”Og så sidder jeg bare og glor, og boldene hopper, symfoniorkestret spiller, og jeg sidder og tænker, det er sgu meget fedt. Og så efter syv, otte minutter, så er der en applaus. En guddommelig applaus. Som om, at nu åbner himmelen sig, himmelstigerne kommer ned, og jeg er inviteret til at komme op til ham. En følelse af bestråling. Fedt!”
Thomas Blachman smiler og spørger sig selv: ”Hvor meget evner man at kommunikere med øjnene?”
Sæt dig til rette. Skru op for lyden. Vælg fuld skærm – og vurder selv. Du er selvfølgelig velkommen til at dele din oplevelse i kommentarfeltet nedenfor. Hvad gør 10 minutters tavs øjenkontakt med Thomas Blachman ved dig?
Blachman selv om oplevelsen: ”Jeg blev overrasket over, at jeg fik tre minutters total komplet mental stilhed. Musikken holdt op. Nu var det kun en oppefra kommende kærlighed til mig. Lille mig. Som sidder der. Og siger tak. Det var sgu mærkeligt. Det var sgu fedt.”
Om ’Tavst portræt’ – af Hans Augustenborg
I dag konsumerer vi nyheder i stride strømme fra alle vinkler, platforme og medier. Vi scroller gennem et feed af information med lysets hastighed, hvilket sjældent gør os klogere på noget som helst. Dette kan gøre os i tvivl om, hvorvidt moderne kommunikation giver os en oprigtig mulighed for menneskelig forståelse og indsigt i verdenen. Derfor forsøger vi at ændre synet på moderne kommunikation. Vi tror på, at mennesker forstår hinanden på et andet niveau, når vi giver os tid til at kigge hinanden i øjnene. Se hinanden – uden at sige noget.
Stilheden i sig selv kan være angstprovokerende, men det at kigge en fremmed i øjnene og lade sig selv blive set, kan være overvældende og grænseoverskridende. Den fortrolighed og sårbarhed, som vi normalt kommer i forkøbet med indlærte ord og formuleringer, kommer pludselig til syne for en andens blik. Men når uroligheden tæmmes, og blikket hviler, kan man se et ærligt og nærværende væsen blottet for de etiketter, som vi ofte slører og beskytter os med.
Tanken er altså ikke et klassisk journalistisk eller still-fotografisk portræt, men et videoportræt, hvor den pågældende person kigger ind i dine øjne – gennem kameraets linse – uden at sige noget, men i stedet lader blik, mimik, tiks og åndedræt tale for sig selv.
Et sprog, vi alle instinktivt forstår, men sjældent får lov og tid til at bruge.
Vi håber, du vil give dig tid til at se Thomas i øjnene.
