Lasse Skyum
Invasionen af Ukraine gør nu, at det danske forsvar får flere penge. Det er et politisk flertal blevet enige om. Spørgsmålet er blot, hvad der kan gøres for de penge, og hvad eksperter på området anser for værende den optimale løsning.
Konservative, Socialdemokratiet, Radikale, SF og Venstre er blevet enige om, at forsvaret i løbet af de næste to år skal modtage syv milliarder kroner, og at forsvarets budget frem mod 2033 skal øges så meget, at Danmark ender med at bruge 2 % af bruttonationalproduktet på Forsvaret. Det betyder, at vi skal bruge ca. 18 milliarder mere på Forsvaret om året, end vi gør nu.
Men hvad kan vi så få for de penge?
Hvis du tænker, at de ekstra penge kan bruges på en masse grej, så bliver du desværre nok rimelig skuffet. Militært udstyr er dyrt, meget dyrt.
I 2017 fik USA leveret en ny type hangarskib, som kostede 13 milliarder dollars, hvilket svarer til ca. 87 milliarder danske kroner. Det er betydeligt mere, end hvad det danske forsvar kommer til at modtage her de næste par år.
Hvis man nu drømmer lidt mindre, så kunne det være, at Danmark skulle bruge flere penge på nogle flere kampfly. Men det bliver desværre heller ikke en realitet.
Danmark har nemlig allerede indkøbt nye kampfly af modellen F-35, som skal erstatte de over 40 år gamle F-16 fly. Og her regner man med, at de 27 F-35 fly kommer til at koste cirka 57 milliarder i indkøb og drift frem mod 2050, så det er desværre også lidt over budget.
Hvad skal pengene så egentlig bruges på?
Tom Block er formand i de professionelle soldaters fagforening, HKKF. Øverst på hans ønskeliste står noget, som er lidt mindre ekstravagant end et hangarskib eller flere fly.
“Vi kan have al materiel i verden, men hvis vi ikke har noget personel, så kan det være ligegyldigt.”
Ifølge formanden for soldaterne er et af de største problemer i forsvaret lige nu, at det er svært at fastholde de professionelle soldater, og at man mister dem til andre erhverv.
Derfor mener han, at de syv milliarder ekstra, som kommer ind på Forsvarets konto næste år, skal bruges på at forbedre forholdene for de soldater, som allerede er i Forsvaret.
Vi kan have al materiel i verden, men hvis vi ikke har noget personel, så kan det være ligegyldigt.
Tom Block, formand i HKKF
Han mener, at Forsvaret skal erkende, at man er i konkurrence med det øvrige erhvervsliv i forhold til at fastholde og tiltrække unge mennesker. Men det kræver en større opdatering af rigtig mange ting og bedre forhold, siger han.
Besparelser har lavet huller i Forsvaret
Tom Block peger på, at de mange besparelser, som Forsvaret har skullet foretage de seneste par år, har gjort arbejdet som soldat endnu hårdere.
“Vi har enheder, som kun er bemandet med 85 %, fordi der ikke er lønninger til mere. Og det betyder, at alle andre skal løbe hurtigere.”
Men ifølge formanden for soldaterne, så er problemet ikke kun, at lønningsposen ikke strækker sig til flere kollegaer. De soldater, som der er, får også for lidt i løn.
Soldater er nogle af de folk, som vi beder om at yde allermest, og i yderste konsekvens beder vi dem også om at bidrage med deres liv. Men det er også nogle af dem, som vi lønner dårligst herhjemme, siger han.
Udover en mangel på kollegaer, så oplever soldaterne også, at nogle af de goder, som de tidligere har haft, er blevet fjernet. Blandt andet har det tidligere været muligt at gå til tandlæge og læge hos Forsvaret, men det er det ikke længere.
“Vi har vores egne læger og tandlæger, hvor man kunne komme til, hvis der var ledig tid. Det kan man ikke længere.”
Forsvaret har kæmpet og sparet
Kristian Søby Kristensen, som er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, mener, at det danske forsvar de seneste 20 år har været dygtige til at opfylde to politiske målsætninger.
Den ene målsætning har været at kunne levere styrker til internationale operationer, hvor man har været rigtig dygtige og været gode til at levere meget, siger han.
Men den anden politiske målsætning har været at spare penge, og derfor har man også sparret en masse væk.
“Der er en masse ting, som mangler i det danske forsvar, fordi de er blevet sparet væk. Så i forhold til de andre nordiske lande, er vi lidt bagud, når det kommer til territorialt forsvar.”
Men han gør også opmærksom på, at efter den kolde krig, som sluttede i 1991, er Danmark gået fra at være et grænseland, hvor Bornholm lå bag Warszawa-pagtens linjer, så er det nu de baltiske lande, som er NATOs yderste post.
Der er en masse ting, som mangler i det danske forsvar, fordi de er blevet sparet væk. Så i forhold til de andre nordiske lande, er vi lidt bagud, når det kommer til territorialt forsvar.
Kristian Søby Kristensen, Seniorforsker ved Center for Militære Studier, KU
Sammen med NATO
Selvom det danske forsvar er bagud på nogle områder, påpeger Kristian Søby Kristensen, at det er vigtigt, at man ser på det danske forsvar i et større billede.Det danske forsvar skal altid ses i sammenhæng med resten af NATO og ses i en alliancepolitisk sammenhæng, hvor det gør to ting. Nemlig at bidrage til det fælles forsvar og den fælles afskrækkelse, siger han.
Derfor mener han, at flere penge til det danske forsvar ikke kun skal ses som en styrkelse af det danske militær, men at det også skal ses som en generel styrkelse af NATO.
Ikke besluttet endnu
Det er dog endnu ikke besluttet, hvorvidt de ekstra milliarder skal bruges på missiler, kampvogne, lønninger eller noget helt fjerde. Dog er det aftalt, at de syv milliarder, som forsvaret kommer til at modtage over de næste to år, skal gå til at håndtere aktuelle økonomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, humanitær indsats mv.
Hele aftalen om flere penge til forsvaret kan læses her.
