Lasse Skyum
Der findes en stor generation af danske unge, som er vokset op med billeder af tvillingetårnene, som styrter sammen, og krig i Mellemøsten, men for hvem krig aldrig har været helt tæt på.
Hvis du er født i Danmark efter murens fald og Sovjetunionens opløsning, og medmindre du selv har meldt dig til forsvaret eller været til forsvarets dag for at trække et nummer, så er du nok aldrig blevet konfronteret med at skulle drage i krig. Dette har dog ændret sig siden Rusland invaderede Ukraine.
Og krig er kommet tættere på vores lille andedam. Hver dag ser vi nu billeder af unge ukrainere, som beskytter deres hjemland. Her kæmper kasseassistenter, marketingmedarbejdere og studerende side om side for at bekæmpe truslen udefra. Men hvordan ville det stå til, hvis helt almindelige unge danskere skulle forlade deres job og studie for at kæmpe for fædrelandet?
Kampparatheden for danske unge født efter 1991 er desværre ikke noget, som der er forsket i. Dog findes der personer her i landet, som ved en masse om generationers værdisæt, og hvordan de unge generationer udskiller sig fra tidligere generationer, som er vokset op under truslen om, at en kold krig bliver varm.
…krig er kommet tættere på vores lille andedam. Hver dag ser vi nu billeder af unge ukrainere, som beskytter deres hjemland. Her kæmper kasseassistenter, marketingmedarbejdere og studerende side om side for at bekæmpe truslen udefra.
Lasse Skyum
Generation Z
Marianne Levinsen har en kandidat i statskundskab og er forskningschef i virksomheden Fremforsk. Hun har skrevet en bog, som hedder 7 Generationer, hvor hun mellem 2005-2017 interviewede hundredevis af danskere mellem 14 og 91 år for at få en forståelse for de forskellige generationers forbrug, værdier og syn på samfundet.
Hun siger, at generation Z, som er født mellem 1990 og 2001 er vokset op i et familiedemokrati, hvor de har haft meget medbestemmelse i den familie, som de er vokset op i. Det betyder, at de har været med til at vælge, hvad der skulle i indkøbskurven, og hvor familien skulle på ferie. Det er noget, som tidligere generationer ikke har oplevet i så høj grad.
– Det er en generation, som er meget sikre på nogle punkter, men meget usikre på andre, fordi de er vokset op med så mange valg.
En no bullshit-generation
-Det er en generation, hvor hvis man har et problem med klima, flygtninge eller oprustning, så skal man selv gøre noget ved det.
Marianne Levinsen fortæller, at generation Z er en generation, som ikke giver så meget for gode intentioner. Hun siger, at det er en generation, som går op i selv at gøre noget ved problemerne. Det kan blandt andet ses, når generationen spiser vegansk eller passer på klimaet.
– Det er en generation, som er meget sikre på nogle punkter, men meget usikre på andre, fordi de er vokset op med så mange valg.
Marianne Levinsen, forskningschef i Fremforsk
Krig former en generation
Ifølge Marianne Levinsen kan krige og trusler udefra være med til at forme en generation. Her nævner hun blandt andet den generation, som var unge i 80’erne, hvor truslen om krig mod Sovjet hang over hovedet.
– Det var en generation med en masse energi, som vidste, at man ikke skulle udsætte ting, fordi man måske ikke havde muligheden om en måned eller to, siger hun.
Derfor tror hun også, at der er en stor mulighed for, at den nuværende krig i Ukraine kan være med til at forme de generationer, som er kommet til efter Z. Hun fortæller også, at forskellen mellem f.eks. coronakrisen og krig i Ukraine er, at coronakrisen påvirkede os alle sammen i alle aspekter af vores liv, hvor krigen i Ukraine er en anden form for trussel, som skaber en masse bekymringer i hverdagen. Et ædelt formål i forhold til, hvorvidt generation Z som helhed ville være en generation, som ville være klar til at drage i krig, siger Marianne Levinsen og uddyber, at det kommer an på, hvorvidt generationen kan se et større formål med krig.
– I andre lande giver man sig meget hen for nationens interesser, og det har man gjort i mange generationer. Det gør danskerne ikke, medmindre de synes, at der er et ædelt formål, siger hun.
Hun siger, at danske unge har en anden tilgang, hvor der skal være en forklaring og retfærdighed til, før de i store tal ville drage i krig.
Hjemmeværnet oplever større interesse
Heldigvis er vi ikke ved et være nået til et sted, hvor alle unge modtager indkaldelse til session endnu.
Dog er der flere og flere, som viser interesse for livet i camouflage. Det har de især oplevet hos Hjemmeværnet, hvor de ser en stigning i antallet af besøgende på deres rekrutteringsside. Kristian Lykkestrand, som er chef for presse og kommunikation i Hjemmeværnet, fortæller, at inden for de seneste uger har de set en fordobling af kontaktformularer, hvor man tilkendegiver, at man gerne vil kontaktes for at høre mere om Hjemmeværnet. De kan dog endnu ikke se, hvad den stigende interesse betyder for medlemstallene, da optagelsesprocessen typisk er en længere proces, der nogle gange først afsluttes efter en måned eller to.
Over 43.000 frivillige
Til trods for at det endnu ikke er muligt at vide, hvor mange som ender med at blive en del af Hjemmeværnet, så er der allerede en del af generation Z, som er frivillige. Og flere af dem har ikke en militær baggrund.
Tal fra Hjemmeværnet viser, at 4527 af de over 43.000 frivillige, som enten er i den aktive styrke eller i reserven i Hjemmeværnet, er født efter 1990. Tallene viser også, at de frivillige består af cirka 5 % uden en militær baggrund. Personer, som er frivillige i Hjemmeværnet, og som er født efter 1990, men som har gennemført værnepligten, er cirka også 5 %.
Værnepligten forlænges
Flere partier har meldt ud, at de gerne ser, at værnepligten forlænges. I øjeblikket begynder under 5000 værnepligtige landet over, men Dansk Folkeparti mener, at det skal tredobles, og Konservative gerne ser, at tallet fordobles. Socialdemokratiet og Venstre har endnu ikke meldt ud, hvor mange flere værnepligtige, de mener, der skal til. Og så mener flere partier også, at værnepligten skal forlænges. Men dette kommer nok ikke til at betyde, at helt normale mennesker skal i krig.
I hvert fald ikke foreløbigt.
